'Tag kontakt til en parykforhandler, inden du har tabt dit hår’ eller ‘Anskaf en kasket, hat eller tørklæde’. Dét har i mange år været det bedste råd til kræftpatienter i kemobehandling.
Men da indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) fredag fremlagde regeringens nye kræftpakke V, åbnede hun op for, at kvinder med brystkræft fremover skal have hjælp til helt at undgå hårtab. Det er en sejr for to kvinder.
»Vi har været med til at presse på for, at det skulle blive en realitet, og vi er meget glade for, at det er kommet med,« siger Camilla Fielsøe Van Dijk til B.T.
Sammen med sin forretningsparter, Anette Paisol, har hun brugt to år på at overbevise politikerne om, at de erfaringer, de to kvinder gjorde sig, da de selv var i kemobehandling, også skal komme andre kvinder til gode.
I 2018 fik Anette Paisol kræft. Det samme skete i 2021 for Camilla Fielsøe Van Dijk.
Men mens Camilla Fielsøe Van Dijk mistede håret under den efterfølgende kemobehandling, beholdt Anette Paisol sit hele vejen gennem kræftforløbet. Hun var nemlig med i et forsøg på Hillerød Sygehus, hvor kvinder fik kølet hovedbunden ned, mens de fik kemo. Det gjorde, at hendes hår ikke blev ødelagt af medicinen.
Camilla Fielsøe Van Dijk ved, hvor meget det betyder at miste håret:
»Nogle synes, det er en del af det at have kræft. Men for mig var det traumatisk og socialt invaliderende. Det var svært for mine børn, fordi det signalerede, at mor er alvorligt syg. Det signalerede, at jeg var dødssyg,« siger hun.
»Man taber så meget, når man har kræft. Et bryst, et underliv, man går i kunstig overgangsalder og mister måske evnen til at få børn. Kræft er forbundet med så meget tab. Når man også taber håret, er det dråben.«
I dag arbejder de to kvinder for, at flere kan beholde håret under en kemobehandling. De har designet og taget patent på deres egne mobile kølehætter, som kræftpatienter gennem deres firma Rapunzel kan leje på månedsbasis og have med, når de skal i kemobehandling.
Men det er dyrt at leje og de to ønsker at flere skal kunne få glæde af behandlingen.
»Samfundet bruger 50 millioner kroner hvert år på paryktilskud til kræftpatienter. Hvorfor skal vi ikke bruge de penge på at forebygge eller som minimum lade folk selv bestemme, hvad de vil have.«
Det argument har de to kvinder fremlagt for sundhedsudvalget på Christiansborg, ligesom de har været på besøg ude i regionerne og stillet §20-spørgsmål til sundhedsministeren.
»Jeg håber, det har været med til at få politikernes øje op for, hvilken gevinst der ligger i det her,« siger Camilla Fielsøe Van Djik.
Det er klart, at statskassen skal betale for behandling af kræft, men skal den også betale for behandling, der ikke er livsnødvendig?
»Jeg bliver vred, når nogle siger, at det her ‘bare’ handler om forfængelighed. Studier fra USA viser, at folk heler bedre og kommer sig hurtigere, når de mentalt har det bedre. Jeg tror på, at det at beholde sit hår kan spare samfundskroner.«
Som en del af den nye Kræftpakke V vil regeringen lave en national forsøgsordning for at kortlægge, præcis hvordan hospitaler kan tilbyde mobile kølehætter.
Anette Paisol og Camilla Fielsøe Van Dijk ved ikke, om deres firma bliver en del af den forsøgsordning, som det nu er op til Danske Regioner at få i stand.
»Vi håber, vi kommer i betragtning, men nu må vi se. Vi vil i hvert fald stille os selv til rådighed,« siger Camilla Fielsøe Van Djik.
