Verdensstjernen Kate Winslet har fået nok.

Nok af vægttabsmedicin. Nok af kosmetiske behandlinger.

Og ikke mindst nok af det pres, hun mener, unge kvinder lever under.

I et interview med The Times kalder den 50-årige skuespiller udviklingen for »skræmmende«, når hun ser unge kvinder få de samme indsprøjtninger i ansigtet og miste deres individuelle udtryk.

»Hvis en persons selvværd er så bundet op på, hvordan de ser ud, er det skræmmende,« påpeger hun overfor Page Six.

Titanic-skuespilleren, der for nylig gik den røde løber ved premieren på Goodbye June, holder fast i, at hun aldrig selv har fået kosmetiske indgreb. Hun fortæller, at hun i stedet finder skønhed i alderdommen og kroppens naturlige forandringer.

»Vores ansigter bliver mere af, hvem vi er. Det sidder bedre på vores knoglestruktur, det har mere liv, mere historie,« har hun tidligere sagt til Harper’s Bazaar UK.

Ifølge Winslet er det sociale medier, der skaber et forvrænget syn på skønhedsidealer.

Der er dog visse behandlinger, hun selv bruger. Hun har nemlig blankt erkendt, at hun har fået en såkaldt testosterone-behandling:

»Kvinder har testosteron i kroppen, og når det slipper op, ligesom æg, er det væk, og når det først er væk, skal man erstatte det, og det er noget, der kan gøres, og så vil man føle sig sexet igen,« sagde hun i podcasten How to Fail i 2024.

Winslet advarer dog om, at mange i jagten på perfektion helt mister sig selv:

»Det er fucking kaos derude,« lyder fra skuespillerinden til Page Six.