Flere bliver ramt af blodpropper mellem jul og nytår end resten af året, viser svensk studie. Forskerne kæder det bl.a. sammen med julestress

Julen kan være en farlig cocktail for hjertet. I hvert fald viser flere studier, at vi går en tid i møde, hvor antallet af blodpopper stiger.

Tidligere har studier vist, at risikoen for hjerte-kar-relaterede dødsfald, som f.eks. hjerteanfald og slagtilfælde, kulminerer i januar måned. For nyligt viste et svensk studie, at 7 pct. flere bliver ramt af en blodprop mellem jul og nytår end gennemsnittet af resten af året, mens 8 pct. færre bliver ramt i juli, hvor mange holder sommerferie. Derudover bliver flere ramt på mandage, og færre i weekenden, viser studiet, som er publiceret i American Heart Journal.

Efter at have analyseret tidspunktet for de første symptomer på blodpropper hos 156.690 svenskere, som blev ramt mellem 2006 og 2013, lyder konklusionen fra forskerne derfor, at det kan hænge sammen med stress.

»I vores miljø er der stressfaktorer, som kan påvirke vores biologiske funktion, som også ser ud til at kunne trigge et hjerteanfald,« siger psykolog og ph.d. fra Uppsala universitet John Wallert i en pressemeddelelse og pointerer, at der i studiet er korrigeret for andre risikofaktorer for blodpropper så som temperaturen udenfor, luftforurening og udlandsrejser.

John Wallert gør det dog klart, at studiet kun viser en sammenhæng mellem stressede perioder og blodpropper. Man kan altså ikke konkludere, at stressen nødvendigvis er årsag til blodpropperne.

»Når det er sagt, er det efter vores undersøgelse nu mere sandsynligt, at stress forklarer en betydelig del af de udsving, som vi ser i antallet af blodpropper i løbet af året,« siger han.

Psykolog Pia Callesen medgiver, at julen kan være forbundet med gaveræs, familiekonflikter og arbejdspres op til en række helligdage, der kan give anledning til stress og bekymringer.

»Men koblingen mellem stress og flere blodpropper, mener jeg, er lidt søgt. Stress er blevet den store skurk,« siger hun og forklarer, at stress fra naturens side er kroppens overlevelsesmekanisme, og at det ville være dumt, hvis det, kroppen naturligt gør for overlevelse, slår os ihjel.

Forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason understreger også, at studiet ikke viser, at stress er årsagen.

»Men det er meget interessant, at de finder en sammenhæng. Vi ved fra tidligere studier, at stressede situationer øger hyppigheden af blodpropper i hjertet, så det er meget plausibelt,« siger han.

Blodprop er en fællesbetegnelse for blodkar, der stoppes til, så blodet ikke kan passere. Sker det f.eks. i kranspulsårerne, vil forsyning af blod og ilt til hjertet ophøre, mens en blodprop i hjernen kan give lammelser og talebesvær. Knap 56.000 blev i 2015 ramt af en hjerte-kar-sygdom. Selvom dødeligheden på baggrund af bedre forebyggelse og behandling er faldet de senere år, er hjerte-kar-sygdomme den anden hyppigste dødsårsag i Danmark. Således dør 12.063 danskere hvert år af en hjertekarsygdom.

Som yngre læge har Gunnar Gislason haft julevagten og oplevet, hvordan hjerternes fest kan blive for meget for nogle hjerter. Han påpeger dog, at der er en lang række andre årsager til, at flere bliver ramt af blodpropper i julen.

»Julen er også en tid, hvor vi lever anderledes, end vi plejer. Vi spiser f.eks. mere fed og saltet mad og indtager mere alkohol, som kan f.eks. få blodtrykket til at stige og påvirke kredsløb på andre måder. Er man svækket i forvejen, kan de pludselige kostændringer derfor godt blive en for stor belastning,« siger han.

Seniorlektor Nelson Chong fra Life Science på University of Westminster har på baggrund af den eksisterende viden også givet sit bud på årsagen til vinterens ekstra mange blodpropper i en artikel på The Conversation, der bringer uafhængige nyheder og holdninger fra den engelske forskerverden.

Her nævner han bl.a. luftforurening, influenza, mangel på D-vitamin, højere blodtryk og kolesteroltal som mulige forklaringer. Han slutter af med at konkludere, at den samlede bevismængde viser, at vinteren er en farlig tid for hjertet, hvor adskillige risikofaktorer, der optræder samtidigt, kan være dødbringende.

»Så det er ikke nok bare at pakke sig godt ind i varmt tøj. Sørg for at få nok søvn, få tilstrækkeligt D-vitamin og forsøg så vidt muligt at undgå trafikerede gader og myldretrafikken,« skriver han.

9 veje til et sundt hjerte

Fed mad, juleræs, mangel på sollys og kulde er en farlig cocktail for hjertet. Derfor er risikoen for at blive ramt af en blodprop i julen markant højere end resten af året.

Snup en (ekstra) sildemad

D-vitamin dannes naturligt i huden, når den udsættes for sol i sommermånederne. Om vinteren er det til gengæld ekstra vigtigt at spise mad, der indeholder store mængder D-vitamin som f.eks. fede fisk. Snup en ekstra sildemad til julefrokosten, skift rullepølsen ud med røget makrel eller server en lakseforret juleaften.

Skyl ned med grøntsager

Studier har vist, at risikofaktorer som blodtryk og mængden af kolesterol i blodet gennemsnitligt er højere i vintermånederne end om sommeren. Sørg derfor for at spise masser af grøntsager til den traditionelle fede og saltrige julemad, f.eks. en grønkålssalat med appelsiner og nødder. Dermed bliver mængden af fedt, der flyder i blodet, mindre – lidt ligesom når man fortynder saft med vand.

Sunde, søde sager

Julekager, konfekt og risalamande med kirsebærsovs hører traditionelt også julen til. Skær lidt ned for mængderne og tilføj lidt frugt i stedet, så ’fedtet fortyndes’. Klementiner er f.eks. en oplagt julesnack, og risalamanden kan f.eks. toppes med appelsintern.

Løb før julemaden

Motion gør en markant forskel for, hvor meget fedt du har i blodet. Hvis du f.eks. går en rask tur eller løber inden julefrokosten, vil en del af fedtet fra maden forbrændes i musklerne og dermed fjernes fra blodet. Også dit blodtryk bliver lavere efter træning.

Drop festsmøgerne og bid snapsen over

Julen er en fest, hvor alkohol og røg ofte er med som gæst. Men de ekstra genstande og især festsmøgerne øger markant din risiko for død af åreforkalkning og blodpropper. Drop smøgerne, drik (også) vand til maden og husk: Det er helt okay at bide snapsen over.

På med uldundertøjet

Kulden får blodårerne til at trække sig sammen. Har du i forvejen åreforkalkning, kan vinterkulden derfor være årsag til, at du pludselig får det dårligt. Så på med overtøjet og evt. (uld)undertøjet, når du skal ud.

Overvej vaccine

Infektioner - f.eks. influenza som er meget udbredt i vintermånederne - er endnu en triggerfaktor for hjerteanfald. Derfor anbefales hjertepatienter og andre personer i risikogruppen en forebyggende vaccine mod influenza.

Træk frisk luft

Os fra biler topper i store byer også i vintermånederne, hvor flere vælger bilen frem for f.eks. cyklen. Selv kortvarig eksponering for forurening fra diesel og benzinos kan føre til blodpropper. Undgå derfor så vidt muligt trafikerede gader og myldretrafikken.

Skriv huskelister

Gaveræs, familiekonflikter og overforbrug kan give anledning til bekymringer og stress i julemåneden. Skru ned for ambitionerne, drop den dårlige samvittighed og forsøg ikke at bekymre dig over de ting, du alligevel ikke kan ændre på. Sæt f.eks. en time af til at skrive en huskeliste, så du ikke skal bekymre dig om at glemme noget eller nogen.