Vi skal kun et par årtier tilbage, før kokain var en sjældenhed blandt unge.

Sådan er det ikke længere, og det hænger blandt andet sammen med et holdningsskifte blandt unge.

I en undersøgelse af stofbrugen på Roskilde Festival fra 2024 formulerer en 21-årig mand det sådan:

»Jeg vil ikke tage heroin, det synes jeg er krads. Men hash og coke, det er ikke hårdt.«

Men det er »skrupforkert«, at kokain er et mildt stof, fastslår hjerneforsker Claus Juul Løland, der forsker i, hvordan kokain påvirker hjernen og skaber afhængighed.

Med hjælp fra danske forskere kommer Videnskab.dk med fire gode grunde til, at du ikke skal eksperimentere med kokain:

1. Hjertet kan svigte

Ved at påvirke optaget af signalstoffet noradrenalin rammer kokain først og fremmest hjertekarsystemet. 

Puls og blodtryk stiger, og blodkarrene trækker sig sammen. Det gør det sværere for blodet at løbe rundt i kroppen, så hjertet skal slå hurtigere og mere kraftfuldt end normalt for at pumpe samme mængde blod rundt.

Ifølge forskning kan kombinationen af øget puls, forhøjet blodtryk og sammentrukne blodkar i værste fald føre til alvorlige hjertekarsygdomme. Herunder blodpropper og hjerteflimmer i både hjertet og hjernen.

Det gælder også blandt unge, hvor hjertekarsygdomme ellers er sjældne.

2. Ødelægger næsen

»Et meget synligt tegn på, at du har taget kokain i et stykke tid, er, at mange får et hul i skillevæggen mellem næseborene,« fortæller Claus Juul Løland, der forsker ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet.

Over tid begynder slimhinden i næsen at tage skade, og i længden dør vævet, så der opstår et hul i brusken eller i værste fald i knoglerne i næsens skillevæg.

Når næsens skillevæg er sunket sammen, oplever man ofte, at der danner sig smertefulde og irriterende skorper. Mange har også tale- eller synkebesvær og en slags ‘fløjtende’ lyd, når de trækker vejret.

Oveni det kan lugtesansen blive dårligere, og nogle føler, at næsen hele tiden er stoppet, så det er svært at trække luft ind.

3. Verden bliver grå

Kokain virker i hjernen ved at oversvømme hjernen med signalstoffet dopamin. Men når dopamin-oversvømmelsen er overstået, og kokainens effekt aftager, er belønningscenterets dopamin-lagre drænede.

Samtidig bliver receptorerne over tid overstimulerede. Det betyder, at modtager-nervecellerne bliver dårligere til at modtage dopamin.

»Man oplever en manglende evne til at føle glæde og begejstring – noget, der svarer til en tung depression,« siger Henrik Vigh, som er leder af Kriminologisk Observatorium på Københavns Universitet og forsker i udviklingen af ulovlige stoffer.

Når alting føles fladt og uinteressant, kommer lysten til at tage mere kokain snigende, og det kan lokke dig i en afhængighedsfælde.

4. Hjernen kan slå klik

Når hjernen bliver oversvømmet med unaturligt meget dopamin, kan du begynde at tillægge neutrale ting overdreven stor betydning. Hvilket kan komme til udtryk som paranoia.

»Mange kokainmisbrugere får kokain-psykoser, og det ville jeg ikke ønske for min værste fjende,« siger Claus Juul Løland.

Kokain-psykoser kan udløse vrangforestillinger, hvor du føler dig forfulgt eller overvåget. For eksempel at folk taler om dig, eller at din telefon bliver aflyttet. Nogle oplever også at se eller høre ting, der ikke er virkelige.

Risikoen for at få en psykose stiger ved at tage store mængder kokain og ved lang tids brug. Men symptomerne kan også melde sig hos personer, der lige er begyndt at tage stoffet.

»Det kan godt være, at din hjerne genvinder sin normale tilstand efter et stykke tid, men du kan ikke vide, hvor lang tid der går,« siger Henrik Vigh til Videnskab.dk.

»Det er en ret stor risiko at løbe, bare fordi man gerne vil feste i nogle timer.«