Mange vælger at ignorere alvorlige symptomer som f.eks. blod i hosten eller åndedrætsbesvær, viser ny forskning.
Det er måske naturligt nok, at du er i tvivlen, om du skal gå til lægen med diffuse symptomer som træthed, svimmelhed eller manglende appetit. Men tvivler du ved de åbenlyst alvorlige tegn som blod i hosten eller åndenød, bør du hanke op i dig selv.
Det kan nemlig være ganske farligt, hvis du ignorerer sådanne symptomer, der kan være tegn på alvorlig sygdom. Alligevel er det netop det, mange danskere gør, viser en ny spørgeskemaundersøgelse blandt 49.700 danskere, som forskere fra Syddansk Universitet står bag. Ifølge undersøgelsen er det under halvdelen, som bestiller tid hos deres praktiserende læge, selvom de oplever alvorlige symptomer. Det forklarer Jens Søndergaard, der er praktiserende læge og professor på Forskningsenheden for Almen Praksis.
Log ind med BT PLUS og bliv klogere på hvordan du forebygger kræft. Få et overblik over de 12 hyppigste kræftsymptomer og få en guide til, hvordan du bedst muligt forbereder lægebesøget.
Det får du:
- Artikel: Danskere overser kræftfare
- Fakta: Kræft i Danmark
- Guide: Forbered besøget hos lægen
- Overblik: Alarmerende få søger læge
- Guide: 12 tegn du skal reagere på
Mange vælger at ignorere alvorlige symptomer som f.eks. blod i hosten eller åndedrætsbesvær, viser ny forskning
Det er måske naturligt nok, at du er i tvivlen, om du skal gå til lægen med diffuse symptomer som træthed, svimmelhed eller manglende appetit. Men tvivler du ved de åbenlyst alvorlige tegn som blod i hosten eller åndenød, bør du hanke op i dig selv.
Det kan nemlig være ganske farligt, hvis du ignorerer sådanne symptomer, der kan være tegn på alvorlig sygdom. Alligevel er det netop det, mange danskere gør, viser en ny spørgeskemaundersøgelse blandt 49.700 danskere, som forskere fra Syddansk Universitet står bag. Ifølge undersøgelsen er det under halvdelen, som bestiller tid hos deres praktiserende læge, selvom de oplever alvorlige symptomer. Det forklarer Jens Søndergaard, der er praktiserende læge og professor på Forskningsenheden for Almen Praksis.
»Vi kan se, at det kun er halvdelen af dem som f.eks. hoster blod op, der kontakter lægen. Det er det, vi kalder ’alarmsymptomer’, og det skal undersøges, fordi det kan være symptom på f.eks. lungekræft. Derfor er det bekymrende, at så mange simpelthen ikke søger læge,« siger han.
I alt havde 7.870 oplevet symptomer fra luftvejene, som burde få alarmklokkerne til at ringe, men i gennemsnit var det kun ca. 40 pct., som kontaktede deres praktiserende læge. Det kan være problematisk, da kræft, der opdages tidligt, er nemmere at behandle, forklarer overlæge i Kræftens Bekæmpelse,Ulla Axelsen.
»Man gør sig selv en tjeneste ved at blive undersøgt, fordi det forbedrer mulighederne for behandling, og man har større chance for at overleve, hvis det skulle vise sige at være kræft,« siger hun.
Kun alvorlige symptomer
Undersøgelsen, der udelukkende omfatter alvorlige symptomer ved lungekræft, viser desuden, at åndenød var det symptom, der fik flest til at søge læge. Her reagerede 50 pct. af deltagere, mens det kun var 27 pct., der reagerede på langvarig hæshed. Især rygere, folk med højt alkoholforbrug samt mænd var desuden uvillige til at søge læge. Det er ekstra bekymrende, da netop rygere og personer med stort alkoholindtag skal være ekstra opmærksomme, fordi de er i øget risiko for at udvikle kræft. Men uvilligheden kommer ikke bag på Ulla Axelsen.
»Rygere er måske vant til at have hoste, og de får ikke tænkt videre over, når hosten varer ved eller ændrer karakter. Men det kan også være, at de måske er bekymrede for, hvad de måske fejler, og derfor undlader de at søge læge,« siger hun.
Ansvaret ligger dog ikke hos patienterne alene. Også lægerne har et ansvar for at gøre patienterne opmærksomme på, at de skal reagere på alvorlige symptomer. Det mener formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Christian Freitag.
»Vi skal passe på, at vi ikke kommer til at dømme folk, der ikke reagerer på, at de hoster blod op. For det er jo ikke sikkert, det er alle, der har den indsigt. Der er ingen tvivl om, at vi kan blive bedre til at fange de tidlige tegn på kræft,« siger formanden og understreger behovet for, at lægerne skaber de rette rammer, når så først danskerne er kommet af sted til konsultation:
»Vi skal sørge for at skabe et rum, hvor vi er tilgængelige, så folk føler sig trygge til at fortælle om deres gener og bekymringer og ikke synes, det er en stor overvindelse. Vi skal som sundhedsvæsen indrette os efter borgerne og ikke omvendt,« siger Christian Freitag.
Undersøgelsen fra Syddansk Universitet er en del af et større studie af, hvilke symptomer danskerne oplever, og hvordan de reagerer på dem. På længere sigt skal undersøgelsen også give svar på, hvordan symptomerne i sidste ende påvirker folks helbred og levetid.
Forbered besøget hos lægen
Det kan være en god idé at forberede sig inden samtalen hos lægen. Så kan du give lægen de rigtige informationer, og du er sikker på at få de svar, du selv har brug for
Fortæl om dine symptomer
Hvilke symptomer har du (vær så konkret som muligt)?
Hvor længe har du haft dem?
Hvornår mærker du til dem / bliver de værre?
Hvad kan lindre symptomerne?
Fortæl om anden behandling, mad og vaner
Hvis du følger en særlig diæt, ryger, er udsat for passiv rygning eller lign., skal du fortælle det til lægen.
Følger du en alternativ behandling, skal lægen også vide det.
Vær ærlig, hvis du ikke har fulgt lægens anvisninger, og forklar hvorfor.
Noter din medicin ned
Skriv al din medicin ned – det gælder også kosttilskud og vitaminpiller.
Fortæl, hvorfor du tager medicinen og hvor tit, du gør det.
Du kan evt. tage medicinen med, så lægen kan se det.
Få svarene med hjem
Medbring noget at skrive på, så du kan notere lægens svar undervejs.
Du kan evt. også medbringe en pårørende, hvis du er nervøs for ikke at få stillet de rigtige spørgsmål.
Kilde: Lungeforeningen
12 tegn du skal reagere på
Hvis du har mistanke om kræft, er det vigtigt, at du kontakter din læge. Symptomerne kan skyldes mange andre ting, men det er vigtigt at få det undersøgt, så du kan slippe mistanken eller blive behandlet.
Sår
Kræft i hud og mund kan vise sig som sår. Hold øje med sår, der ikke vil hele, eller som du ikke ved, hvordan du har fået.
Modermærker og vorter
Vokser et modermærke eller vorte, eller ændrer det på anden måde udseende, skal du være opmærksom.
Knude
En knude i f.eks. bryst eller testikel kan vise sig at være kræft. Knuden kan i nogle tilfælde være øm. Knuder på halsen, under armen og i lysken skyldes som regel betændelse, men en hævet knude på halsen kan også være kræft.
Forandringer i stemmen
Hvis man er hæs i længere tid, kan det skyldes kræft. Ofte vil der dog være tale om en infektion.
Hoste
Er du forkølet eller ryger, er hoste helt normalt. Men hvis hosten ændrer sig eller ikke forsvinder, kan det være tegn på lungekræft. Hoster du blod op, skal du søge læge hurtigst muligt.
Synkebesvær
Har du svært ved at synke og fortsætter det, kan det være tegn på kræft i spiserøret, mavesækken, halsen eller i brysthulen. Det kan dog også skyldes f.eks. halsbetændelse.
Diarre og forstoppelse
Har du over længere tid problemer med at komme af med afføringen, diarre eller forstoppelse, kan det være tegn på kræft i tarmen. Det er dog meget almindeligt at have mavebesvær i en kortere periode.
Blod i afføring
Finder du blod i din afføring eller på toiletpapiret, kan det være tegn på kræft i tarmen. Det kan dog også f.eks. skyldes hæmorider.
Blod i urin
Blod i urinen kan være tegn på kræft i nyrerne, prostata eller blæren. Men det ses f.eks. også ved blærebetændelse. Generelle problemer med at tisse eller holde på vandet samt hyppig blærebetændelse er også noget, du bør få undersøgt.
Blødning fra skeden (hos kvinder)
Bløder du fra skeden, uden der kan være tale om menstruation f.eks. efter overgangsalderen eller ved sex, kan det skyldes livmoderhalskræft.
Smerter
Smerter i f.eks. maven og underlivet eller vedvarende hovedpine kan være tegn på kræftsymptomer. Smerter er dog sjældent det eneste tegn på kræft.
Generel ubehag
Feber, træthed, svimmelhed, manglende appetit og pludseligt vægttab eller vægtstigning kan være de eneste symptomer på kræft. Symptomerne kan også skyldes meget andet, men fortsætter det i flere uger, skal det undersøges.
Vær særlig opmærksom, hvis:
- Du ryger
- Du er overvægtig
- Du drikker meget alkohol
- Du er mand
- Du er ældre
