Mange danskere erstatter mælken i kaffen eller på havregrynene med plantebaserede drikke, der bliver  solgt under navne som havredrik, mandeldrik, soyadrik og for eksempel risdrik.

Nu advarer den amerikanske professor, Maria Abreu, der forsker i tyktarmskræft, mod indholdsstoffer, der findes i nogle af drikkene. En dansk kræftforsker bakker op.

Ifølge det amerikanske svar på Kræftens Bekæmpelse er antallet af tyktarmskræfttilfælde hos yngre voksne amerikanere næsten fordoblet i løbet af de sidste tre årtier. 

Maria Abreau mener, at en mulig forklaring er, at kemikalier og bakterier i forarbejdede fødevarer får et enzym i tarmen til at blusse op, og at det er årsag til konstant inflammation, som kan udvikle sig til kræft, forklarer hun til mediet 7 News, Miami.

Det er her plantedrikkene kommer ind i billedet. Selvom mange tænker, de er sunde:

»Mælkefri produkter har en slags sundhedsglorie omkring sig - mange forbrugere antager, at bare fordi noget er mælkefrit, betyder det, at det er sundt,« sagde diætist og forfatter til flere bøger om sundhed, Jessica Cording, i sidste uge i britiske Daily Mail.

Men der er ingen garanti for sundhed, hvis du sværger til de plantebaserede drikke - tværtimod: 

»Der er ikke meget positivt at sige om produkterne. Det eneste argument for at drikke plantemæk er et hensyn til miljøet. Drik det ikke for din sundheds skyld,« siger danske Anne Tjønneland, der er forskningsleder i Kræftens Bekæmpelse, hvor hun blandt andet forsker i sammenhænge mellem kræft og kost.

De plantebaserede alternativer til mælk er nemlig på listen over ultraforarbejdede fødevarer - det vil sige produkter, hvor råvaren ikke indgår hele, og hvor der er tilsat farvestoffer, emulgatorer og fortykningsmidler.

Det er netop emulgatorerne, som den udenlandsk forsker linker til risikoen for at udvikle kræft.

I et studie, der i februar blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift BMJ, bliver de forarbejdede fødevarer forbundet med risiko for op til 32 forskellige sygdomme.

»Stribevis af undersøgelser kobler den ultraforarbejdede mad til overvægt, hjertekarsygdomme og kræft. Nogle steder i USA og England udgør de ultraforarbejdede fødevarer op imod 60-70 pct. af befolkningens samlede energi-indtag, hvilket er en meget stor del af kosten. Vi ligger formentlig ikke lige så højt herhjemme, men vi mangler data af en ordentlig kvalitet, så vi ved det dybest set ikke,« har Anne Tjønneland tidligere sagt.

Overfor B.T. uddyber hun:

»Sammenhængen er vist i dyreforsøg, men plantedrikkene er stadig nye produkter, og vi har endnu ikke dokumentation for, at de som sådan øger risikoen for kræft,« siger hun.

Derfor mener Anne Tjønneland endnu ikke, at det er bevist, at kræft er den største risiko ved de plantebaserede drikke.

»Det, man er bekymret for ved mælkeerstatninger, er, at de i sammenligning med almindelig mælk øger insulin- og sukker-niveauet i blodet,« siger hun og forklarer:

»Når man for eksempel laver havremælk, er havren knust fuldstændigt, så der er ingen af de fibre tilbage, som man normalt får, hvis man spiser havregryn. Man får kun forarbejdede kulhydrater. Derfor vil jeg være mere bekymret for at udvikle overvægt og type 2-diabetes snarere end kræft.«