Danskernes forbrug af energidrikke er få år eksploderet. I den yngre del af befolkningen har forbruget længe været højt, men nu er den ældre del af befolkningen også hoppet med på bølgen. B.T. har bedt to hjerneforskere svare på, hvor skadelige energidrikke egentligt er. Det er Consumer Panel Services (CPS), der har undersøgt danskernes forbrug af energidrikke. Ifølge undersøgelsen er antallet af husstande, der har købt energidrik mindst en gang på et år, steget fra 558.000 i perioden 2019-2020 til 1.062.000 i 2023-2024. Og det er en stigning på 90 procent skriver CPS i en pressemeddelelse. Men ifølge hjerneforsker Troels Wesenbjerg Kjær kan danskernes stigende forbrug af energidrikke medføre en mere stresset befolkning: »Hjernen består af både et ubevidst og bevidst hjernesystem. Det ubevidste, der kaldes ur-hjernen, kan blive stresset, hvis man går ind og piller for meget ved balancerne.«»Når man drikker energidrik, så skruer man op for stimuli, og dermed dæmper man trangen til andre ting som søvn og mad, som din hjerne har mere behov for end koffein og sukker,« siger hjerneforskeren til B.T.Største vækst hos den ældre del af befolkningenUndersøgelsen fra Consumer Panel Services viser også, at det især er hos den ældre del af befolkningen, hvor den største vækst er at finde. En enkelt energidrik kan dog have gavnlig effekt for denne aldersgruppe, men kun hvis det er forbeholdt situationer, der kræver »high performance-energi«. Det mener Troels Wesenbjerg Kjær.»De kemiske forbindelser i hjernen bliver svagere med alderen, så det kan være godt at få pisket dem i gang en gang imellem. Men hvis man vænner hjernen til kun at kunne præstere under påvirkningen af energidrik, så er der et problem.«Men selvom hjerneforskeren godt kan se positive sider af at drikke en enkelt energidrik, hvis man er i akut sukkermangel, så er meldingen stadig klar: »For mig er det svært at sige noget godt om energidrik. Jeg tror ikke, at hjernen bliver dårligere af det, men for meget af det, kan være meget skadeligt,« afslutter hjerneforskeren.{embedded type='node/node_image' id='2218852'}Lea Bredsdorff, der er seniorrådgiver hos DTU Fødevareinstituttet, stemmer i. Hun forklarer, at energidrikkenes formål er at få hjernen til at glemme sult eller behovet for søvn, og selvom energidrikkene markedsfører sig med at indeholde et væld af vitaminer, så behøver kroppen dem ikke.»Vi har undersøgelser, der viser, at vi får nok vitaminer fra kosten, og derudover så øger koffeinen udskillesen af adrenalin, der kan øge blodtrykket.« »Min vurdering er, at der overhovedet ikke er noget godt i dem,« lyder det fra Lea Bredsdorff.Fødevarestyrelsen anbefaler, at voksne ikke indtager mere koffein end 400 mg koffein dagligt, hvilket svarer til fem af de små dåser med 25 cl energidrik.Og netop hos Fødevarestyrelsen vækker danskernes stigende forbrug af energidrikke bekymring. »Lige nu forsyner vi politikerne med alt den viden, der skal til, for at træffe de rigtige beslutninger.«Hvordan gør I det helt konkret? »Vi forklarer om de risici, der er forbundet med energidrikke, og henviser også til de forsøgsordninger, der har været i lande, som eksempelvis Rumænien, Polen, Litauen og Letland, hvor det er forbudt at sælge energidrikke til børn og unge,« forklarer Henrik Dammen Nielsen, der er enhedschef i Fødevarestyrelsen.Samtidig forklarer enhedschefen, at kommunikationsvejen til politikerne lige nu er todelt, da man både er i kontakt med Fødevareministeriet og Sundhedsministeriet, dog lader det ikke til, at der er et forbud på vej ligesom i de østeuropæiske lande.»Sophie Løhde har før forholdt sig til energidrikkene, men det lugter ikke af et forbud, snarere en regulering af koffein- og sukkerindholdet i dem,« pointerer Henrik Dammen Nielsen.Men mens Fødevarestyrelsen understreger, at de ikke presser på politikerne, men derimod rådgiver dem, så er planerne anderledes hos Forbrugerrådet Tænk:»Vi mener helt klart, at der skal gøres noget ved det stigende forbrug. Derfor er vi også ude at slå på tromme for en aldersbegrænsning over for politikerne.«Hvordan Forbrugerrådet vil sætte ind, er de dog stadig i tvivl om. »Det er klart, at når tallene viser den stigning, så skal vi ikke sidde på hænderne, men begrænse det og beskytte vores børn og unge. Tallene inviterer til handling,« understreger Forbrugerrådet Tænk.Litauen var det første EU-medlemsland, der forbød salg af energidrikke til unge. Det var i 2014, og i 2016 fulgte Letland trop. I 2024 gjorde Polen det samme. Thomas Castberg er i gang med at kæmpe et slag for, at de danske elever skal have meget mere madkundskab i skolen og sender direkte opfordring til minister.Lyt hos Apple Podcast, Spotify eller ved at trykke play herunder.{embedded type='node/custom_code_html' id='2218913'}
