Type 1-diabetes rammer i høj grad også voksne. Men de fleste forbinder sygdommen med børn, og det øger riskoen for forsinkede eller forkerte diagnoser, der kan koste liv.

Lidt ekstra kilo på sidebenet eller mange år på bagen kan resultere i en forkert diabetes-diagnose. Forestillingen om at type 1-diabetes er en børnesygdom, og type 2-diabetes – tidligere kaldet gammelmandssukkersyge – kun rammer ældre og gerne lidt overvægtige personer, lever nemlig i bedste velgående. Og det kan have alvorlige konsekvenser, lyder konklusionen på et nyt britisk studie publiceret i the Lancet Diabetes & Endocrinology.

»Antagelsen hos mange læger er, at voksne med symptomer på diabetes altid har type 2, men det er en misforståelse, som kan føre til fejldiagnoser, der kan have alvorlige konsekvenser,« siger en af forskerne bag studiet Dr Richard Oram fra University of Exeter and Consultant Physician til Science Daily.

Ud fra gener i den britiske biobank fandt forskerne, at 40 pct. af dem, der diagnosticeres med type 1-diabetes, er over 30 år. Her fandt de også tilfælde af type 1, som patientens egen læge ikke har opdaget. Samtidig kunne de se, at én ud af ni af ’de voksne type 1-diabetikere’ har været indlagt på sygehuset med en alvorlig syreforgiftning.

Og det er netop her, at fejldiagnoserne bliver alvorlige. For mens den typiske behandling for type 2-diabetes er tabletter samt ændring af livsstil, er det langt fra tilstrækkeligt for type 1-diabetikere, der flere gange om dagen selv skal tage indsprøjtninger med insulin for at undgå forhøjet sukker i blodet og i værste tilfælde syreforgiftning, der kan resultere i dødsfald.

Ledende overlæge på Steno Diabetescenter i København Henrik Ullits Andersen genkender godt problemet i Danmark, hvor man anslår, at cirka halvdelen af type 1- diabetikere får sygdommen efter de er fyldt 18 år.

»Det er noget, vi indimellem ser i vores hverdag,« siger han men forstår også godt de praktiserende læger: »Selvom de praktiserende læger i dag møder flere og flere nykonstaterede diabetespatienter, så er det stadig relativt få i løbet af et år. Hvis man har en voksen med symptomer på diabetes er det derfor meget naturligt at tænke, at det må dreje sig om type 2. Dem er der ti gange så mange af,« siger han og opfodrer de praktiserende læger til at rådføre sig på landets diabetesambulatorier, hvis de er i det mindste i tvivl om diagnose.

Mindst 250.000 danskere har fået diagnosen diabetes. 80 pct. af dem har type 2-diabetes, mens 10 pct. har type 1. Symptomerne er langt hen ad vejen ens, og de langsigtede konsekvenser af forhøjet blodsukker som f.eks. øget risiko for blindhed, fodsår, nyresygdomme og hjertekarsygdomme er også de samme. Men ellers er det to meget forskellige sygdomme, som er vigtige at skelne mellem.

Desværre oplever diabetesforeningens direktør Henrik Nedergaard, at myterne om, at type 1 kun rammer børn, mens type 2 rammer voksne og overvægtige, lever i bedste velgående.

»Men så enkelt er det ikke. Den seneste forskning viser klart, at udviklingen peger i en anden retning. Fire ud af ti type 1-diabetikere får først sygdommen som voksne, og modsat ser vi i stigende grad også, at unge får type 2,« siger han.

Derfor mener Henrik Nedergaard, at de praktiserende læger skal klædes bedre på i forhold til at forstå, hvor kompleks diabetes er. Men formand for Dansk Selskab for Almen Medicin Anders Beich kan ikke genkende problemstillingen:

»Jeg kender ingen kollegaer, som ikke ved, at man også kan på type 1-diabetes som voksen. Der kan godt gemme sig patienter, som man helt oplagt troede havde type 2, hvor der skjuler sig en type 1. Men vi kan jo undersøge insulinniveau, hvis vi er i tvivl, og følger patienten tæt omkring diagnosen,« siger han.

Han vil gerne se konkrete tal på antallet af type 1-diabetikere, som er blevet fejldiagnosticeret i Danmark, før han kan tage kritikken seriøst.

»Diabetesforeningen må gøre rede for problemets omfang, før de kan kræve mere af de praktiserende læger,« siger Anders Beich.

Type 1- og 2-diabetes:

Symptomerne på type 1- og type 2-diabetes er langt hen ad vejen de samme. I tilfælde af type 1 vil de dog ofte opstå mere pludseligt og være voldsommere end ved type 2, hvor de ofte kommer snigende. Et stort vægttab op til debuten kan ifølge Henrik Ullits Andersen også være tegn på type 1. Det samme gælder, hvis blodsukkeret i løbet af nogle uger ikke falder ned under 15mmol/l på trods af tabletbehandling og livsstilsændringer.

Foto: Grafik
Vis mere

»Jeg var tæt på ikke at overleve«

Foto: Thomas Sjørup
Vis mere

Den 46-årige sangerinde Marie Carmen Koppel var i 2012 lige ved at dø pga. uopdaget type 1-diabetes. Hun var ved at låse døren op til sit hjem, da hun pludselig kollapsede.

»Det var et stort chok for mig, at jeg kunne blive så syg, som jeg blev. Jeg var tæt på ikke at overleve,« har hun i 2016 sagt i et interview til ugebladet Søndag.

På Frederiksberg Hospital var hun efterfølgende væk i flere timer - gled ind og ud af bevidsthed. På et tidspunkt har hun spurgt sin mor: »Dør jeg nu?«. Den uopdagede sygdom havde nemlig resulteret i en syreforgiftning.

Sangerinden havde haft symptomer på type 1 i en måneds tid, men havde travlt og slog det hen med stress.

»Det var først, da jeg kollapsede i min lejlighed og blev indlagt på intensivafdelingen, at det gik op for mig, hvor alvorlig situationen var, og at jeg lige så godt kunne have været død,« siger hun.

I dag tager hun insulin og er blevet mere opmærksom på at finde ro i sin hverdag og at leve sundt.

»Jeg tog maxdosis af pillerne - lige meget hjalp det«

Foto: Jesper Stormly Hansen
Vis mere

Komikeren Michael ’MC’ Christiansen, kendt fra blandt andet Tjenesten på P3, fik i 2003 de første symptomer til diabetes.

»Jeg begyndte at tabe mig, jeg var tørstig hele tiden, skulle tisse meget og var træt. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at jeg havde alle de klassiske tegn på diabetes,” siger den 44-årige komiker til medlemsbladet Diabetes.

Han gik til sin praktiserende læge, der på baggrund af komikerens alder diagnosticerede ham med type 2-diabetes og gav ham tabletterne metformin og amaryl som behandling.

»Jeg begyndte at tage maxdosis af pillerne og skar kraftigt ned på mit indtag af kulhydrat. Lige meget hjalp det. Mit blodsukker blev ved med at være tordnende høj,« siger han.

Det var først, da Michael Christiansen selv begyndte at sætte sig ind i sygdommen, at han i 2005 blev sendt videre til hospitalet. Her lød bedskeden: »Det er da klart, du har det dårligt. Du har jo type 1-diabetes.«

I dag har han fået insulinpumpe og dermed kontrol over sin diabetes.

»Umuligt, i min alder får man ikke type 1-diabetes«

Foto: PAUL FAITH
Vis mere

Den 61-årige britiske premiereminister Theresa May fik i 2013 konstateret type 2-diabetes på baggrund af en blodprøve, som hun fik taget efter et stort vægttab. Tabletter hun fik udleveret havde ingen effekt, og derfor fik hun foretaget yderligere test, som afslørede, at hun havde type 1-diabetes.

»Min første reaktion var: Umuligt, i min alder får man ikke type 1-diabetes,« har Theresa May sagt til den britiske diabetesforening.

Symptomerne var kommet ret pludseligt, men det tog alligevel lidt tid, før premiereministeren reagerede på dem, har hun fortalt til the Daily Mail:

»Symptomerne er træthed, tørst, vægttab, men det er svært at isolerede de ting. Jeg drak meget vand, men det gør jeg altid. Jeg havde tabt mig, men jeg var også meget fokuseret på at spise rigtig og motionere. Og træthed – spørg enhver politiker om, hvor mange timer, de arbejder. Træthed er en del af jobbet.«

I dag tager hun insulin op til fem gange om dagen for at holde blodsukkeret stabilt.