Det er det mørkeste, mystiske og mest uundgåelige, vi kan forestille os. Mange danskere har svært ved at tale om døden, og for nogle kan det udvikle sig til regulær dødsangst. Nu kommer formanden for Angst og Stressforeningen med en konkret metode til at overvinde frygten. Lige knap hver femte dansker oplever angst, når de tænker på døden, viser en rapport fra Ældre Sagen. Derudover mener hver anden dansker, at døden er et tabu i samfundet. Det kan virke indlysende, hvorfor døden er svær at tale om. Formand for Angst og Stressforeningen og psykolog Carsten Juul fortæller, hvorfor vi kollektivt undgår den. »Man kan sige, at det er vel det absolut mest sensitive, vi overhovedet kan tage op af hjelmen. Som samfund har vi også en stor modstand mod at have ubehagelige følelser, og derfor gør man rigtig meget for at undgå dem,« siger han. Selvom det ikke er nyt, at døden kan være et tabu, er det alligevel ikke noget, vi er blevet bedre til at tale om gennem årene – men det behøver vi måske heller ikke nødvendigvis at blive, mener Carsten Juul.»Hvis vi ikke går og tænker vildt meget over det at dø, er det så i virkeligheden et problem, at vi ikke taler om det? Det ved jeg ikke, om jeg synes.«Alligevel fylder bekymringer om ens egen eller familiemedlemmers død for mange mennesker, og for nogle kan det gå ind og forstyrre hverdagslivet i voldsom grad.»Virkelig mange mennesker har dødsangst, men bruger ikke nødvendigvis sindssygt meget tid på det, og så kan man ikke sige, at de har en angstlidelse. Det bliver først en lidelse, når angsten begynder at gribe ind i den måde, du lever i din hverdag på,« siger Carsten Juul. Fylder bekymringerne for døden meget, har Carsten Juul dog en konkret rettesnor, man kan forsøge at følge. Vi bliver mere bange for de ting, vi taler meget omJo mere vi taler og tænker på det, vi frygter, desto mere kommer det til at fylde i vores liv. Det er noget, som Carsten Juul som psykolog ofte oplever. »Bare fordi man for eksempel taler meget om sygdomme, betyder det ikke, at man får det godt med sygdom. Det kan man godt få midlertidigt, men det stopper ikke bekymringerne – overhovedet,« siger han. Carsten Juul fortæller, at personer med angstlidelser forsøger at bruge sine bekymringer som en måde til at løse det problem, de står overfor. Herefter kan bekymringstoget begynde at buldre derudaf med 180 kilometer i timen: »Når vi har bekymret os rigtig meget, får vi oparbejdet en angstlidelse, hvor vi begynder at føle, at vi har mistet kontrollen. Derfor er det ikke en god idé at engagere sig for meget i bekymringerne,« siger han. Tag et skridt tilbageBliver man derfor ramt af en ubehagelig tanke og følelse, når man tænker på døden, skal man ikke nødvendigvis kaste sig ud i lange snakke om det. »Man skal tage et skridt tilbage og være bevidst om, at nu har jeg en tanke om, at jeg skal dø en dag. Det giver mig en ubehagelig følelse, men så skal jeg ikke tage mig mere af det,« siger Carsten Juul. Som udgangspunkt er alle følelser og tanker nemlig forbigående, og derfor behøver man ikke at dykke ned i dem alle sammen, fortæller Carsten Juul. »Hvis du ikke starter en bekymringsproces, så vil sindet uundgåeligt regulere sig selv. Fuldstændig ligesom hvis du er ude og løbe en tur, og du stopper, så vil din puls falde igen,« siger han. I mange tilfælde kan man overlade bekymringerne til sig selv, hvor sindet helt naturligt vil tage sig af dem, mens man beskæftiger sig med noget andet. »Har man derimod en regulær angstlidelse og har mistet kontrollen over sine tankeprocesser, er det dog relativt svært at genfinde den på egen hånd. Så skal man have hjælp udefra,« siger Carsten Juul.