Hver sjette lider af tarmproblemer – nu vil forskere have de gode råd 'frem i lyset'
Det er muligt at leve et bedre liv trods generne, lyder det.

Det er muligt at leve et bedre liv trods generne, lyder det.

Det er noget, som hver sjette dansker lider af – tarmproblemer. Ikke minds irritabel tyktarm.
Nu kommer en række forskere i Berlingske med flere råd til, hvordan man selv kan gøre noget ved generne.
For det kan lade sig gøre.
»Jeg vil gerne have frem i lyset, hvad man kan gøre. For det er faktisk muligt at leve et bedre liv med en vanskelig tarm,« som tarmforsker Christian Lodberg Hvas konstaterer.
Her lyder det eksempelvis, at man skal følge 'tarmsundhedens ABC', som går ud på, at man skaber balance i sit såkaldte mikrobiom, der kan betegnes som det samlede økosystem af mikroorganismer.
Som navnet antyder er der tre hovedpunkter i levereglen:
A for alimentation: At man spiser eksempelvis planterig, fiberrig og varieret kost.
B for bakterier: At man spiser fermenterede fødevarer som kimchi, yoghurt og surdej.
C for cirkulation: At man eksempelvis spiser tre hovedmåltider dagligt, sover 7-8 timer, dyrker motion og drikker 1,5-2 liter vand om dagen.
En anden tarmforsker, Henrik Roager, understreger i den forbindelse, at »livsstilsvalg er med til at understøtte en sund tarm«.
Og så er der yderligere fem råd fra at hente fra eksperterne hos Berlingske, som du kan se nærmere på HER.
Lige omkring 800.000 danskere er plaget af irritabel tyktarm.