Fødevarestyrelsen melder ud om ny trend: 'Anbefaler det ikke'
Videoer på sociale medier anbefaler at skylle sine frugter i alt fra natron til eddike, men det synes Fødevarestyrelsen ikke nødvendigvis er en god idé.

Videoer på sociale medier anbefaler at skylle sine frugter i alt fra natron til eddike, men det synes Fødevarestyrelsen ikke nødvendigvis er en god idé.

Det er ikke alle råd, man ser på sociale medier, der er gode at følge.
Flere danske influencere på både TikTok og Instagram deler for tiden videoer af, hvordan man får rester af pesticider væk fra frugt.
DR har spottet en video fra influenceren Tina Dehnfjeld, der har 123.000 følgere på Instagram, hvor hun vasker sin frugt i en blanding af eddike og natron for at få pesticiderne væk.
(Artiklen fortsætter efter opslaget)
Men spørger man Fødevarestyrelsen, så bør man altså ikke skylle sin frugt eddike og natron.
»Vi har ikke dokumentation for, at det virker, og derfor er det ikke noget, vi anbefaler,« fortæller enhedschef i Fødevarestyrelsen Henrik Dammand Nielsen.
Han understreger, at det er helt sikkert at spise frugt i Danmark, selv hvis der er rester af pesticider.
Styrelsen anbefaler, at man vasker sin frugt i varmt vand for at få det værste skidt væk fra frugten.
Henrik Dammand Nielsen kan på den anden side heller ikke fraråde danskerne at følge influencerens råd.
Man har hos Fødevarestyrelsen nemlig ikke decideret undersøgt, om der er noget om snakken.
DR har haft fat i influenceren Tina Dehnfjeld, som understreger, at hendes opslag er ment som en idé og ikke noget, man skal gøre.