For en måned siden var Frank Helge Hytten ude at vandre.

»Det var en hård tur og undervejs drak jeg lidt vand. Da vi kom til målet og slappede af, slappede jeg nok lidt for meget af … For pludselig fossede det bare ud.«

Foran 10-12 mennesker tissede han i bukserne. Det var flovt.

»Det kom så pludseligt … Hvis der var nogen, der opdagede det, reagerede de ikke. Men jeg opdagede det, og skyndte mig hen til min bil.«

Næsten 500.000 danskere lider af inkontinens, men det er ikke mange af dem, der taler højt om det. Frank Helge Hytten er anderledes.

Han elsker at vandre i naturen. Flere gange har han gået på Caminoen, han har vandret i Nepal og Peru og har gået til toppen af Kilimanjaro. Han er tidligere kaproer. Og folkeskolelærer. Og så er han inkontinent. I dén rækkefølge.

Iført hat og rygsæk med plads til bleer og uridomer, har Frank Helge Hytten rejst over hele verden.  Her er han på Caminoen i det sydlige Frankrig.
Iført hat og rygsæk med plads til bleer og uridomer, har Frank Helge Hytten rejst over hele verden.  Her er han på Caminoen i det sydlige Frankrig. Pivatfoto

»Jeg er kun i livet et splitsekund. Det er bare med at nyde det, så længe jeg kan. Selvom jeg oplever både tab, sorg og sygdom.«

Historien begynder i julen 2008, da hans kone pludselig blev syg. Det varslede starten på ‘to trælse år’.

Bare to måneder tidligere havde parret sammen gået op til Base Camp på Mount Everest. Nu gik det alt for hurtigt den helt forkerte vej.

»Hun fik forstoppelse i julen, og et halvt år senere døde hun af kræft i bugspytkirtlen.«

Efter planen skulle Frank Helge Hytten den sommer være gået på efterløn. Kalenderen var fyldt af planer, som han skulle udleve med sin kone. Nu blev alt aflyst og erstattet af først bisættelse, siden endnu en sygdom.

For en måned senere var Frank Helge Hytten selv hos lægen:

»Jeg skulle have et 10.000 kilometers eftersyn og fik konstateret for højt prostatatal. En biopsi afslørede, at jeg havde kræft i prostata. Og at det var en hidsig en af slagsen.«

Efter han havde fået fjernet sin prostata, lød prognosen:

  • At kræften hos én ud af 500 opererede ville have spredt sig.

  • At en til to procent af alle opererede ville opleve, at urinrøret blev forsnævret.

»Uheldigvis var jeg den ene af de 500, for canceren havde spredt sig, og jeg var også en af de få, der fik forsnævring.«

Det betød, at Frank Helge Hytten skulle i strålebehandling, og at han fik problemer med at lade vandet.

»De første år ved jeg, at jeg stadig kunne tisse med en meget lille stråle.«

Men da han i 2011 fik fjernet en godartet tumor i hjernen, vågnede han til en ny virkelighed.

»Efter operationen sagde sygeplejersken, at de havde moslet med at sætte et kateter op.«

Da kateteret skulle fjernes igen, regnede både Frank Helge Hytten og lægerne med, at han ville kunne tisse selv.

»Men der skete intet... Lægerne måtte sætte kateteret ind igen, før jeg kunne lade vandet. Dét gjorde ondt.«

I et forsøg på at fjerne arvævet og løse problemet blev Frank Helge Hytten som 63-årig igen lagt i fuld narkose, før lægerne 'slidsede urinrøret op'.

»Men det virkede ikke. Efter operationen var jeg fuldstændig inkontinent. Skulle jeg gå bare 500 meter, måtte jeg skifte ble to gange. Jeg var helt utæt.«

Inkontinensen har aldrig fået lov at knække ham. Sommeren efter den sidste operation havde Frank Helge Hytten sammen med en veninde planlagt en vandretur til Frankrig. Og han ville afsted.

»Sådan er min psyke. Jeg vil op og videre. Jeg fik hjemmeplejen til at hjælpe mig med bleer og tog afsted med det nederste rum i min rygsæk fyldt med bleer og uridomer.«

»Under vandreturen havde jeg ble på om natten og en plastikpose på låret om dagen. Jeg gik 800 km på den måde.«

Siden har han gået massevis af ture. To af dem står særligt klart erindringen:

»Den ene var kun 50 meter op ad kirkegulvet med min datter. Den anden var en fotosafari i Afrika, hvor jeg med min søn besteg Kilimanjaro.«

Sammen med sin søn, besteg Frank Helge Hytten i 2015 Kilimanjaro. 
Sammen med sin søn, besteg Frank Helge Hytten i 2015 Kilimanjaro.  Privatfoto

I begge situationer havde han ble på.

»Når jeg anstrenger mig, skal jeg bruge ble, og jeg har ble på, når det bare IKKE må gå galt.«

Efter turen til Kilimanjaro skrev Frank Helge Hytten en artikel til Kontinensforeningens blad med overskriften: ‘Til toppen - trods kroppen’.

Artiklen sikrede ham Erantisprisen, der gives til mennesker, der ‘mindsker tabuet’ om inkontinens.

Hver dag sætter Frank Helge Hytten Erantis-nålen på sit bryst. For han ved, at inkontinens rammer mange mænd på selvfølelsen.

I 2022 fik Frank Helge Hytten Erantisprisen for at bryde tabuet og tale højt om inkontinens. Hver morgen sætter han nålen på sit brystlomme. 
I 2022 fik Frank Helge Hytten Erantisprisen for at bryde tabuet og tale højt om inkontinens. Hver morgen sætter han nålen på sit brystlomme.  Privatfoto.

»Mange skjuler det og er måske flove over det. Det er i hvert fald ikke noget. man taler om til selskaber,« siger han og tilføjer:

»Jeg kan da også blive flov.«

Det skete den dag i skoven, hvor han tissede i bukserne foran en større forsamling. Men oplevelsen får aldrig lov at begrænse ham.

»Overhovedet ikke. Jeg kan jo ikke gøre for det,« siger han og tilføjer:

»Selvom man er ramt hårdt, behøver det ikke standse en. Jeg har ikke de store betænkeligheder, jeg skal bare videre. Og kan jeg gøre det, så kan andre også.«