Behandling: Ny dansk forskning viser, hvor meget/lidt statiner kan forlænge dit liv

Maksimalt 11 måneder ekstra at leve i. Det er den gevinst, en dansker kan opnå ved at spise kolesterolpiller hele livet. For første gang kan patienterne nu få oplyst, hvor mange måneder statinerne forlænger deres liv. En beskeden effekt mener formanden De Praktiserende Lægers Organisation.

Spiser du dagligt kolesterolmedicin, kan du halvere din risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom. Det lyder af meget, men i virkeligheden betyder det oftest fire-seks måneder ekstra at leve i. Det viser et nyt dansk studie fra Aarhus Universitet, som er offentliggjort i ’European Journal of Preventive Cardiology’.

Vi giver her en guide, som viser hvad du din gevinst ved kolesterol piller kan være.

Med BT PLUS får du:

- Guide: Se din gevinst ved kolesterolpiller
- Oversigt over din gevinst (pdf-dokument)
- Skal jeg spise statiner? Gode råd til om statiner er det rigtige for dig.

BT PLUS anbefaler:



Maksimalt 11 måneder ekstra at leve i. Det er den gevinst, en dansker kan opnå ved at spise kolesterolpiller hele livet. For første gang kan patienterne nu få oplyst, hvor mange måneder statinerne forlænger deres liv. En beskeden effekt mener formanden De Praktiserende Lægers Organisation.

Spiser du dagligt kolesterolmedicin, kan du halvere din risiko for at dø af en hjerte-kar-sygdom. Det lyder af meget, men i virkeligheden betyder det oftest fire-seks måneder ekstra at leve i. Det viser et nyt dansk studie fra Aarhus Universitet, som er offentliggjort i ’European Journal of Preventive Cardiology’.

Problemet er, at det oprindelige skema *intet* siger om, hvad der sker ved ændring af livsstil og dermed risikofaktorer.

De danske forskere har videreudviklet det score-system, som de praktiserende læger i dag bruger, når de skal vurdere, om en patient skal i behandling med kolesterolsænkende medicin. Det nuværende skema fortæller, hvad ens risiko er for at dø af en hjertekarsygdom inden for en 10-årig periode, hvis ikke man tager statiner. Men indtil nu har patienterne ikke kunne få oplyst, hvad de vinder ved at tage kolesterolmedicin resten af livet.

Det er meget vigtigt, at patienterne kender den fulde baggrund, forklarer en af forskerne bag studiet, lektor fra Aarhus Universitet, Henrik Støvring.

- Når en patient skal træffe en beslutning, om han eller hun skal påbegynde en livslang statin-behandling med risiko for bivirkninger, så er det kun fair, at patienterne er oplyste om, hvad de kan forvente at få ud af behandlingen, siger han.

Formanden for De Praktiserende Lægers Organisation, Henrik Dibbern, synes, at den nye metode er et rigtig godt redskab. Men han er ikke synderligt imponeret over den gevinst, statinerne giver.

- Når de der har allermest at vinde kun kan forvente 11 måneder mere at leve i, så synes jeg personligt ikke, at det er en særlig imponerende investering. Hos de fleste raske personer er effekten af at sænke kolesteroltallet meget beskeden. Det er ofte ikke det værd i forhold til de bivirkninger, som kolesterolmedicin kan give, siger Henrik Dibbern.

I dag tager 562.707 danskere dagligt en kolesterolpille. Ifølge formanden vil op mod hver 10. opleve bivirkninger som muskelsmerter og -skader, der for især ældre mennesker kan hæmme dem i hverdagen.

Henrik Dibbern slår dog fast, at det ikke er lægens opgave at bestemme, hvad der er den rigtige løsning. Lægen skal oplyse patienten om risiko og gevinst, så patienten selv kan vurdere, hvad der er bedst for dem.

Han forklarer, at 11 måneder kan være en stor tryghed for nogle – især hvis der er en sygehistorie i familien med tidlig hjertedød. For andre kan 11 måneder være lidt, hvis det betyder, at de skal leve 40 år med smertelige bivirkninger.

I den nye model har forskerne kombineret det europæiske score-system med tal fra Danmarks Statistik om den samlede totaldødelighed. Studiet har desuden brugt viden om statiners effekt fra tidligere undersøgelser.

De nye tal viser, at det er rygende mænd i 40’erne og 50’erne med et forhøjet blodtryk og kolesteroltal på 7 eller 8, der kan forvente den største levetidsforlængelse. Når det er de yngre, der har mest at hente, så skyldes det, at de har længere tid til at opnå effekt af statinerne.

Andre faktorer som f.eks. rygestop har en langt større livsforlængende virkning. Stopper du som 40-årig med at ryge, kan du ifølge Sundhedsstyrelsen forlænge din levealder med 9 år. 50-årige kan vinde 6 år mere på et rygestop.


Download oversigten og se din gevinst ved kolesterolmedicin: