Myelomatose er måske ikke et ord, de fleste af os kender.
I sig selv dækker det over en alvorlig kræftsygdom i knoglemarven, som opstår i plasmaceller – men nu har det vist sig, at dens forstadier muligvis kan virke beskyttende og danne et forsvar. Og dét betegnes som et gennembrud.
Det er forskere fra Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet, der står bag et nyt studie, som har set nærmere på det, fremgår det af en pressemeddelelse udsendt af Aarhus Universitet: Health.
I studiet, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Leukemia, har forskerne set nærmere på, hvorfor nogle patienter med forstadier til knoglemarvskræft aldrig udvikler sygdommen.
Før knoglemarvskræften bryder ud, udviklerne patienterne et såkaldt forstadie.
Enten MGUS eller SMM, som det betegnes.
De tilstande er ikke i sig selv kræft, men de medfører en øget risiko for at udvikle knoglemarvskræft, lyder det i pressemeddelelsen.
I studiet har forskerne set nærmere på knoglemarvsprøver fra patienter med MGUS og SMM, hvoraf nogle udviklede knoglemarvskræft, mens andre – som det formuleres – forblev stabile uden sygdomsudvikling.
Resultatet af studiet lyder muligvis en smule indviklet, men det kan vise sig at have stor betydning.
For det viste sig, at nogle af de forstadie-plasmaceller, som endnu ikke er blevet til kræft, går ind i en særlig tilstand kaldet cellulær senescens, hvor de stopper med at dele sig.
»Hos patienter, der ikke udvikler knoglemarvskræft, kan vi se, at cellerne smitter det omkringliggende væv i knoglemarven med senescens – en tilstand, der kan beskrives som en slags dvale. Det skaber små 'hot-spots' af celler i dvaletilstand. De områder kan potentielt genkendes og fjernes af immunsystemet,« forklarer adjunkt Marta Diaz del Castillo fra Institut for Retsmedicin, der er én af forskerne bag studiet.
Hos patienter, der derimod udviklede knoglemarvskræft, fandt forskerne ingen tegn på spredning af dvale i det omgivende knoglemarvsmiljø.
Det er første gang, at forskere har vist, at senescens kan virke beskyttende i nogle tilfælde af knoglemarvskræft, lyder det.
»Det ændrer vores forståelse af, hvordan kræft kan opstå, og giver samtidig nye muligheder for at udvikle behandlinger, der enten fremmer eller hæmmer senescens på det rigtige tidspunkt,« fortæller Marta Diaz del Castillo.