Snotnæse, hoste og måske endda et par dage i sengen er svære at komme udenom, når det bliver efterår.

For danskerne stifter i disse dage bekendtskab med en gammel kending, og smitten kommer kun til at gå en vej. Det skriver TV 2 Fyn.

Ifølge de nyeste tal fra Statens Serum Institut er smitten med coronavirus og influenza i den seneste uge steget.

Målinger af koncentrationen af coronavirus i spildevand er nu på grænsen til at gå fra middel til højt niveau, efter den fra sidste uge er steget med 13 procent.

Men toppen er ikke nået, lyder det fra SSI:

»Senere på efteråret forventer vi, at der kommer aktivitet i smitten, men det er ikke umiddelbart oppeover endnu,« siger Hanne-Dorthe Emborg, der er seniorforsker hos SSI, til mediet.

Spredningen af virus smitter også af på antallet af indlagte med covid-19, som er også i stigningen.

Sammen med laboratoriepåviste tilfælde ligger det dog stadig på et middel niveau.

Forskeren understreger, at smitten med influenza, coronavirus og RS-virus er forventelig for årstiden.

Alligevel minder Hanne-Dorthe Emborg over for TV 2 Fyn om, at huske de gode vaner: Hold afstand, luft ud vask hænder og bliv hjemme, når du er syg.