Flere danskere overlever kræft. Det er uomtvisteligt en meget god nyhed. Men alt for få af dem er efterfølgende i stand til at vende tilbage til det liv, de kendte før.
Dét er et problem for overleverne. Og det er et problem for de forsikringsselskaber, der skal udbetale dem erstatning for tab af erhvervsevne.
»Jeg betaler hver dag mange millioner ud til folk, der går syge rundt derhjemme. I overvejende grad er det udbetalinger, der løber, indtil man skal på pension. Så det er rigtigt, rigtigt store penge, vi taler om,« siger Camilla Thind Sunesen, der er udviklingsdirektør i pensions- og forsikringsselskabet, Danica.
De seneste seks år er antallet af Danica-kunder, der melder sig langtidssyge efter en kræftsygdom og får udbetalt deres forsikring mod tab af erhvervsevne, steget med 40 procent. Ofte hører Camilla Thind Sunesen dem berette om en modsatrettet dobbelthed.
»De står med en stor lettelse over at være blevet raske, men også en skuffelse over ikke at være raske nok til at indgå i samfundet på helt normal vis.«
Nu vil selskabet blive bedre til at hjælpe kræftoverlevere tilbage i så god form, at de igen kan gå på arbejde.
»Vi har et incitament til at få dem til at blive raske. Kan jeg investere 100.000 i at få et menneske til at få det bedre, kan jeg spare mange penge. Men det smukke i det her er, at når vi som forretning gør de rigtige ting, så er der også ægte mennesker, der får et bedre liv,« siger hun og understreger:
»Det handler om at give dem livet tilbage.«
I dag overlever flere danskere ifølge Kræftens Bekæmpelse en kræftsygdom. Mens 51 procent af mænd i 2005 var i live fem år efter, de blev ramt af kræft, er tallet i dag 71 procent. For kvindernes vedkommende ser det endda lidt bedre ud, her er fem års overlevelsen steget fra 56 procent til 73 procent.
»Som samfund har vi haft stort fokus på at få helbredt folk, og der er sket store fremskridt. Men vi har ikke haft fokus på, at man bagefter ikke nødvendigvis er i balance, og at alt er godt,« siger Camilla Thind Sunesen.
Ofte er der fysiske eller mentale senfølger af sygdommen, som spænder ben for, at man kan vende tilbage til sit arbejde:
»Efter måske to til fem år med alvorlig sygdom, hvor man har levet med risikoen for at miste livet, er kroppen, hovedet og måske også familien forandret. Men bivirkninger efter cancerbehandlingerne kan også være årsag til, at man skal leve med skavanker resten af livet.«
Mere end halvdelen af alle kræftpatienter oplever at få bivirkninger og senfølger i en eller anden grad, skriver Kræftens Bekæmpelse. Mens bivirkninger opstår i forbindelse med kræftbehandlingen og normalt forsvinder igen, når behandlingen er slut, er senfølger ofte varige gener.
Senfølger kan vise sig som for eksempel: Angst, depression, blodpropper, forstoppelse, kvalme, synkebesvær, søvnløshed, smerter og træthed.
»Muren af senfølger kan blive endnu en omgang af sygdom. Men man kan få hjælp til at komme ovenpå igen, og vi har en hel palet af ydelser, vi kan sætte i spil,« siger Camilla Thind Sunesen.
»Efter en kræftsygdom har kroppen fået nogle ordentlige tæsk. Måske er der behov for at opbygge styrke igen eller at få kosten i balance. Det kan også være, at strålebehandlingen har ødelagt ens ben, eller at man har synkebesvær, hvis kræften har siddet i halsen,« siger hun.
Hos Danica kan kunderne blandt andet få hjælp af psykologer, fysioterapeuter, diætister, ekstra lægehjælp eller få en second opinion, så de ved, at den behandlingsplan, der er lagt for dem, er den rigtige.
»Nu intensiverer vi indsatsen og vil gerne give tre gange mere behandling, end vi gør i dag. For det har en effekt,« siger udviklingsdirektøren.
Målet er, at Danica kan reducere længden af sygefraværet blandt deres kunder med 25 procent inden 2026.