De Konservatives formand og politiske leder, Søren Pape Poulsen, gik på tragisk vis bort lørdag som følge af en hjerneblødning.

Og selvom det virker som et voldsomt og isoleret, tragisk tilfælde, så er det en skæbne, der overgår rigtig mange danskere hver uge. 

Hjerneblødninger og blodpropper i hjernen er faktisk den femte hyppigste dødsårsag i Danmark.

Overlæge og neurolog ved Rigshospitalets hjerne og nerveafdeling, Thomas Clement Truelsen, forklarer, at mellem 12.000 og 14.000 danskere bliver ramt af en af de to sygdomme hvert eneste år. 

Fire uf ad fem bliver ramt af en blodprop i hjernen, mens hjerneblødninger udgør den sidste del. 

Det er dog langt fra alle, der dør.

Foto: Thomas Truelsen
Vis mere

»Dødelighed for patienter med hjerneblødninger ligger mellem 30 og 40 procent inden for den første måned. Mens det er ti procent for blodpropper i hjernen.«

»Det er frygteligt i sig selv, men derudover får cirka halvdelen af dem, der overlever, varige mén, så det er en sygdom, som har rigtig alvorlige konsekvenser for de patienter, det berører,« siger Thomas Clement Truelsen. 

Han understreger, at de er blevet rigtig gode til forebygge dødelighed for de patienter, der bliver ramt. 

Og heldigvis kan du selv påvirke din chance for at overleve et akut forløb. 

»Chancen for at overleve handler naturligvis om, hvor syg man er i forvejen. Men det handler også om hvor fysisk aktiv, du har været inden.«

»Jo bedre fysisk stand din krop er i, jo større chance har du for at komme igennem et akut forløb og genoptræningen derefter, og hvis man overlever de første par uger, bliver chancerne meget bedre,« siger han.

Symptomerne på både en hjerneblødning og en blodprop i hjernen er, at man slet ikke kan finde ordene, og talen generelt bliver meget mærkelig, mens man også ofte oplever lammelse i den ene side. Enten i ansigtet, i armen eller i benet.

Oplever du symptomerne skal du ifølge Thomas Clement Truelsen ringe 112 hurtigst muligt.