Nogle bryder sig ikke om at sætte en tampon op, mens andre hader følelsen af et hygiejnebind.

Forskellige præferencer som dette betyder, at der ikke er en oplagt vinder blandt tre menstruations-remedier: tampon, bind eller menstruationskop.

Så længe du bruger dem som anbefalet, er der nemlig ingen metode, der er usund for dig.

Det er budskabet i en ny episode af Videnskab.dk’s YouTube-kanal Skønhedslaboratoriet, som i selskab med tre forskere gennemgår fordele og ulemper ved de tre alternativer.

I Skønhedslaboratoriet finder skønhedsnørden Cecilia Demant hoved og hale i videnskaben bag specielt kosmetikprodukter – uden brands og sponseret indhold.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvor ofte skal man gå i bad?

Noget af det, man måske kan være bekymret for, er at få underlivssvamp i forbindelse med menstruationen.

Men forskerne kan heldigvis berolige med, at det ikke er ‘værre’ at bruge tampon end bind.

Forskerne anbefaler dog, at man skifter tamponen ud hver 6. til 8. time for at være sikker på, der ikke sker uønsket bakterievækst.

Et andet fællestræk ved bind og tamponer er, at de kan indeholde skadelige parfumestoffer.

For at komme det i forkøbet kan du forsøge at snuse til pakken eller kigge efter ord som ‘fresh’, ‘scented’ eller ‘neutralises odors’ på pakken.

Læs mere på Videnskab.dk: Er det skadeligt at udsætte menstruationen med p-piller?

Tredje - og klart billigste - alternativ, menstruationskoppen, er en lille gummi-kop, der danner et vakuum i skeden og på den måde bliver siddende og opsamler op til en hel dags menstruationsblod, afhængigt af hvor ofte den tømmes.

Menstruationskoppen kræver mere teknik at bruge end de øvrige metoder, men har derudover ikke mange ulemper på sin regning.

Der er dog en ting, man bør være opmærksom på, hvis man har en spiral og samtidig bruger menstruationskop.

Når man trækker koppen ud, dannes der et undertryk, som kan være med til at hive spiralen lidt længere ned, uden man bemærker det.

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvordan skal man vaske sig forneden?

Skal underhylere vaskes ved 40 eller 60 grader?

Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?