Har du lagt mærke til det?

Du går i Silvan for at købe en pakke skruer, en haveslange eller en sav, men pludselig står du også med en Snickers-bar i hånden.

Fedt- og sukkerholdige snacks kan efterhånden være svære at undgå, når du bevæger dig ud i detail-handlen.

Men nu skal det være slut, mener Hjerteforeningen.

Organisationen vil gøre det forbudt for supermarkeder og andre detail-butikker at placere slik, chips og chokolade – såkaldte ultraforabejdede, usunde snacks – på prominente placeringer, hvor vi kan blive lokket til at købe mere. 

Det siger administrerende direktør Morten Ørsted-Rasmussen i kølvandet på en ny rundspørge, der viser, at mange danskere finder fødevarernes placering problematisk.

»Vi går ikke ud og siger, at man helt skal stoppe med at spise usundt. Vi siger egentlig bare, at man skal have et valg,« siger direktør Morten Ørsted-Rasmussen.

»Og vi mener, at den måde, supermarkederne og samfundet er indrettet på lige nu, gør, at vi reelt set ikke har et frit valg.«

Hjerteforeningen møder opbakning i samfundet:

I en rundspørge, som foreningen står bag, svarer 70 procent, at usunde snacks ikke bør stå i supermarkeders indgangspartier, endegavle og omkring betalingsområder – altså placeringer, hvor de er svære at undgå.

»Udfordringen er jo, at når man går ned og køber mælk og bananer, så ser man pludselig sig selv lægge chips og chokolade op på kassebåndet,« siger Morten Ørsted-Rasmussen.

Videre svarer 68 procent af de adspurgte, at de usunde varer heller ikke bør stå på de prominente placeringer i byggemarkeder eller andre butikker, som ellers ikke sælger fødevarer.

Overvægt, type 2-diabetes, kræft og hjerte-kar-sygdom er nogle af de konsekvenser, et højt forbrug af usund, ultraforarbejdet mad kan medføre.

De seneste år har danske eksperter flere gange løftet pegefingre og understreget, at vi skal spise færre af de ultraforarbejdede fødevarer.

De er kort og godt et problem for vores sundhed, understreger også Hjerteforeningens direktør.

»Og det er derfor, vi appellerer til vores politikere i forhold til at lave nogle rammer, der kan hjælpe os til at skabe et lidt mindre påvirket rum, for eksempel når vi er ude at handle.«

Konkret efterspørger Hjerteforeningen lovgivning, som forbyder at promovere de usunde ultraforarbejdede fødevarer »så voldsomt, som man gør«. Bryder forretningerne reglerne, er det oplagt at give en bøde, mener direktøren.

I stedet skal slik stå på slikhylden, ligesom mel står på melhylden og toiletpapir på toiletpapirhylden – og ikke alle mulige andre steder, siger direktøren.

Ikke alle er dog begejstrede for en sådan idé.

Et lignende forslag blev skudt ned i 2024 af Dansk Erhverv, der repræsenterer detailhandlen.

»Det, at kunne indrette sin butik, er en ret væsentlig del af det at drive en butik. Det giver mulighed for at differentiere sig på et marked, som er præget af rigtig meget konkurrence,« sagde chefkonsulent, Stine Sjølund Blok, dengang til DR.

Samtidig ønskede hun at »slå et slag for det personlige ansvar«, sagde hun.

Omvendt mener Hjerteforeningens direktør ikke, at vi reelt har et frit valgt, når detailhandlen påvirker vores købetrang med deres placering af varerne.

»Et frit valg er kun frit, hvis du ikke er påvirket i en specifik retning,« siger Morten Ørsted-Rasmussen.

Det gode spørgsmål er derfor, hvor meget supermarkedets placeringer egentlig påvirker os.

»Selvfølgelig betyder det noget, hvordan varerne står i supermarkedet, men det er kun en lille brik,« siger professor, Jessica Aschemann-Witzel, fra Aarhus Universitet der har speciale i forbrugeradfærd og -valg.

Vores madvaner er formet af et samspil af mange andre ting, understreger hun og nævner motivation, social indflydelse, hvad de andre i familien siger, hvor gode vores madlavningsfærdigheder er? 

»Der er så mange ting, som til sammen betyder noget.«

Størstedelen af de adspurgte i Hjerteforeningens egen undersøgelse mener tilsyneladende heller ikke, at det hjælper at gemme de usunde varer væk.

50 procent svarer således nej til, at de ville købe og spise sundere, hvis de usunde ultraforarbejdede fødevarer var mindre synlige – kun 35 procent svarer ja, mens 15 procent svarer 'ved ikke'.

Udover at ændre placeringen på de usunde ultraforarbejdede fødevarer foreslår Hjerteforeningen også at afskaffe mængderabat, markedsføring målrettet børn og unge og en række andre tiltag, fremgår det på organisationens hjemmeside.

Hverken Coop, Rema 1000 eller Silvan er vendt tilbage på B.T.s henvendelse.