Det presser danske læger hårdt, at flere danskere får hudkræft.
Sådan lyder advarslen fra speciallæge i hudsygdomme Henrik Sølvsten. Det seneste år er 32.496 danskere blevet ramt af lidelsen mod 29.954 året før. Går man 10 år tilbage i statistikkerne, er antallet af hudkræfttilfælde steget med 150 procentpoint.
»Hudkræft er i den grad blevet en folkesygdom. Flere bliver ramt af det end af alle andre kræftformer sammenlagt,« siger Henrik Sølvsten, som er formand for Hudkræftdatabasen.
Beregninger fra Videnscenter for Hudkræft forudser, at mindst 22 procent af alle danskere i løbet af livet vil blive ramt af kræftformen. Det bekymrer Henrik Sølvsten.
Selvom hudkræft sjældent er livstruende, kalder han sygdommen ‘en byrde’ og ‘en belastning’. Det gælder - selvfølgelig - for patienterne, men det gælder også for sundhedssystemet.
For det stigende antal af hudkræftpatienter er et problem for danskere, der lider af andre typer af hudsygdomme.
»Vi udfordres lige nu så meget af hudkræft, at det fortrænger andre problemstillinger og forlænger ventetider. Vi gør det ikke godt nok,« har Henrik Sølvsten tidligere sagt. Nu uddyber han overfor B.T.:
»Hudlægerne kan ikke følge med udviklingen. For hudkræftpatienterne fortrænger mange andre patienter, der får længere ventetid,« siger han.
For eksempel må patienter med psoriasis, børneeksem, akne, rosacea eller udslæt på grund af medicin ofte vente månedsvis, før de kan få tid hos en hudlæge.
»Det er ikke rimeligt at skulle vente otte til ni måneder for at kunne få set på en sygdom,« siger han.
»Tilstandene kan potentielt blive værre af, at man skal vente så længe. Alle, der har prøvet at have en kløende sygdom, ved, at det har voldsom indflydelse på ens livskvalitet.«
Selvom hudkræft ofte ikke er livstruende, prioriterer lægerne kræftpatienter.
»Patienter med kræft i ansigtet venter højst seks uger, mens man højst venter tre måneder, hvis kræften sidder andre steder på kroppen,« siger han og forklarer at, behandling er nødvendig. For kræften forsvinder ikke af sig selv.
»Den vil bare vokse. Jo tidligere vi behandler, jo bedre er det. Venter man for længe, kan det kræve store, komplicerede operationer, hvor man for eksempel må skære en del af næsen af, eller fjerne et øre eller et øje. Så man skal ikke bare stå til.«