Vi skal bruge store mængder magnesium i kosten for at kunne fungere, men får vi for meget, giver det diarré. Alligevel kan forskerne ikke måle, hvor meget magnesium vi har i kroppen.

Selvom forskere ved, at magnesium er utroligt vigtigt for et godt helbred, kan de alligevel ikke måle, om vi får nok eller ej. Det skriver Videnskab.dk i et nyt afsnit af deres serie om mineraler.

Magnesium er nemlig stramt reguleret i kroppen og findes blandt andet i knoglerne, hvor det fungerer som et lager, så der altid er den samme mængde i blodet.

Derfor kan man ikke bare tage en blodprøve og på den måde måle kroppens magnesiumniveau. Af samme årsag debatterer forskere, hvor meget vi egentlig har brug for. Det skriver Videnskab.dk i et nyt afsnit af deres serie om mineraler.

Læs også på Videnskab.dk: Halvér din træning og kom i bedre form

»Magnesium er et af de interessante mineraler, fordi vi i øjeblikket anbefaler, at danskere dagligt indtager mellem 300 og 380 milligram af det,« fortæller Danmarks førende mineral- og vitaminforsker, professor mso Susanne Gjedsted Bügel fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

»Dette er baseret på undersøgelser af, hvor meget der udskilles ved forskellige indtag, hvilket ikke er den bedste metode til at undersøge optag af et mineral i kroppen. Det er dog ofte den eneste metode, vi har for forskellige mineraler, og det gælder også magnesium,« siger hun.

Læs også på Videnskab.dk: Træning, der fjerner fedtet

Magnesium spiller sammen med enzymer

Magnesium har flere essentielle funktioner i kroppen, og derfor er det så vigtigt, at vi får nok.

Eksempler på magnesiums funktioner:
Energiproduktion fra fedt og kulhydrater i form af energimolekylet ATP. ATP, der leverer energi til næsten samtlige processer i kroppen, eksempelvis musklerne, er afhængigt af at danne en kemisk forbindelse med magnesium (MgATP).
Dannelsen af DNA og proteiner.
Cellesignalering. MgATP er foruden at være involveret i kroppens energiproduktion også involveret i dannelsen af signalmolekylet cAMP, som er vigtigt for kroppens hormonproduktion.
Opbygning af knogler og andre strukturer i kroppen, eksempelvis cellemembraner og kromosomer (samlinger af DNA).

Læs også på Videnskab.dk: Kun én effektiv måde at slippe af med dræbersnegle på

»Magnesium er en vigtig komponent i mellem 600 og 800 forskellige enzymer, som får vores kroppe til at fungere, som de skal,« fortæller Susanne Gjedsted Bügel.

Du kan læse hele artiklen på Videnskab.dk