Et nyt studie har vist, at folk, der spiser chilipebere, generelt lever længere. Nu skal forskerne finde ud af, om der reelt er en sammenhæng mellem den stærke spise og et langt liv.

Mennesker, der spiser chilipebere, har 13 procent lavere dødelighed, konkluderer et stort amerikansk befolkningsstudie. Det skriver medicalxpress.com ifølge Videnskab.dk.

Sammenhængen kan blandt andet skyldes, at stoffet capsaicin i chili stimulerer bestemte proteiner, kaldet Transient Receptor Potential (TRP)-proteiner, i cellemembranen, fortæller forskerne.

»Selvom mekanismen, hvorved chilipebre kunne forsinke dødeligheden, langt fra er fastslået, kunne TRP-kanaler være delvis ansvarlige for den observerede sammenhæng,« skriver forskerne.

Læs mere på Videnskab.dk: Folk, der spiser krydret mad, lever længere

TRP-proteinerne sidder i cellernes overflade og sørger for at transportere bestemte stoffer ind og ud af cellen.

Andre studier har vist, at stimuleringen af bestemte TRP-kanaler kan starte mekanismer i cellen, der modvirker fedme, hvilket igen fører til lavere risiko for hjertekarsygdomme, stofskiftesygdomme og lungesygdomme.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor brænder stærk mad mere, når jeg drikker vand?

Forskerne understreger dog, at de kun har fundet en association – ikke en årsagssammenhæng – mellem chilipebre og lavere dødelighed.

Alligevel gætter de på, at man i fremtiden måske vil bruge chilipebre til at forebygge sygdomme.

»Fordi vores studie føjer til generaliserbarheden af tidligere resultater, kan indtagelsen af chilipebre, eller endda stærk mad, blive et kostråd og give næring til fremtidig forskning i form af kliniske studier,« siger medicinstuderende Mustafa Chopan, der er den ene medforfatter til studiet, ifølge Videnskab.dk til medicalxpress.com.

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvorfor hjælper mælk på chili?

Blodprop: Strøm i hjernen gør genoptræningen bedre

Giga-studie: Det ved man om helbredseffekterne af cannabis

Andre læser også