Omkring 600.000 danskere har en tatovering og det kan få alvorlige konsekvenser for deres helbred.

Forskere fra Syddansk Universitet har med hjælp fra danske tvillingepar fundet frem til, at tatoveringsblæk muligvis øger risikoen for hud- og lymfe-kræft.

Det skriver SDU i en pressemeddelelse.

»Vi kan se, at blækpartiklerne samler sig i lymfeknuderne, og vi mistænker, at kroppen opfatter dem som et fremmedlegeme,« forklarer Henrik Frederiksen, der er overlæge i hæmatologi ved Odense Universitetshospital og klinisk professor ved SDU.

Forskningen afslører nemlig, at tatoveringsblæk ikke kun bliver dér, hvor det er indført under huden. Men at partikler fra blækket kan vandre til lymfeknuderne, hvor de ophobes.

»Det kan betyde, at immunforsvaret konstant forsøger at reagere på blækket, og vi ved endnu ikke, om den vedvarende belastning kan svække lymfeknudernes funktion eller have andre sundhedsmæssige konsekvenser,« siger Henrik Frederiksen.

Forskerne har set, at tatoverede personer oftere får diagnosticeret hud- og lymfekræft sammenlignet med ikke-tatoverede.

I perioden fra 2018-2022 blev 7.321 nye patienter diagnosticerede med hudkræft. Ligeledes blev 1.686 nye patienter diagnosticerede med lymfekræft indenfor samme periode. Kilde: NORDCAN
I perioden fra 2018-2022 blev 7.321 nye patienter diagnosticerede med hudkræft. Ligeledes blev 1.686 nye patienter diagnosticerede med lymfekræft indenfor samme periode. Kilde: NORDCAN Søren Bidstrup

Det kommer an på størrelsen
Ifølge undersøgelsen er der større risiko for at udvikle kræft, hvis du har en tatovering, der er større end en håndflade.

Risikoen for lymfekræft er næsten tre gange højere for gruppen med store tatoveringer sammenlignet med dem uden tatoveringer, viser forskernes beregninger.

Risikoen, som forskerne kalder »hazard raten« tager højde for alder, tidspunkt for, hvornår man har fået en tatovering og hvor længe personerne har haft tatoveringen. 

»Det kan tyde på, at jo større en tatovering er, og jo længere man har haft den, desto mere blæk ophobes i lymfeknuderne,« siger Signe Bedsted Clemmensen, der er adjunkt i biostatistik ved SDU.

Tidligere forskning har antydet, at visse farvestoffer i tatoveringsblæk kan være mere problematiske end andre. Men ifølge Signe Bedsted Clemmensen er der ikke en tydelig sammenhæng mellem udvikling af kræft og specifikke blækfarver.

»Det betyder ikke, at farven er uden betydning. Vi ved fra andre studier, at blæk kan indeholde potentielt skadelige stoffer, og for eksempel giver rødt blæk oftere allergiske reaktioner,« siger hun. 

Forskerne planlægger nu videre at undersøge, præcis hvordan blækpartikler påvirker lymfeknudernes funktion.