Trine Steengaard Nielsen og Torben Bagge

Mange børn er fanget i en sukkerfælde, der gør dem kræsne og dvaske. Den onde cirkel kan ende med at koste dem livet alt for tidligt.

Mange danske børn rynker på næsen af grøntsager, mens de drukner sig i sukker. Otte ud af ti børn spiser alt for meget sukker og fedt, og de dårlige spisevaner kan sammen med for lidt motion betyde, at endnu flere børn bliver fede. Hvert femte danske barn vejer ­allerede i dag for meget.

Situationen betegnes af eksperter nu som så alvorlig, at du meget vel kan risikere, at det er dig, der skal begrave dine børn - og ikke omvendt. Mange børn er så sukker- og fedt­afhængige, at de har ligefrem 'bildæk' på maven - svarende til den bugfedme, som ses hos især ældre mænd.

Det er på denne højst dystre baggrund, at Forebyggelseskommis­sionen i går kom med flere forslag til, hvordan vi får sundere børn. Kommissionen foreslår bl.a. en times daglig motion i skolerne og gratis frugt til alle.

- Det er den tragiske sandhed, at rigtig mange børn i den genera­tion, som vokser op lige nu, risikerer at dø før deres forældre. Vi har påført dem en usund livsstil i helt misforstået kærlighed. Den store sukkerafhængighed og kræsenhed er et dybt alvorligt problem.

Læs mere neden for

Sukkeret er en stor synder
- Kræsne børn spiser mere af det usunde, typisk meget slik, kager og chips osv. De risikerer at dø tidligt af bl.a. hjerte-karsygdom og diabetes, siger den kendte børn- og ungelæge Vibeke Manniche, der er forfatter til flere bøger om børn og sundhed.

En af de helt store syndere er sukkeret. Vores børn drukner i sukker og får i gennemsnit 40 pct. mere end den anbefalede mængde.

- Der er stor grund til at være bekymrede over børns sukkerforbrug for nogle er forbruget ligefrem alarmerende. Man må max. få 10 pct. af sin energi fra tilsat sukker, men nogle børn får 20 pct. af deres energi fra tilsat sukker det er alt for højt, siger Christian Mølgaard, der er læge og lektor i børneernæring ved Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet.

Han erkender, det kan være hårdt arbejde at få børn til at spise mindre sukker, hvis de er blevet afhængige af det søde stads. Som forælder kan man forsøge at reducere forbruget gradvist eller erstatte det søde med f.eks. frugt., der er skåret lækkert ud.

Vibeke Manniche:

'Vores holdning til børnene har i den grad været præget af dovenskab. Det letteste er at at sige ja til et barn, der plager om at få slik og om at sidde at glo på tv eller spille pc. Der er også en god portion egoisme i det. Så længe barnet sidder inaktivt hen, har vi selv fred til at gøre noget for os selv. Giv dit barn en 'kold tyrker!' Væk med slikskålen, giv det vand i stedet for sodavand, fjern tv fra værelset, sæt fast tid på, hvor længe barnet må bruge på både tv og computerspil'.

Læs gode sundhedsråd om dit barn neden for

Farvel, kræsenhed
Lad barnet deltage i tilberedningen af ­maden. Det giver mere lyst til at smage og spise.

Pres ikke barnet til at spise, og lad være med at skabe alt for stor opmærksomhed omkring barnets manglende ­spisning.

Undgå 'tvangsfodring', og brug hverken trusler eller præmier for at få barnet til at spise.

Sig fast som et mantra når første bid når munden: 'Uhm,det smager godt!' Det smitter. Når mor og far spiser maden med appetit, følger børnene efter - om ikke lige nu, så senere.

Undgå , at barnet drikker sig mæt i mælk eller saft både før og under måltidet. Drik vand til maden.

Alle mennesker har noget, de absolut ikke bryder sig om. Det skal også være ­tilladt for børn. Hvis der er noget, dit barn ikke kan lide, findes der som regel alternativer. Kan barnet f.eks. ikke lide ­rosenkål, er der andre grøntsager, der er lige så sunde.

Sørg for, at familien er samlet ved mindst et hovedmåltid dagligt gerne aftens­maden. Sørg for at have god tid og ro omkring middagsbordet. Sluk for unødig støj fra radio og fjernsyn. De skal være hyggeligt at spise sammen.

Servér aldrig noget andet for barnet, hvis det ikke vil spise sin velkendte mad.

Ord kan føre til handling og selvopfyldende profetier. Kalder man et barn kræsent, skal det nok blive det. Undgå at kalde det »kræsen«.

Barnet skal aldrig være i tvivl om, at den mad, der stilles på bordet, er den mad, der skal spises.

Sukker, nej tak
Hvis børn er vant til at spise sødt, er de i en slags afhængighed og vil have mere. Derfor kan det i nogle tilfælde være en løsning at afvænne dem gradvis. Giv dem f.eks. havregryn med letmælk og put så en smule Coco Pops eller Frosties ovenpå. Skær gradvis mængden af det sukkerfyldte ned.

Lad børnene drikke vand eller friskpresset juice i stedet for sødet saft, cola og ­sodavand.

Server udskåret frugt i flotte farver til ­morgenmaden.

Hold slikket langt væk, når dit barn skal se tv. Tilbyd i stedet for gulerodstave, agurkestykker eller æblebåde.

Servér en frugtsmoothie på yoghurt eller ymer- det sikrer vigtige proteiner og mætter godt.

Aftal en fast slikdag om ugen - og hold fast. ­Begræns mængden af de søde ­sager.

Husk: Det er misforstået kærlighed hele ­tiden at fodre dine børn med noget sødt - slik og sodavand.

Gang i kroppen
Voksne, der vælger at dyrke og nyde motion, er inspirerende forbilleder for børnene.

Lav sjov motion hjemme på stuegulvet. F.eks. stopdans, pudekamp og 'trillebør'. Gerne til høj rytmisk musik.

Når familien løber en tur sammen, så lad børnene bestemme ruten og løbe forrest.

Diskuterér sammen, hvad I som ­familie vil opnå med at træne (livskvalitet, tid, ro, sund søvn osv.). Det er jeres fælles målsætning, der holder jer fast, når andet trænger sig på.

Sørg for, at barnets og din krop er klar til motion. Hold blodsukkeret stabilt - spis gerne hver tredje time.

Undgå sukker, hvidt brød, hvid ­pasta, hvide ris. En smoothie med lidt proteinpulver, sunde olier, frugt, grøntsagsstænger dyppet i peanutbutter er fint, før I går i gang.

Spædbørn skal også røre sig. Børn skal ikke bæres rundt, men have lov til at kravle og gå. Når de er 1,5 år, er det ud af klapvognen, men brug gerne en gå-sele. Børn skal have udfordringer. Lad dem fx. øve sig på trappen.

Børnehavebørn skal have udfordringer, der sigter på deres ­motoriske udvikling. De skal blive forpustede mindst 1,5 time om dagen.

Teenagere skal ikke have lov til at gemme sig bag en computerskærm eller tv det meste af dagen, men komme udenfor i min. en time dagligt for at få frisk luft og f.eks. cykle eller gå til skole.