Unge kvinder der ikke spiser kød er i risikozonen for jernmangel, fortæller forsker.

Forskere fra Københavns Universitet og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har flere gange slået fast, at cirka 40 procent af de danske kvinder lider af jernmangel. Det skriver Videnskab.dk.

Kvinder bør indtage mellem 12 og 18 milligram jern om dagen, men den gennemsnitlige danske kvinde får kun cirka 9 milligram.

Læs også på Videnskab.dk: Træning, der fjerner fedtet

Jern får vi primært gennem kosten fra kød og indvolde, og derfor er vegetarer ekstra udsat. For selvom der er mere jern i grøntsager end i kød generelt, så har kroppen lettere ved at optage det organiske jern i kødet.

Men man kan selv gøre noget for at hjælpe kroppen med at optage mere jern fra grøntsagerne.

Læs også på Videnskab.dk: Her er de bedste råd mod dårlig ånde

»Vegetarer skal nok i højere grad tænke over, hvad de indtager sammen med jernholdige grøntsager, hvis de vil sikre sig, at de får jern nok,« siger professor mso Susanne Gjedsted Bügel fra Institut for Klinisk og Forebyggende Ernæring på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

»Eksempelvis har forskning vist, at indtagelse af appelsinjuice sammen med grønne grøntsager fremmer jernoptagelsen, mens indtag af fuldkornsprodukter sammen med grønne grøntsager vil hæmme jernoptagelsen. Alternativt kan man overveje at tage jerntilskud,« siger hun.

Foruden kød er rosiner, broccoli, Svesker, kartofler med skræl, quinoa, spinat, bønner, linser og hassel- og cashewnødder gode kilder til jern.

Du kan læse hele artiklen på Videnskab.dk – der bringer en hel serie om mineralerne.

Læs mere på Videnskab.dk:

For meget D-vitamin er en dræber

Hvad er forskellen på frugt og grøntsager?