Hvis vi fremover formår at bekæmpe folkesygdommen diabetes, kan vi formentlig bremse udviklingen af demens

Mere motion. Mindre sukker. Færre deller. Hvis diabetikere og dem, der er på vej til at få det, formår at skrue ned for usund livsstil og tage deres medicin, kan det måske være vejen til at mindske risikoen for udvikling af demens, viser ny forskning.

Det er forsker Jesper Neergaard, der i et Ph.d. projekt på DTU og Nordic Bioscience, har set nærmere på sammenhængen mellem de to folkesygdomme:

»Vi har undersøgt, om de faktorer, som øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, som f.eks. et højt BMI, også har en betydning for om de kognitive funktioner, det vil bl.a. sige evnen til at huske og løse opgaver, svækkes over tid,« siger Jesper Neergaard, der er hovedforfatter på studiet.

Forskerne har taget udgangspunkt i data som f.eks. blodsukker og mængden af det skadelige LDL-kolesterol fra 1.759 danske kvinder med en gennemsnitsalder på 70 år. 15 år efter de første data er registreret, har de undersøgt, hvordan kvinderne præsterede i to forskellige test, som kan anvendes til at diagnosticere demens. Især kvindernes blodsukkerniveau under faste samt evne til at regulere hormonet insulin, der fjerner sukkeret fra blodet, havde betydning for, hvor godt kvinderne præsterede i testen.

Et forhøjet blodsukkerniveau under faste øgede risikoen for en nedsat evne til at huske og løse opgaver med hele 44 pct., mens risikoen var øget med 47 pct., hvis kvinderne samtidig var dårlige til at regulere insulin. To parametre, som er forstadier til diabetes, som man i lægesprog kalder prædiabetes. En tilstand, som cirka 750.000 danskere lider af - mange uden at vide det.

»Hvis de to risikofaktorer er involveret i udviklingen af demens, kan man forestille sig, at den medicin, som er udviklet til diabetes, også kan bruges til at behandle demens ,« siger han og forklarer, at der allerede findes studier, hvor insulin tages som næsespray, har vist at have god effekt på personer med demens.

Og det er interessant set i lyset af de lange udsigter til en kur mod demens. En tilstand, som omkring 85.000 danskere lige nu lever med. Efter forsøg med mere end 200 præparater er mislykket, frygter demensforskere, at de i 20 år har jagtet det helt forkerte spor.

Men sammenhængen mellem diabetes og demens er også interessant, hvis man tager forebyggelsesbrillerne på.

»Demens udvikler sig langsomt, så på det tidspunkt, hvor symptomerne viser sig, er det formentlig allerede for sent at gøre noget. Hvis man vil forebygge udviklingen af demens, tyder det på, at man allerede midt i livet skal gøre noget ved begyndende tegn på diabetes,« siger han og peger på, at de senere års fokus på forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme kan være grunden til, at kurven over udvikling af demens i vestlige lande ser ud til at flade ud.

At det som er godt for hjertet også er godt for hjernen, slog professor Miia Kivipelto, professor på Karolinska Institutet i Sverige, også fast, da BT talte med hende for et år siden på en demenskonference i København.

Hun står bag verdens første studie, der har vist at livsstilsændringer kan forebygge demens. På den baggrund har hun udviklet app’en Caide Risk, hvor man kan beregne sin risiko for demens.

Kasper Jørgensen, neuropsykolog fagkonsulent på Nationalt Videnscenter for demens, mener da også, at det nye studie ligger i god forlængelse af tidligere forskning, som viser en sammenhæng mellem diabetes og demens. En viden, som både patienterne og sundhedssystemet skal sørge for bliver omsat til forebyggelse.

“Der er jo gode muligheder for at forebygge type 2 diabetes ved ikke at spise for meget sukker og fedt og dyrke noget motion. Det er nok urealistisk helt at udrydde sygdommen, men vi ved at man kan mindske tilstanden ved at gøre en indsats,” siger han.

​GUIDE: UNDGÅ TYPE 2 DIABETES

SLUK SMØGEN

Rygning øger risikoen for insulinresistens, dvs. at din evne til at optage sukker er nedsat, og derved er du i fare for at udvikle sygdommen. Forskning har desuden vist, at rygere har 30-40 pct. større risiko for at få type 2 diabetes end folk, der ikke ryger.

TJEK DINE TAL

Få målt kolesterol-koncentrationen i dit blod hos lægen. Mindre end 5mmol/L er ønskeligt. Dit blodtryk må heller ikke være for høj. Det bør være 120/80. Hvis tallene er for høje, kan medicinsk behandling være nødvendigt for at mindske risikoen.

BLIV TESTET

Gå regelmæssigt til kontrol på et diabetescenter eller hos din læge, så du kan opdage symptomer i tide. Hvis du er blevet testet, og du ved, du har prædiabetes, så bør du gå til kontrol hvert 1-2 år.

OP AF LÆNESTOLEN

Motionér regelmæssigt 30 minutter om dagen. Du vil bl. a. opleve, at dit blodsukker, blodtryk og kolesterol falder, når du taber dig.

PAS PÅ VÆGTEN

Overvægt forringer din insulinfølsomhed. Det betyder, at kroppens celler ikke kan optage sukkeret fra maden, du spiser. Især fedtet omkring de indre organer øger risikoen, så har du som mand et taljemål over 94 cm eller som kvinde over 80 cm, bør du tabe dig. Med et vægttab på 5-7 pct. kan du måske helt undgå at udvikle diabetes.

BEGRÆNS ALKOHOL

For meget alkohol kan fremprovokere type 2-diabetes. Mange alkoholiske drikke indeholder desuden mange kalorier.

SLUK TØRSTEN I VAND

Læskedrikke, juice og saft, indeholder ofte meget sukker, som dels giver kraftige udsving i blodsukkeret og kan resultere ekstra kilo på sidebenene. Sluk derfor tørsten i vand.

MINDRE DESSERT

Indtag højst slik, sukker, søde drikke og desserter to gange om ugen. Helst sjældnere.

GNASK GRØNT

Spis flere grøntsager, som er hjørnestenen i en forebyggende kost. Sørg for at få mange fibre, som findes i f. eks. gulerødder, kål og groft brød. Fibre nedsætter blodsukkeret, fordi de fordøjes langsomt.

VÆLG DE RIGTIGE KULHYDRATER

Nogle kulhydrater er længere om at blive fordøjet og holder blodsukkeret stabilt. Begræns eller drop derfor stivelse som hvidt brød, hvid pasta, kartofler og hvide ris. Spis i stedet quinoa, bulgur, hel rug, hel byg, vilde ris og boghvede. Bælgfrugter som linser og kidneybønner er sunde og mættende.

Kilde: Sundhedspanel.dk, Michael Mosley, Diabetesforeningen, sundhed.dk m.fl.