Den særdeles dødbringende henipavirus er for første gang fundet i Nordamerika.
Helt præcist hos korthalede spidsmus i den amerikansk delstat Alabama.
»Henipavirus har forårsaget alvorlig sygdom og død hos mennesker og dyr i andre verdensdele,« som forskeren Rhys Parry siger i en pressemeddelelse om opdagelsen.
For henipavirussen er en såkaldt zoonotiske sygdom, hvilket betyder, at den kan smitte mellem dyr og mennesker.
I Alabama er det henipavarianten Camp Hill, der er fundet i spidsmusene.
Den minder meget om Langya, der tidligere har smittet mellem mus og mennesker i Kina.
Af de farligste varianter af henipavirussen er hendra, der har en dødsrate på omkring 70 procent.
Og nipah med en dødsrate mellem 40-75 procent. Den er tidligere fundet i Asien, i blandt andet Malaysia og Singapore og Indien.
»Opdagelsen af en henipavirus i Nordamerika er meget betydningsfuld, da den antyder, at disse vira er mere globalt udbredt end tidligere antaget,« siger forskeren Rhys Parry.
Han arbejder hos australske The University of Queensland, hvor man har konstateret udbruddet i USA.
Yderligere undersøgelser skal nu fastslå, hvor alvorligt Camp Hill-fundet her er for mennesker.

