Den taskevarme leverpostejmad er sjældent tiltalende, når klokken rammer frokostpausen.
Ikke desto mindre er det en vigtig del af skoledagen, at børnene får noget i maven.
Men hver tredje barn i alderen 11-15 år har skippet frokosten i skolen, viser en ny undersøgelse udarbejdet af Arla Fondens årlige Børn, Unge og Mad-rapport, skriver mediet Dagligvarehandlen.
Og det vækker bekymring hos Natasha Selberg fra Hjerteforeningen, der er ernæringsfaglig chefkonsulent med fokus på, hvordan man skaber et sundt madmiljø for børn og unge, fordi børnene risikerer at miste vigtige næringsstoffer, når de skipper frokosten.
»Det er jo problematisk. Vi ser en madkultur, hvor mange af de store hovedmåltider bliver sprunget over og erstattet af mindre mellemmåltider,« siger hun, og tilføjer:
»Hvis det bliver erstattet af snacking, vil det ofte være fødevarer med et højt indhold af fedt, salt og sukker.«
Mediet skriver videre, at børnene springer måltidet over med begrundelsen, at de ikke er sultne. Og det kan om muligt hænge sammen med, at tre ud af ti børn ifølge rapporten spiser mindst tre mellemmåltider om dagen.
Natasha Selberg peger også på en anden årsag til, at børnene springer deres frokost over.
Nemlig det madmiljø de oplever, når de er hjemme, i skolen, men også i samfundet.
»Madmiljøet har ændret sig til det værre med årene. Det er nemmere og mere tilgængeligt at få fødevarer med højt indhold af sukker, salt og fedt – og så er det endda ofte billigere,« siger hun, og tilføjer:
»Vi ved, at det er sværere at spise sundt og tage de rigtige valg, fordi omgivelserne ikke lægger op til det. Og samme gælder børn og unge.«
Rådet fra Natasha Selberg lyder derfor, at rammerne for mad skal være på plads.
Derhjemme gælder det, hvad der er i skabene, hvad der bliver serveret, samt hvornår måltiderne bliver serveret.
I skolen skal der være tid til, at børnene kan sidde og spise sammen, samt at madpakken er sund.
Og her lyder en »klassisk rugbrødsmad, noget grønt og nødder« som det optimale.
Hun uddyber, at frokosten er vigtig for børn, så de har de bedste vilkår for at lære og fordybe sig.
Men også det langtidssigtede perspektiv for børnene er relevant at fremhæve.
»At man har lært at spise sundt fra barnsben er supervigtigt. Det skal grundlægges i barndommen, så man tager de gode vaner med videre i voksenlivet,« siger hun, og tilføjer:
»Det er jo vigtigt, at børn, der er under udvikling og skal vokse, får de rigtige næringsstoffer.«
For det problematiske bliver, hvis de sunde måltider bliver erstattet med snacks og søde sager, uddyber hun.
