Nysgerrighed sendte i oktober måned fremtidsforsker Liselotte Lyngsø akut på hospitalet.

I sin podcast 'Supertrends' skulle hun undersøge longevity, altså det at hacke sin krop til at snyde alderdommen og undgå forskellige sygdomme. 

Før udsendelsen sendte hun en blodprøve til USA, for at få undersøgt, hvordan hendes egen krop ældes. Svaret på prøven blev sendt til hendes praktiserende læge, der kvitterede med en ordre om at tage direkte på hospitalet. 

Et tornhøjt kaliumniveau bragte Liselotte Lyngsø i akut fare for at få et hjertetilfælde. Men da hun sad overfor hjertelægen på Herlev Hospital, der kunne konstatere, at fremtidsforskeren havde det fint, og at blodprøven var en fejl, lovede hun at overbringe en direkte opfordring fra lægen i sin podcast. Lægen sagde:

»Det vælter ind med folk, der er begyndt at biohacke sig selv og kommer på sygehuset – uden grund.«

Oplevelsen efterlod Liselotte Lyngsø med en dårlig smag i munden fordi hun 'tog plads fra rigtigt syge mennesker på hospitalet'.

En fejl i en blodprøve sendte Liselotte Lyngsø akut på hospitalet. Og hun er ikke den eneste, siger læge. 
En fejl i en blodprøve sendte Liselotte Lyngsø akut på hospitalet. Og hun er ikke den eneste, siger læge.  Privatfoto: Stine Heilmann

Historien sætter spot på en tendens, der har fyldt meget det seneste år, men som fremtidsforskeren ikke spår lang levetid. 

»Der har været et helt ekstremt sundhedsfokus i 2025. Vi har givet den hele armen og har gået og målt alt muligt. Men når der er en overflod af ting, man skal og ikke skal, bliver folk trætte. I 2026 vil vi slappe mere af.«

Det kommer vi til at se i forhold til søvn, hvor mange de seneste år har købt auraringe for at kunne tracke deres søvnmønster ned til mindste detalje.

»Nu, hvor vi ved, hvordan vi sover godt, kan vi begynde at slappe af igen og tage en sen aften ude. Ligesom 'havregrynsgate', hvor Emil Thorup i sommer, advarede mod havregryn, har fået folk til at slappe mere af overfor longevity-projektet.«

Den mere tilbagelænede indstilling, vil få os til at droppe flere populære 2025-trends, siger hun. Blandt andet:

»De kæmpestore vandflasker, mange bærer rundt på. Folk er blevet paranoide, over ikke at få vand nok, men det er simpelthen for bøvlet. Jeg kan forstå, at man i andre lande har brug for at filtrere vandet, men i Danmark, hvor vi roligt kan tænde vandhanen og fylde op, giver de absolut ingen mening.« 

Også de falske øjenvipper spår Liselotte Lyngsø, at vi efterlader i det gamle år. Det samme gælder hudplejerutinen de ti beauty-steps fra Korea. 

»Den går også fløjten. Det kræver en time både morgen og aften at gennemføre den, og dét orker teenagerne ikke at blive ved med. «

Vi har set det sidste til kunstige øjenvipper, siger Liselotte Lyngsø.
Vi har set det sidste til kunstige øjenvipper, siger Liselotte Lyngsø. Arkivfoto. Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Til gengæld har makeup-rutinen haft en positiv bivirkning, som fremtidsforskeren håber, de unge holder fast ved:

»Mange snakker online med deres veninder, mens de lægger makeup, og dét er sundt.« 

Det bringer hende frem til det ene råd, hun vil anbefale danskerne at sætte sig som nytårsforsæt:

»Lav madklubber, hvor I måske en gang om ugen laver sund mad, inviterer gæster hjem og samtidig får hakket det sociale af.«

Skal Lisselotte Lyngsø komme med bud på nye tendenser, vi vil møde i 2026, er det nye træningsformer, et opgør med fasten og et fornyet syn på fedme, hun ser.

»Jeg er meget nervøs for, at mange opsiger deres fitnessabonnementer på grund af de 25 procent moms, der bliver pålagt. Men forhåbentlig vil det betyde, at vi i stedet kommer mere ud i naturen og måske begynder at træne mere med vores venner,« siger hun og nævner private løbeklubber eller styrketræningsfællesskaber.

»Måske kommer vi til at se en genopblomstring af de lokale sportsklubber, hvor man kan spille badminton og gå til gymnastik uden at betale moms.«

Ligesom Martin Kreutzer, spår også Liselotte Lyngsø, at vi er færdige med at faste.

Wegovy har ændret danskernes forhold til overvægt, mener fremtidsforsker. 
Wegovy har ændret danskernes forhold til overvægt, mener fremtidsforsker.  Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

»Mange voksne har kæmpet med at få deres børn til at spise morgenmad, mens de selv ikke har spist før klokken 12,« siger hun.«

I det nye år, tror hun, den form for dobbeltmoral står for skud:

»Faste har haft sin tid. Nu bliver det vigtigere, at dine børn ser dig spise, end at du taber to kilo.«

Apropos vægt, har Liselotte Lyngsø en tese om, at Wegovy for evigt har ændret vores syn på fedme. 

»Kampen mod overvægt behøver ikke længere være en konstant og evig 'battle'. Wegovy er skyld i, at vi ikke er nær så bange for fedme, som vi har været,« siger hun:

»Jeg kender mange, der lige nu slækker på deres Wegovy, men i modsætning til tidligere er det blandt dem helt o.k. at tage på igen. For de ved, at de altid kan vende tilbage til sprøjterne.«