Nikotin-tyggegummi, -plastre og inhalatorer sælger som aldrig før. Men selvom det er et bedre alternativ end at ryge, er alt for mange afhængige af erstatningsmidlerne, advarer fagfolk

Flere og flere danskere stopper med at ryge. Men deres trang til nikotin er meget svær helt at slippe, viser nye beregninger fra Danmarks Apotekerforening. Salget af nikotin-produkter er således steget med ca. 133 pct. siden 2000.

Det stigende forbrug er bekymrende, mener Apotekerforeningen, der råder til, at man optimalt set kun bruger nikotin-tyggegummi, plastre eller andet erstatning i ca. tre mdr. - og maks i seks mdr. Det skyldes, at nikotinen over længere tid gøre blodkarrene stive og øger blodtryk og puls, så man er i risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdom.

»Det er positivt, at vi har færre rygere i Danmark, men hvis rygning erstattes af en anden afhængighed, så står vi med et nyt problem. Nikotinerstatning bør kun bruges som midlertidig støtte og ikke som en slags narresut,« siger apoteker og formand for Apotekerforeningen, Anne Kahns.

Rygning er den altoverskyggende største trussel mod vores helbred og er pga. af den øgede risiko for bl.a. lungekræft skyld i knap 14.000 danskeres død om året. Derfor er der ikke noget at sige til, at salget af nikotinerstatning stiger. Studier viser, at man ved brug af nikotinmidler øger sandsynligheden for rygestop med 60 pct.

Men hvis man ikke laver en plan for nedtrapning, kan man ligesom med cigaretter også blive afhængig af nikotinmidlerne. Over halvdelen af dem, der bruger nikotinerstatning har brugt det i mindst et år, viser den seneste rygevaneundersøgelse fra 2016 foretaget af bl.a. Sundhedsstyrelsen. Tidligere udgaver af undersøgelsen har også vist, at mere end hver fjerde af dem, der brugte nikotinmidler brugte dem, fordi de var afhængige af dem.

»Vi kender endnu ikke langtidseffekterne ved at tage nikotinprodukter. Derfor er vigtigt, at man sørger for at trappe ud på samme måde, som man trapper ned i cigaretter, så man ikke skaber en ny nikotinafhængighed,« siger Anne Kahns og henviser til, at man kan få hjælp til at lave en plan for nikotin-nedtrapning på apoteket.

Et nyligt studie fra maj fulgte 57.290 rygere i et år i forbindelse med et rygestop. Efter 12 måneder var risikoen for hjerte-kar-sygdom hos dem, der brugte et nikotinprodukt, steget med hele 35 pct. i forhold til dem, der ikke havde indtaget nikotin i forsøget. Netop denne risiko bekymrer også Hjerteforeningen.

»Vi anbefaler, at man bruger nikotin-produkter, men det er vigtigt, at man ikke tager det over længere tid, og slet ikke længere end seks mdr, netop pga. risikoen for hjerte-kar-sygdom,« siger chefkonsulent i Hjerteforeningens forebyggelsesafdeling, Simon Rask.

I det nye år har foreningen planer om at igangsætte projekter, der skal få flere arbejdspladser og skoler til at blive røgfrie.

»Det er ikke kun svært at stoppe med at ryge pga. afhængigheden af nikotin. På arbejde og i skoler ryges med kollegaer, lærer eller elever, og det skaber et fællesskab, man så melder sig ud af ved rygestop. Løsningen er at indføre bedre rygeregler og samtidig skabe gode rammer for socialt samvær om andet end cigaretterne. Røgfri skole- og arbejdstid er gode redskaber til det,« siger Simon Rask.

78 pct. af mændene og 50 pct. af kvinderne røg hver dag i 1953. I dag er tallet faldet til 15 pct. af mændene og 17 pct. af kvinderne ryger dagligt i dag. Til gengæld er antallet af unge rygere i vækst - godt 5.500 15-årige ryger hver dag eller mindst en gang om ugen.