Træning forebygger smerter i f.eks. skulder, ryg og lænd – ikke mindst hos de danskere som har et fysisk krævende job. Derfor rykker den fysiske træning nu ind i arbejdstiden

Ondt i lænden og smerter i skulderen er hverdagskost for mange danskere – ikke mindst dem, der har et fysisk krævende job. Eksperterne er ikke i tvivl om, at målrettet fysisk træning er en effektiv måde at forebygge og behandle smerterne på, men når man f.eks. har gjort rent hele dagen, trækker sofaen mere end løbeskoene.

Derfor skal fysisk træning i de mest udsatte brancher i højere grad tænkes ind i arbejdsdagen, lyder opfodringen fra Sundhedsstyrelsen, Det Nationale Forskningscenter for arbejdsmiljø og en lang række fagforeninger.

»Vi kan se, at der er en social ulighed i, hvem der er inaktive i fritiden, og det kan komme til at have betydning for, om man kommer til at opleve smerter og ubehag. Derfor er der behov for at have fokus på, at fysisk aktivitet og træning er vigtigt for alle, og især for borgere, som bruger deres krop meget i dagligdagen,« siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

36 pct. af den arbejdende danske befolkning har indenfor de seneste tre måneder haft smerter flere gange ugentligt, viser helt nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. For personer med fysisk krævende arbejde, som f.eks. frisører og bygge og anlægsarbejdere er det over halvdelen, der har smerter flere gange ugentligt.

Når vi gang på gang hører om, hvor farligt stillesiddende skrivebordsarbejde kan være, er der altså grupper, som har langt større sundhedsudfordringer, fortæller Andreas Holtermann, professor hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

»Når man f.eks. har gjort rent en hel dag, er det svært bagefter at komme ud og træne. Arbejdet bliver på den måde også en barriere for, at man får trænet i sin fritid. Derfor bør ansvaret for at holde kroppen sund og rask til et godt langt arbejdsliv ikke kun ligge hos medarbejderne, men også arbejdspladserne. I Norge er man gået så langt, at arbejdsgiverne ifølge arbejdsmiljøloven er pligtig til at vurdere tiltag for sundhedsfremmende fysisk aktivitet i forbindelse med arbejde,« siger han og uddyber, at man efter blot nogle få uger med en times træning om ugen vil opnå en forebyggende effekt.

Sofaen er da også tillokkende efter en lang, udmattende dag med moppen eller mureskeen. Men vil man smerterne til livs, er motion og træning vejen frem, har Jan Hartvigsen, kiropraktor og professor på Institut for Idræt og Biomekanik på SDU, tidligere slået fast i BT.

»Man bliver simpelthen bedre i stand til at håndtere sit arbejde, fordi kroppen er bedre forberedt på dagens udfordringer,« sagde han til BT.

Det har de også opdaget i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, hvor de har gjort fysisk træning til en obligatorisk del af arbejdsdagen for pleje-, køkken- og rengøringspersonale i hele ældreplejen.

»Vi ser det ikke som et generelt sundhedsfremmende tiltag men en arbejdsmiljø-indsats på lige fod med, at medarbejderen også skal bruge hjælpemidler, når de f.eks. har en forflytning af en borger. Det er ikke helt op til den enkelte,« siger rådgivningschef i Arbejdsmiljø København Jan Heiberg Johansen.

Også produktions- og byggevirksomheder er meget optaget af, hvordan de passer godt på deres medarbejdere, fortæller Lise Daldorph, der er afdelingsleder hos Arbejdsgiverne, en brancheforening for 2.000 industri- og byggevirksomheder. For hvis en smed ikke længere kan arbejde på grund af smerter, så finder man altså ikke bare lige en ny smed.

»Jeg oplever faktisk, at man helt ned i små virksomheder har stor fokus på, at den gode arbejdskraft har man kun, hvis man passer på den. Derfor har mange virksomheder også træningsmuligheder, rabat på fitness og tilbud om fysioterapi,« siger hun.

På nuværende tidspunkt kender hun dog ikke til, at træningen ligefrem er en obligatorisk del af arbejdsdagen.

»Det kan jeg ikke forestille mig. Der er jo travlt på arbejdspladserne, og der mangler altid hænder, så det er ikke lige der, man prioriterer træning i arbejdstiden. Men kommer der en anvisning på området, tror jeg helt sikkert også, at arbejdsgiverne vil rette sig ind efter det,« siger hun.

20 minutter tre gange om ugen

På Peder Lykke Centret er en times fysisk træning om ugen en del af arbejdet.
På Peder Lykke Centret er en times fysisk træning om ugen en del af arbejdet. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Popmusik, sporadiske grin og knap 30 mennesker stuvet ind på så få kvadratemeter, at gangen og altanen også er taget i brug. Nej, der er ikke tale om ungdommen til fest i en to-værelses lejlighed men medarbejdere på plejehjemmet Peder Lykke Centret, som er i gang med en af ugens i alt tre gange 20 minutters obligatoriske fysiske træning.

»Vi har længe haft træningsmuligheder f.eks. yogahold og træningsmaskiner i kælderen, som folk kunne benytte efter arbejde. Men nu er træningen blevet en obligatorisk del af arbejdet, så alle som minimum skal træne tre gange 20 minutter i ugen,« siger centerchef Mette Olsen.

Om medarbejderne så deltager i den planlagte træning eller selv går ned og træner i maskinerne i kælderen, er op til dem selv.

»Men den tid, de skal træne, ligger fast. Vi har både træning om dagen, aftenen og natten, så der er ’no mercy’,« siger hun.

Det er nemlig ikke et generelt sundhedsfremmende tilbud men en del af arbejdsmiljø-politikken i en branche, hvor man traditionelt er gode til at passe på andre, men ofte glemmer sig selv, forklarer centerchefen.

SOSU-medhjælper Isabell Jammeh, projektkoordinater og fysioterapeut Christina Kjærside og tovholder, SOSU-medhjælper Marianne Nielsen oplever alle tre, at stemningen omkring den obligatoriske træning er positiv.
SOSU-medhjælper Isabell Jammeh, projektkoordinater og fysioterapeut Christina Kjærside og tovholder, SOSU-medhjælper Marianne Nielsen oplever alle tre, at stemningen omkring den obligatoriske træning er positiv. Foto: Nils Meilvang
Vis mere

Københavns Kommune har allerede med stor succes afprøvet modellen på udvalgte plejehjem, hvor medarbejderne over ti uger trænede en time om ugen i arbejdstiden. Her blev andelen af nakke og rygsmerter reduceret med 25-30 pct. På Peder Lykke Centret har de allerede efter de tre uger, træningen har kørt, fået positive tilbagemeldinger, fortæller projektkoordinater og fysioterapeut Christina Kjærside.

»Der er flere, som har stoppet mig på gangen for at fortælle, at de har mindre ondt i arme, ryg eller knæ,« siger hun.

Selvom om træningen kun er overskuelige 20 minutter ad gangen, så er det noget, der godt kan mærkes, fortæller social og sundhedsmedhjælper Isabell Jammeh, der ellers i forvejen er vant til at træne.

»Jeg har været overrasket over, at man efter 20 minutters træning faktisk godt kan mærke det i kroppen dagen efter, og så er det bare sjovt at træne sammen med ens kollegaer,« siger hun.

For Marianne Nielsen, der er social og sundhedsmedhjælper og tovholder på træningen, spiller det sociale element i at alle skal deltage en vigtig rolle som motivationsfaktor.

»Jeg var gymnast som ung, men efter jeg har fået børn har jeg ikke gjort så meget ved det, og jeg har ikke rigtig haft mod på at melde mig ind i fitness. Så jeg synes det er alle tiders, at vi har fået mulighed for at bevæge os og have det sjovt sammen,« siger hun.