Gerthie blev udskrevet midt om natten: ‘Var stadig svimmel efter narkosen’

En simpel blindtarmsoperation fik et højst overraskende efterspil for Gerthie Betak Rasmussen. 

Midt om natten måtte hun ringe og vække sin mand med beskeden: Jeg er udskrevet. Du kan godt komme og hente mig'.

Nu har den 57-årige vestjyde et spørgsmål til hospitalet: 

»Hvornår er det blevet kutyme at vække folk midt om natten for at udskrive dem.«

Som hun skriver i et opslag på Facebook:

»Er det blevet den nye normal i vores sundhedsvæsen? At effektiv drift og sengekapacitet fylder så meget, at patientoplevelsen og følelsen af omsorg bliver noget, man selv må klare på bagsædet af bilen på vej hjem gennem natten.«

Den 7. maj vågnede Gerthie Betak Rasmussen med voldsomme mavesmerter. Et besøg hos vagtlægen resulterede i en akut indlæggelse på Regionshospitalet Gødstrup. 

Dagen efter afslørede blodprøver og en ultralydsscanning, at hun havde blindtarmsbetændelse og skulle opereres. 

»I min journal, kan jeg se, at kniven starter klokken 22:10 og slutter klokken 22:40, hvorefter jeg blev lappet sammen og kørt til opvågning,« siger den selvstændige hypnoterapeut til B.T.

Gerthie Betak Rasmussen har ikke én finger at udsætte på selve behandlingen.

»Jeg var i gode hænder og blev behandlet top-professionelt. Både læger og sygeplejersker gjorde det så fint og ordentligt.«

Men det, der skete efter operationen, undrer hende – meget.

Under operationen var hun i fuld narkose. Derfor blev hun efterfølgende kørt på opvågningsstuen. 

Da hun klokken et om natten blev vækket af sygeplejersken, var hun så svimmel at hun straks faldt i søvn igen. Men allerede en time senere blev hun igen vækket. 

Denne gang med ordene: ‘Nu kan du godt ringe efter din mand’.

Beskeden overraskede Gerthie Betak Rasmussen, for udover hende lå der kun en anden patient på opvågningsstuen:

»Havde der været et harmonikasammenstød på motorvejen, så de skulle bruge min plads, kunne jeg måske forstå det. Ellers forstår jeg ikke, at udskrivningen skulle foregå midt om natten.«

»Jeg var stadig kraftigt påvirket af narkosen, og følte mig både rundtosset og forvirret.«

Da hun indvendte, at hun ikke var i stand til at gå ned til hovedindgangen, lød det:

‘Din mand kan tage en kørestol med fra hovedindgangen.’

Derfor ringede Gerthie Betak Rasmussen midt om natten til sin mand, bad ham køre de 35 kilometer fra parrets hjem i Vinderup til hospitalet i Gødstrup, og bad ham om, i det mørke og lukkede hospital, at finde først en kørestol og derefter vej til opvågningsstuen.

Parret blev sendt hjem med medicin og forklaringer om, hvordan Gerthie Betak Rasmussen de kommende dage skulle tage de smertestillende piller.

På vejen hjem rumsterede to tanker i hendes baghoved:

»Jeg var glad for, at der var overstået og at operationen var gået godt, og jeg havde dårlig samvittighed over, at min mand, der skulle op og på arbejde om morgenen, havde brugt flere timer af sin nattesøvn på at hente mig.«

Klokken halv fire om morgenen lå hun i sin egen seng.

»Det var dejligt, men jeg havde ikke selv bedt om, at komme hjem midt om natten.«

Var hun blevet spurgt, ville hun havde svaret:

»Lad mig sove til klokken halv syv eller syv og observer mig. Det kunne jo være, jeg havde brug for mere smertestillende. Men omsorg er åbenbart skrevet ud af hospitalets retningslinjer.«

Efter operationen sidder hun tilbage med en blandet følelse:

»Systemet er effektivt og virker, men udskrivningen gik lige hurtigt nok. Det er som om, vi skal have dårlig samvittighed over at ligge i sygehussengene - men det er jo det, vi betaler vores skat for.«

B.T. har spurgt Regionshospitalet i Gødstrup, hvorfor det var nødvendigt at udskrive Gerthie Betak Rasmussen midt om natten:

»Den pågældende patient følger de normale arbejdsgange for akutte ambulante operationer. Patienterne udskrives direkte fra vores opvågning, når de er klar, uden at være indlagte. De overflyttes alene til et sengeafsnit, hvis der opstår noget undervejs, der afføder behov for en indlæggelse.«

Gerthie Betak Rasmussen var forberedt på en hurtig udskrivning:

»Jeg havde fået at vide, at jeg ville blive udskrevet direkte fra opvågningen, men ikke at det skulle ske midt om natten.«

På spørgsmålet om hendes oplevelse er udtryk for hospitalets normale praksis, lyder det:

»Vi lægger vægt på, at langt de fleste patienter udskrives i dagtid, men der kan være situationer, hvor patienter kommer ind om eftermiddagen og får foretaget mindre operationer og som vil kunne blive udskrevet om aftenen/natten,« skriver hospitalet i sit svar med tilføjelsen:

»Man skal huske på at langt de fleste patienter ønsker at komme hjem, hvilket faktisk også kan være godt for patienten.«