Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Omkring 420.000 danske kvinder tager p-piller. Men p-pillerne er ikke uden bivirkninger. Sidste år blev der indberettet 45 blodpropper til Lægemiddelstyrelsen og fire dødsfald forårsaget af blodpropper.

Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF), advarer nu mod, at risikoen for at få blodpropper er dobbelt så høj, hvis kvinderne tager de nyere p-piller fremfor p-piller fra den gamle generation.

Men netop de nyere p-piller er de mest udbredte blandt danske kvinder, og hele 85 pct. tager p-pillerne, der giver dobbelt så høj risiko for blodpropper.

Lægemiddelstyrelsen ændrer nu anbefalingerne til de praktiserende læger, efter at fire danske kvinder på et enkelt år er døde af blodpropper forårsaget af p-piller.

De praktiserende læger bør fremover udskrive ældre typer p-piller, da de giver en mindre risiko for blodpropper.

B.T. Plus har talt med overlæge Doris Stenver fra afdelingen for Forbrugersikkerhed i Lægemiddelstyrelsen om styrelsens nye anbefalinger og med professor Øjvind Lidegaard fra Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet, der har forsket i sammenhængen mellem p-piller og blodpropper.

Med B.T. Plus får du:

- Tjek dine p-piller: Se listen over p-piller, der har givet blodpropper

- Se om dine p-piller hører til de farligste

- Kend symptomerne på blodpropper

- Se om du bør droppe p-pillerne

- Læs om fordele og ulemper ved p-piller


Lægemiddelstyrelsen ændrer nu anbefalingerne til de praktiserende læger, efter at fire danske kvinder er på et enkelt år er døde af blodpropper forårsaget af p-piller. De praktiserende læger bør fremover udskrive ældre typer p-piller, da de giver en mindre risiko for blodpropper.

Lægemiddelstyrelsens afdeling for forbrugersikkerhed offentliggjorde i maj i år en opgørelse over indberetninger af alvorlige bivirkninger ved brug af p-piller i perioden 1. januar 2010 til 28. februar 2011. 45 ud af 50 indberetninger om alvorlige bivirkninger handlede om blodpropper og i fire tilfælde døde kvinderne af blodpropperne. Normalt dør der i gennemsnit to kvinder om året forårsaget af blodpropper.

De fire kvinder brugte følgende mærker: Malonetta, Lindynette, Harmonet og Yasmin.

P-piller inddeles i fire kategorier kaldet 1., 2., 3., og 4. generation. Det er det virksomme stof i p-pillen, der afgør hvilken generation pillen tilhører. Alle p-piller øger risikoen for blodpropper, men tager man en 2. generations p-piller får 20 kvinder ud af 100.000 en blodprop. For 3. og 4. generationspillerne er tallet det dobbelte, nemlig 40 oplyser Doris Stenver, der er overlæge i afdelingen for forbrugersikkerhed i Lægemiddelstyrelsen.

- De fleste blodpropper er heldigvis ikke fatale, men en ellers ufarlig blodprop i benet kan løsne sig fra benet og bevæge sig op til lungerne, og så kan kvinden dø fra den ene øjeblik til det andet.

Hos kvinder der ikke bruger p-piller får 5-10 kvinder ud af 100.000 en blodprop. Hos kvinder, der er gravide, får 60 ud af 100.000 en blodprop. Det kan på det nuværendde grundlag ikke siges, om de fire dødsfald er tegn på en stigning eller om der er tale om et udsving, der skyldes tilfældigheder.

Ifølge professor Øjvind Lidegaard fra Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet, er risikoen for en blodprop 50 procent større i det første år, hvor man tager p-piller, end de følgende år.

- P-piller påvirker blodets evne til at koagulere, så det lettere størkner, og så får man lettere blodpropper. Risikoen er 50 procent højere det første år, hvor man tager p-piller, men der er stadig risiko de følgende år, siger Øjvind Lidegaard. Hos Lægemiddelstyrelsen mener Doris Stenver dog ikke, at kvinder, som har taget 3. og 4. generations p-piller i over et år bør skifte mærke.

- Hvis man har tager p-piller i over et år, og har det godt, med de piller man tager, så skal man ikke skifte, men eventuelt tale med sin læge om det, siger Doris Stenver.

Hun understreger, at kvinder, som måske har taget det samme mærke i mange år, skal være opmærksom på, at risikoen for blodpropper generelt stiger med alderen, og man kan med årene have tillagt sig nogle risikofaktorer, som får risikoen for blodpropper til at stige yderligere:

- Man kan være blevet overvægtig, være begyndt at ryge, have fået for højt kolesteroltal eller for højt blodtryk, og derfor er det vigtigt, at kvinders helbredssituation vurderes løbende.

Ifølge Øjvind Lidegaard er de fleste kvinder, som får blodpropper på grund af p-piller, sunde og raske.

- De fleste er sunde og raske, men nogle har nogle medfødte tilstande som påvirker blodets evne til at koagulere, og som de ikke vidste de havde, og derfor vidste de ikke, at de ikke burde tage p-piller. Man kan kun vide det, hvis man tester dem, og det gør man kun, når man har en mistanke, hvis for eksempel nogen i familien får venøse blodpropper.

Venøse blodpropper er blodpropper i venerne i ben, lår og bækkenet. Derfor skal man tale med sin læge, hvis man tager p-piller, og nogen i ens familie får den type blodpropper eller blodpropper i lungerne.

- Hvis ens mor, far eller søster får en blodprop i ben eller lunger, bør man blive undersøgt. Jo yngre familiemedlemmet er, når det får en blodprop, jo større er indikationen på, at det skyldes noget arveligt, siger Øjvind Lidegaard, som opfordrer kvinderne til at være mere opmærksomme på blodpropper:

- Hvis kvinderne kommer ind med det samme, når symptomerne starter, kommer de sig sædvanligvis uden mén. Nogle gange venter de for længe, eller lægen tror det er noget andet, og behandler det forkert, og så sker det desværre, at nogle dør. Så både kvinderne og de praktiserende læger skal være opmærksomme på symptomerne på blodpropper.

Andre læser også