»Det er en vanvittig andel af kvinder i Danmark, som er betydeligt påvirket af overgangsalderen, uden vi ved nok til at støtte dem.«

Ordene kommer fra lektor Maria Hybholt, der er samfundsvidenskabelig forsker på Institut for Folkesundhedsvidenskab.

LÆS OGSÅ: Lægen sendte Sanne hjem uden nogen plan, da hun gik i overgangsalderen som 38-årig

Hun er en af forskerne bag en stor, ny undersøgelse om kvinder og overgangsalderen, der er udført som et led i forskningsprojektet Kvinder i Sund Overgang (KISO) ved Københavns Universitet.

LÆS OGSÅ: Overgangsalderklumme: Min overgangsalder følger jo med mig på arbejde

Det er det hidtil største danske studie med 153.800 kvinder i alderen 45 til 59 år.

Den nye viden gør det endnu mere klart, hvorfor det er vigtigt for kvinder at kende til faser og symptomer, mener Maria Hybholt.

97 procent af kvinder oplever symptomer

»Overgangsalderen starter i årene op til sidste menstruation, og den fase kaldes perimenopausen. Den bliver ofte overset i forbindelse med overgangsalder, da kvinder stadig menstruerer. Men denne fase er præget af væsentlige forandringer i kroppen og markante symptomer,« siger Maria Hybholt i en pressemeddelelse.

De mest udbredte symptomer er søvnproblemer, hedeture, fysisk og psykisk udmattelse og ømhed i muskler og led.

Symptomerne kan være invaliderende for kvinders velvære, men også i arbejdslivet.

Tidligere har Woman dækket, hvordan arbejdspladser kan være med til at skabe bedre rammer for kvinder i overgangsalderen.

For der er en samfundsøkonomisk gevinst i at fokusere på de ting, der er med til at øge antallet af sygedage blandt kvinder.

Særligt fordi undersøgelsen viser, at mere end 40 procent af kvinder går i perimenopause som 45-årige, mens det er mere end halvdelen af alle kvinder i perimenopause oplever moderate til alvorlige symptomer.

»Overgangsalder er ikke en sygdom, men vores undersøgelse er i høj grad med til at understrege, at overgangsalderen er en væsentlig sundhedsmæssig udfordring for kvinder i Danmark, og det er vi nødt til at tage alvorligt,« siger Maria Hybholt i pressemeddelelsen.