Engang var fedtlever en sygdom, man forbandt med svær alkoholisme. Nu tvinger en uhyggelig udvikling os til at se på sygdommen med nye øje.
»Det er skræmmende, men i USA ser man nu tegn på fedtlever hos børn,« siger Anja Olsen, der er forskningsleder i Kræftens Bekæmpelse:
»Vi skønner, at 25-30 procent af alle danskere allerede har problemer med fedt i leveren. Men med al sandsynlighed er fedtlever også et stigende problem herhjemme.«
I et nyt studie, som Anja Olsen kalder ‘mega interessant’ har amerikanske forskere fra Harvard University undersøgt, hvordan fedt i leveren påvirker mus.
Studiet, der er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Cell, viser, at en meget fedtholdig kost fundamentalt ændrede musens leverceller. Samme ændringer kunne forskerne efterfølgende finde hos mennesker, der har fedtlever.
Det er ikke opløftende nyt. For i laboratoriet viste det sig, at næsten alle forsøgsdyrene udviklede leverkræft.
»Hvis celler tvinges til at håndtere en stressfaktor – såsom en fedtrig kost – igen og igen, vil de gøre ting, der vil hjælpe dem med at overleve, men med risiko for øget modtagelighed for tumorigenese,« forklarer professor Alex Shalek, der er direktør for Institute for Medical Engineering and Sciences på Harward University og medforfatter til studiet, til Science Daily.
Tumorigenese betyder, at de normale celler muterer, bliver kræftfremkaldende og danner tumorer.
Selvom studiet er udført på mus, er konklusionerne meget interessante også for mennesker, siger Anja Olsen:
»Vi har efterhånden en hel masse studier, der viser, at folk, der spiser forkert, oftere bliver syge. Det nye studie er én brik i det puslespil, fordi det på helt molekylært niveau prøver at forklare, hvad der sker i kroppen, når man spiser og lever usundt.«
Mennesket lagrer fedt flere steder. Anja Olsen rangerer fedtet i rød, gul og grøn alt efter, hvor farligt det er for vores sundhed.
»Fedt under huden, som vi kan tære på i krisetider, er grønt. Det skadelige fedt mellem organerne er gult, mens det er rød alarm, når fedtet sidder inde i leveren.«
»Vejer man 40 kilo for meget, er der selvfølgelig en større sandsynlighed for, at man har fedt de forkerte steder. Men man kan også være tyndfed. Det vil sige, at man uden at bære rundt på for mange kilo, godt kan have for meget fedt mellem organerne eller inde i leveren.«
Ophobning af fedt i leveren skyldes ikke bare en fedtrig kost, men handler også om livsstil.
»Vi spiser generelt for meget mad, der er ultraforarbejdet og får alt for meget sukker. I kroppen omdannes sukkeret til fruktose og glukose. Særligt fruktose har kroppen svært ved at omsætte og overskuddet lagres som fedt i leveren.«
På et år udviklede næsten alle mus, der under forsøget fik den fede mad, leverkræft. Så hurtigt går det ikke hos mennesker.
De amerikanske forskere vurderer, at for meget fedt i leveren hos mennesker kan risikere at fremkalde leverkræft efter 20 år.
Sygdommen, der ifølge Sundhed.dk oftest hverken kan helbredes med kirurgi eller kemokur, rammer lige under 600 danskere hvert år.
»Det er en relativ sjælden sygdom. Men det er noget virkeligt skidt at få og forekomsten, især blandt mænd, er de sidste 15-20 år steget med cirka 50 procent.«