Vi har sygeliggjort en naturlig fase i kvinders liv, siger læge Lotte Hvas, der er aktuel med en ny bog om overgangsalderen. Det skriver forsknings.no, Videnskab.dk’s norske søstersite, i en artikel på Videnskab.dk.

I virkeligheden føler omtrent en tredjedel af kvinderne i overgangsalderen sig faktisk stort set ikke generet af symptomer, viser hendes forskning.

»Så sad jeg der som praktiserende læge og var overrasket over, hvor få problemer kvinderne oplevede, til trods for at adskillige overgangsklinikker var dukket op,« fortæller Lotte Hvas, der er speciallæge i almen medicin, dr.med. og seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis på Københavns Universitet.

Hun har netop lanceret bogen 'Overgangsalderen - bedre end sit rygte'.

Læs mere på Videnskab.dk: Derfor mangler kvinder sexlyst

Lotte Hvas påbegyndte sin forskning i slutningen af 1990'erne - i hormonbehandlingens glanstid.

Omkring år 2000 bredte holdningen sig - især i USA - at hormoner var kvindernes redning i overgangsalderen, så de kunne holde ændringerne på afstand.

»Omkring årtusindskiftet var der stor fokus på, hvor forfærdelig hormontabet var for kvinderne. Vi kvinder var i hormonernes vold, og det var kun lægen, der kunne redde os. Lægemiddelindustrien kom med løsningen - vi skulle gnaske hormonpiller, så vi kunne se evigt unge og smukke ud,« fortæller Lotte Hvas.

Hun sendte derfor spørgeskemaer ud til mere end 1.000 kvinder på 51 år.

Men i stedet for kun at fokusere på problemerne spurgte Lotte Hvas også, hvorvidt de også havde positive oplevelser i forbindelse med overgangsalderen.

Læs mere på Videnskab.dk: Mange kvinder får kolesterolsænkende medicin uden grund

Lotte Hvas blev meget overrasket over, de svar hun modtog.

Mange kvinder fortalte nemlig, at de ikke oplevede nogen krise, og flere oplevede positive aspekter ved denne livsfase.

»At kunne trække i de hvide bukser uden at være bekymret for at bløde igennem,« er ifølge én af de adspurgte kvinder ét af lyspunkterne ved at lægge den frugtbare alder på sig.

Overgangsalderen er også en tid med frihed, humor og selvindsigt. Mange så meget positivt på at blive så 'voksne'.

»De føler, at de er færdige med at være 'søde piger' og oplever endelig at have tid til sig selv og egne interesser,« fortæller Lotte Hvas.

Andre artikler på Videnskab.dk

Slap bækkenbund? Træning er det eneste, der hjælper

Kvindeligt hårtab – hvad du skal og bør gøre

Ti myter om migræne og hovedpiner