Kasper tilhører en minoritet: Mænd bruger ikke vægttabsmedicin

For to år siden nåede Kasper en kampvægt på 100 kilo. 

Han syntes, det var for meget, men blev alligevel dybt overrasket, da en bekendt nævnte Wegovy.

»Jeg havde hørt om slankemedicin, men troede slet  ikke, jeg var i dén kategori. Jeg tænkte ikke, at jeg var stor nok.« 

Men en udregning af sit BMI fik ham på andre tanker:

»Mit BMI var lige over 30 og jeg ville sagtens kunne få medicinen,« siger han, der straks bestilte tid på en privat vægttabsklinik.

Dermed tilhører han en sjælden gruppe. For det er ikke mange mænd, der bruger medicin i kampen mod overvægt.

Siden 2022 har mere 475.870 danskere været på  vægttabsmedicin. Langt de fleste er kvinder.

I marts afslørede den Nationale Sundhedsprofil 2026, at 40,9 procent af alle mænd har moderat overvægt, mens det samme 'kun' gælder for 28,4 procent af alle kvinder. Også i gruppen af svært overvægtige er mændene overrepræsenteret med 18,7 procent mod 18,2 procent blandt kvinderne.

Til trods for at flere mænd end kvinder altså er overvægtige, bliver kun hver fjerde recept på vægttabsmedicin indløst af en mand, viser tal fra Danmarks Statistik.

Selvom Kasper, der er advokat, har valgt en vej, de færreste mænd slår ind på, giver hans historie alligevel et fingerpeg om, hvorfor mændene er mindre tilbøjelige til at bruge medicin til et vægttab.

For det første mener han, at 'overvægt er mere tabuiseret for kvinder end for mænd’.

»Lidt generaliserende kan man nok sige, at kvinder går mere op i, hvad omverden tænker, mens mænd er mere tilbøjelige til at hvile i deres egen overvægt. Jeg betragtede jo ikke mig selv som meget overvægtig, selvom jeg var det ifølge BMI.«

Desuden har mænd en gør-det-selv tilgang til livet, som også kommer i spil omkring et vægttab:

»Mænd er mere stædige, og holder fast i, at de sagtens kan klare det selv – hvis de vil. Det vil de bare ikke,« siger han.

Sidst er mænd mindre tilbøjelige til at gå til lægen. Det gjaldt også for Kasper:

»Jeg gad ikke skulle ringe om morgenen for at bestille tid om tre uger. Til den tid kunne min motivation jo være forsvundet,« siger han.

I stedet ringede han til vægttabsfirmaet Yazen, der tilbyder hjælp til overvægtige i Danmark, Sverige, Spanien, Tyskland, Holland og Norge.

For den 39-årige advokat, har det ikke været en hemmelighed, at han tog Wegovy.

»Siden jeg begyndte at tabe mig har jeg talt åbent om det. Jeg tabte otte kilo allerede den første måned og nogle var bekymrede for, om jeg var syg. Så jeg måtte betrygge folk i at det var et ‘med-vilje-vægttab’.«

På to år, har han tabt 35 kilo og selvom han skulle ‘overvinde’ at stikke sig selv, tøver han ikke med at kalde det ‘en mirakelkur'.

Allerede første eller anden dag mærkede han en effekt:

»Min sult og mit meget, store fokus på mad forsvandt. Før kunne jeg have svært ved at koncentrere mig om en bog, hvis jeg vidste, der var rester af pizza i køleskabet,« siger han.

»Fra at spise rigtig meget, følte jeg mig pludselig mæt, selvom jeg kun havde spist en brøkdel af det, jeg plejede.«

Vægttabet gav plads til at han kunne begynde at motionere.

»Min tanke var, at hvis min krop var vant til at bære 100 kilo, så måtte sener og led være stærke nok til, at jeg hurtigt kunne begynde at løbe. Efter et halvt år løb jeg mit første halvmaraton og et par måneder senere endnu et.« 

Kasper har dog tabt muskelmasse og ‘er blevet mere splejset’ efter sit vægttab.

»Derfor skal jeg sørge for at få proteiner nok og styrketræne ved siden af løbetræningen.«

Han skal ikke tabe sig mere, men tager stadig en mindre vedligeholdelsesdosis hver måned. 

Efter vægttabet har Kasper fået ‘et helt anderledes liv’.

»Jeg løber et par gange om ugen og tager cyklen, hvis det giver mening. Jeg er begyndt at spille fodbold med de andre fædre og er mere aktiv med mine børn. I stedet for at trække mig med en bog, er jeg med dem i poolen eller på stranden.«

Sin kost har han ikke ændret på – udover mængderne:

»I går fik vi pizza, så jeg spiser det, der passer mig, men bare mindre af det.«

Selvom vægttabet har kostet mange penge, har han ikke fortrudt:

»I runde tal, har jeg på to år brugt 50.000 kroner på medicin. Til gengæld har jeg  i hvert fald sparet 1.000 kroner om måneden på fastfood.«

Desuden har han brugt omkring 25.000 på nyt tøj, men det har været 'en fornøjelse at købe tøj, der sidder helt anderledes, end jeg har været vant til'.

»Selvfølgelig er det meget at tage 2.000 ud af i sit budget hver måned. Men jeg var kommet til et punkt, hvor jeg arbejdede for meget, vejede 100 kilo og var på vej mod fyrre år. Jeg kunne selv se, at jeg ikke ville blive ti år ældre, hvis ikke jeg gjorde noget.«

Redaktionen er bekendt med Kaspers fulde navn.