Måske skal sundhedskampagnerne fokusere mindre på håndvask og mere på empati, foreslår forskere.
Når en sygdom går i udbrud, har sundhedskampagner oftest fokus på at uddanne de raske i at tage de rette forbehold: Husk at vaske hænder. Undgå snotnæser.
Men det kan ifølge et nyt studie fra Georgia Institute of Technology, USA, være et helt forkert fokus. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.
»Adfærden hos den sygdomsramte er vigtigere end adfærden hos de raske, hvis man vil et sygdomsudbrud til livs,« fortæller Ceyhun Eksin i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.
Læs mere på Videnskab.dk: Spis en god bøf, og sænk dit blodtryk
Ifølge forskerne er almindelig fornuft og medfølelse fra de sygdomsramte mere afgørende for, om en arbejdsplads slipper af med influenzaen, end at de raske hele tiden går og skærmer sig for sygdom.
De syges empati er særligt vigtigt frem mod slutningen af et sygdomsudbrud, hvor antallet af smittede er lavt, men stadig nok til at opretholde sygdommen.
Når færre er syge, falder folks risikovurdering nemlig, med det resultat at de, der er modtagelige over for smitte, tager færre forholdsregler mod at blive smittet, og de, der er syge, tænker mindre over risikoen for at smitte andre.
Læs mere på Videnskab.dk: Hvad er forårstræthed?
Beslutter de syge at tage på arbejde, selvom de stadig er sløje, kan det derfor medføre, at sygdomsudbruddet fortsætter.
»En lille smule empati kan være afgørende i det tilfælde,« siger Ceyhun Eksin i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.
»Når vi studerede individernes opførsel, kunne vi se, at de syges empati trumfede det at tage forholdsregler over for smitte. Vi er derfor nødt til at lægge vægt på fordelene ved, at sygdomsramte udviser empati, hvis vi skal udrydde sygdomme i samfundet,« lyder det.
Andre artikler på Videnskab.dk:
Liderlige koalaer har det vildeste brøl
