Hidtil har lægerne især fokuseret på LDL-kolesterolet som den store synder i forbindelse med blodpropper. Men efter at have tjekket blodet hos 40.000 danskere fastslår ny forskning, at den hidtil oversete kolesterol-type lipoprotein(a) er en hel selvstændig årsag til hjertekarsygdomme - uafhængigt af det kolesteroltal, som vi i dag får målt hos lægen.

Forskernes tal viser, at hver femte dansker har for høje værdier af den meget farlige form for kolesterol, lipoprotein(a) - de fleste uden at vide det.

Det danske forskerhold advarer derfor mod ikke for snævert kun at fokusere på LDL-kolesterolet, når lægerne ser efter danskere, der er i farezonen for at få blodpropper.

- Vores forskning viser, at forhøjede værdier af kolesterol-typen lipoprotein(a) nu direkte kan kobles sammen med en øget risiko for åreforkalkning og dermed blodpropper i hjertet og hjernen – og betyde for tidlig død. Det er derfor en meget vigtig markør, når vi skal finde folk, der er i farezonen for blodpropper, siger en af personerne bag undersøgelsen, professor ved Københavns Universitet og overlæge på Herlev Universitets Hospital, Børge Nordestgaard.

Årsagen klarlagt

De danske forskerhold har allerede fået publiceret flere artikler i det kendte lægetidsskrift ’Journal of the American Medical Association’, og deres nyeste forskning anført af læge Pia Kamstrup er netop blevet offentliggjort i den amerikanske hjerteforenings tidsskiftet ’Arteriosclerosis Thrombosis and Vascular Biology’.

Forskerne har tidligere i studier vist en sammenhæng mellem forhøjede værdier af lipoprotein(a) og blodpropper. De har dog ikke været sikre på årsagen og har derfor været i tvivl om, hvad der var den bedste forebyggelse. I det nye studie, hvor forskerne har brugt blodprøver fra 41.231 danskere fra fem forskellige studier, bliver det slået fast, at det er åreforkalkning, der er årsagen.

Jan Kyst Madsen, der er overlæge på Hjerteafdelingen på Gentofte Hospital, kalder den nye viden om lipoprotein(a) meget vigtig og lovende.

Bedre til at finde risiko-personer

- Der er ingen tvivl om, at inden for de næste par år, så kommer vi til at vælge nogle flere parametre, så vi bliver endnu bedre til at finde dem, der har høj risiko for åreforkalkning, blodpropper og andre hjertesygdomme. Jeg ser det her som et seriøst bud, siger Jan Kyst Madsen.

Der har længe været en gruppe patienter, hvor lægerne og eksperterne ikke har kunnet forklare, hvorfor netop de er blevet ramt af en blodprop. Ifølge den nye forskning er risikoen nedarvet.

Lipoprotein(a) er nemlig i modsætning til de andre kolesteroltyper LDL, HDL og triglycerid arveligt betinget, og det kan derfor ikke sænkes med den almindelige kolesterolmedicin statiner og livsstilsændringer. Det betyder, at en patient godt kan være i statin-behandling og have et pænt kolesteroltal, men stadig være i farezonen for blodpropper, hvis personen har et højt niveau af lipoprotein(a) i blodet.

Det danske studie viser, at 20 pct. af alle danskere er genetisk disponerede for forhøjet lipoprotein(a) og dermed har op mod to-tre gange forøget risiko for åreforkalkning, blodpropper og dermed for tidlig død. Men det er svært at sige, hvem det er, da forhøjet lipoprotein(a) ikke er forbundet med livsstil, og det er altså ikke nødvendigvis de overvægtige eller rygerne.

Men en enkel blodprøve kan være vigtig viden i forhold til forebyggelse, mener hjertelægerne.

- Hvis vi kan forudsige, hvem der især bliver ramt af blodpropper, så kan vi hurtigere sætte ind med den rette forebyggende behandling og undgå, at blodpropperne opstår, siger hjertelæge Jan Kyst Madsen.

Selv om lipoprotein(a) sidder i generne og ikke kan sænkes med livsstil, betyder det ikke, at man ikke kan gøre noget, slår de to hjertelæger fast.

Forsøg mangler

- Folk tror ofte, at hvis det er genernes skyld, så kan jeg ikke gøre noget ved det. Men hvis man har højt niveau af lipoprotein(a), så betyder det, at du lever med en ekstra ’joker’ i forhold til dit helbred. Og så er det bare endnu mere vigtigt at gøre noget ved alt det andet, der øger ens risiko – bl.a. overvægt, rygning og forhøjet kolesterol og blodtryk, siger Børge Nordestgaard.

Der kan også være personer, der har behov for sænke deres lipoprotein(a)-værdi medicinsk med niacin og nikotinsyre. Undersøgelser tyder på, at hvis lipoprotein(a) sænkes, så mindskes også risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Der mangler dog stadig store, gode medicinske forsøg, der slår effekten ved at sænke værdien helt fast.

Med BT Plus får du:

- Overblik over de forskellige kolesteroltyper og deres grænseværdier

- Gode til at undgå åreforkalkning og blodpropper

- Her er den bedste motion for hjertet

- Råd til et bedre blodtryk

- Sideartikel: Forsker: flere burde tjekkes

Med et BT PLUS abonnement får du adgang til alle vores artikler om blandt andet kolesterol. Så kan du blandt andet læse om:


- 20 lette ekspertråd, der kan sænke dit kolesteroltal

- Find den bedste kolesterolmedicin, der passer til dig

- Guide: Sådan sænker du det nye farlige kolesterol, triglycerid

- Den bedste naturmedicin til at sænke kolesterol


Konditionstræning

Cykling, løb, roning, rulleskøjter, stavgang, svømning, zumba m.m. Når vi får pulsen op, arbejder hjertet hurtigere for at pumpe blodet rundt i kroppen. Dermed udvider hjertet sig og vokser sig stort og stærkt. Når hjertet er stort banker det langsommere for at pumpe blodet rundt i kroppen, og dermed får man en lavere hvilepuls. Elitesportsfolk har derfor en meget lav hvilepuls.

Konditionstræning er den vigtigste træningsform for at undgå hjertekar-sygdomme. For at få mest ud af træningen anbefales det at intervaltræne.

Dvs. træne med høj puls i korte perioder afbrudt af korte pauser i en lavere intensitet. Intervaltræning forbedrer konditionen – den maksimale iltoptagelse. Jo mere ilt man kan optage, desto mere arbejde kan man udføre over længere tid.

Eksempel på løb

Varm op i 5-10 minutter. Øg tempoet til moderat i 2 minutter, spurt i 30 sekunder og jog herefter ilet tempo i et minut. Det gentages fem-seks gange, hvorefter man afslutter med at jogge let i fem minutter.

Styrketræning

Cross training, maskiner, løsvægte, egen kropsvægt m.m. Udover konditionstræningen anbefales det at styrketræne.

Stærke muskler, skåner nemlig hjertet. Skal man f.eks. gå op til 5. sal og er man ude af form, vil ens puls automatisk stige, og hjertet er tvunget til at pumpe ekstra blod ud hurtigere.

Har man stærke lårmuskler, vil en del af energien komme fra dem, så de gør arbejdet, og man dermed ikke bruger så meget energi fra hjertet og dermed undgår at blive alt for forpustet.

Nybegynder

2-3 gange om ugen i min. 30 minutter moderat til høj intensitet.

Har du aldrig trænet før, anbefales det, at man kommer op af sofaen og ud at gå, cykle, jogge, svømme eller anden form for motion, der får pulsen op to til tre gange om ugen i minimum 30 minutter. Det er ikke så vigtigt, hvad du vælger, så længe du bevæger dig og får pulsen op og bliver forpustet. Her handler det mest om varighed og hyppighed frem for intensitet.

Letøvet

30 minutter i moderat til høj intensitet hver dag, samt to gange om ugen i høj intensitet i min. 20 minutter.

Er man ikke helt ude af form, bør man følge Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger, hvor man får pulsen op hver dag.

De 30 minutters motion til hverdag tæller både gåture, cykelture og andre daglige gøremål. Det kræver dog, at man får pulsen op og bliver forpustet i minimum ti minutter af gangen uden pause. De 20 minutter to gange om ugen kræver sved på panden, og man må gerne træne i længere tid evt. ved at kombinere konditionstræningen med styrketræning.