Danskerne har for høje forventninger til graviditetsbehandling – succesraten er nemlig slet ikke så høj, som vi går rundt og tror, advarer eksperter
Drømmer du om børn? Så skal I ikke vente for længe med at gøre drømmen til virkelighed. For hvis du eller dine nærmeste først skal i gang med fertilitetsbehandling, er det langtfra sikkert, at det fører til et barn, fastslår en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse.
Det er førende eksperter inden for gynækologi og fertilitetsbehandling, der står bag rapporten, som offentliggøres i dag (tirsdag), og som bl.a. opfordrer danskerne til at komme i gang med at få børn tidligere. Vi må frem for alt ikke udskyde familieforøgelsen, fordi vi stoler blindt på, at behandling kan sikre os de børn, vi ønsker, lyder det fra overlæge i gynækologi ved Rigshospitalets fertilitetsklinik og arbejdsgruppeformand på den nye rapport Henriette Svarre Nielsen:
»Det er en sovepude, hvis man tror, at fertilitetsbehandling virker 100 pct.
I vores fertilitetsrådgivning på Rigshospitalet er jeg bekymret over at opleve, hvor uvidende både mænd og kvinder er om, hvordan biologien ser ud. De har helt styr på, hvad der er af fordele og ulemper ved forskellig prævention, men de ved ikke, hvor lille chancen reelt er for at blive gravid, des ældre man bliver. Mange har slet ingen idé om, hvor stor en livskrise det er at skulle igennem en fertilitetsbehandling, som ikke lykkes,« siger hun.
Virkeligheden er nemlig en ganske anden end den, danskerne forestiller sig. For selvom Danmark er et af de lande, der har den højeste andel af børn undfanget ved fertilitetsbehandling (4.549 nyfødte børn i 2014, red.), er næsten hver tredje kvinde eller par stadig barnløse, fem år efter at de begynder i fertilitetsbehandling.
Fertilitetsbehandlingens succesrate falder, jo ældre man er. Således er det kun hver fjerde kvinde over 40 år, der oplever at få et barn ved fertilitetsbehandling.
»Hvis du virkelig gerne vil have et barn, er det ikke sikkert, man som 35-årig kan leve med, at man kun har 60 pct. chance for at få et barn,« siger Henriette Svarre Nielsen.
Ifølge Vidensrådets rapport peger nogle undersøgelser på, at muligheden for fertilitetsbehandling ved en høj alder kan få kvinder og mænd til at udskyde beslutningen om at få børn. Vidensrådet anbefaler derfor, at der generelt gives langt mere oplysning om, hvordan nedsat frugtbarhed kan forebygges.
»Vi skal så vidt muligt forebygge i stedet for at behandle, og når behandling er nødvendig, så gælder det om at komme i gang med den tidligere, hvor sandsynligheden for succes er højere,« siger Henriette Svarre Nielsen ... ...
.. ... LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele temaet om fertlitet:
Du får:
- Hele artiklen 'Fertilitetsbehandling giver falsk tryghed: Få eksperternes bedste bud på, hvordan I booster fertiliteten'
- Guiden 'Øg frugtbarheden'
- Fakta om kunstig befrugtning og barnløshed
Drømmer du eller dine forældre om børn og børnebørn? Så skal I ikke vente for længe med at gøre drømmen til virkelighed. For hvis du eller dine nærmeste først skal i gang med fertilitetsbehandling, er det langtfra sikkert, det fører til et barn, fastslår en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse.
Det er førende eksperter inden for gynækologi og fertilitetsbehandling, der står bag rapporten, som offentliggøres i dag, og som bl.a. opfordrer danskerne til at komme i gang med at få børn tidligere. Vi må frem for alt ikke udskyde familieforøgelsen, fordi vi stoler blindt på, at behandling kan sikre os de børn, vi ønsker. Det fortæller overlæge i gynækologi ved Rigshospitalets fertilitetsklinik og arbejdsgruppeformand på den nye rapport Henriette Svarre Nielsen:
»Det er en sovepude, hvis man tror, at fertilitetsbehandling virker 100 pct. I vores fertilitetsrådgivning på Rigshospitalet er jeg bekymret over at opleve, hvor uvidende både mænd og kvinder er om, hvordan biologien ser ud. De har helt styr på, hvad der er af fordele og ulemper ved forskellig prævention, men de ved ikke, hvor lille chancen reelt er for at blive gravid, des ældre man bliver. Mange har slet ingen idé om, hvor stor en livskrise det er at skulle igennem en fertilitetsbehandling, som ikke lykkes,« siger hun.
Virkeligheden er nemlig en ganske anden end den, danskerne forestiller sig. For selvom Danmark er et af de lande, der har den højeste andel af børn undfanget ved fertilitetsbehandling (4.549 nyfødte børn i 2014, red.), er næsten hver tredje kvinde eller par stadig barnløse, fem år efter at de begynder i fertilitetsbehandling.
Betalt af det offentlige
I Danmark kan kvinder op til 40 år få behandlingen betalt af det offentlige, herefter skal man selv betale, indtil kvinden ved 45 år ikke længere må gøre forsøget. Behandlingens succesrate falder, jo ældre man er. Således er det kun hver fjerde kvinde over 40 år, der oplever at få et barn ved fertilitetsbehandling.
»Jeg skal ikke afgøre, om fertilitetsbehandling er en falsk tryghed, men hvis du virkelig gerne vil have et barn, er det ikke sikkert, man som 35-årig kan leve med, at man kun har 60 pct. chance for at få et barn,« siger Henriette Svarre Nielsen.
Ifølge Vidensrådets rapport peger nogle undersøgelser på, at muligheden for fertilitetsbehandling ved en høj alder kan få kvinder og mænd til at udskyde beslutningen om at få børn. Vidensrådet anbefaler derfor, at der generelt gives langt mere oplysning om, hvordan nedsat frugtbarhed kan forebygges.
»Vi skal så vidt muligt forebygge i stedet for at behandle, og når behandling er nødvendig, så gælder det om at komme i gang med den tidligere, hvor sandsynligheden for succes er højere,« siger Henriette Svarre Nielsen.
I dag er danske kvinder i gennemsnit 29,1 år, når de får deres første barn, en stigning på lidt over to år siden 1993. På spørgsmålet om, hvad kvinder, der endnu ikke har fundet drømmemanden og gerne vil have børn, så skal gøre, svarer hun:
»Det er jo tilladt at blive solo-mor i Danmark, og det synes jeg da, man skal overveje, hvis man gerne vil have børn. Måske behøver partneren heller ikke være perfekt, som det stigende antal singler i dag lægger vægt på, når de vælger partner«.
Kunstig befrugtning og barnløshed
Fertilitetsbehandling
- Fertilitetsbehandling dækker over enhver form for befrugtning, der ikke foregår ved samleje. Det kan f.eks. være insemination, hvor mandens sæd sprøjtes op i kvindens livmoder, reagensglasbefrugtning samt hormonbehandling.
- Hver syvende fertilitetsbehandling ender gennemsnitligt i en graviditet. Men tallet dækker over en stor variation, og særligt kvindens alder er vigtig for chancen for en succesfuld behandling.
- Hver 13. barn, der blev født i 2014, var skabt gennem fertilitetsbehandling.
Nedsat frugtbarhed
- 12-13 pct. af 50-årige kvinder og 20-21 pct. af 50-årige mænd har ikke børn. Man ved dog ikke, hvor mange der er barnløse frivilligt eller pga. nedsat frugtbarhed.
- Nedsat frugtbarhed er manglende evne til at blive gravid efter mindst 12 måneders forsøg eller manglende evne til at holde på barnet gennem graviditeten.
- Nedsat frugtbarhed er modsat andre folkesygdomme ikke forbundet med en social ulighed.
Flere børn på vej
- I 2013 blev der kun født 55.873 børn i Danmark - det er det laveste siden 1987.
- Den nyeste opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at der i første kvartal af 2016 er blevet født knap 1000 flere babyer, end der blev født i samme kvartal sidste år.
- Meget tyder altså på, rammer vi over 60.000 fødsler for første gang i flere år.
Kilde: ’Forebyggelse af nedsat frugtbarhed’ af Vidensråd for Forebyggelse, Danmarks Statistik mv.
Øg frugtbarheden
Brug kondom: Kønssygdomme som klamydia og gonore øger risikoen for skade på både kvinden og mandens evne til at lave børn. Brug derfor altid kondom ved nye sexpartnere.
Sats på 20’erne: Det er sværere at blive gravid, jo ældre du er. Særligt hvis kvinden er over 35 år, eller manden over 40-45 år kan det give udfordringer. Det samme gør sig gældende i forhold til, hvor stor succes man kan få med fertilitetsbehandling.
Kvit smøgen: Rygning gør det både sværere at blive gravid, øger risikoen for, at man taber barnet og forringer mænds kvalitet af sæd. Hvis kvinden ryger under graviditeten, kan hun faktisk også nedsætte barnets evne til som voksen at få børn.
Drop alkohol: Mere end seks genstande om ugen gør, at kvinden har sværere ved at blive gravid og øger risikoen for, at man taber barnet igen. Et regelmæssigt højt alkoholindtag forringer også sædkvaliteten hos mænd..
Træn moderat: Overvægtige kvinder, der ønsker at blive gravide, kan ved moderat til hård motion som f.eks. løb øge chancen for at blive gravide. Mens kvinder med lav BMI eller manglende menstruationer med fordel kan skrue lidt ned for træningen. For normalvægtige kvinder og mænd anbefales, at man træner 30 minutter om dagen.
Tyk eller tynd: Vægten påvirker evnen til at blive gravid. Kvinder med f.eks. manglende ægløsning kan øge muligheden for graviditet ved enten at tabe sig, hvis de er overvægtige eller tage på, hvis det er undervægtige. Overvægtige mænd kan forbedre sædkvaliteten ved et vægttab.
Hold igen med kaffe: Et kaffeindtag på mere end tre kop kaffe om dagen kan muligvis påvirke evnen til at blive gravid og holde på barnet gennem graviditeten. Hvorvidt kaffe forringer sædkvaliteten, kan man ikke sige på baggrund af de undersøgelser, der findes.
Spis sundt: Der er ingen specielle diæter eller fødevarer, som beviseligt øger evnen til at blive gravid eller mænds sædkvalitet. Men da overvægt påvirker fertiliteten, anbefales det begge parter at spise sundt ud fra de otte kostråd. Mangler kvinden D-vitamin, kan hun med fordel tage et tilskud og øge sin chance.
Styrk psyken: Psyken påvirkes, når man ikke kan få børn. Støt derfor hinanden.
Lev kemi-frit: Kemikalier og hormonforstyrrende stoffer kan påvirke frugtbarheden. Undgå hormonforstyrrende stoffer, køb produkter med Svanemærket og Blomsten. På hjemmesiden klartilstorken.dk kan du søge information om kemi. Vær især opmærksom på de hormonforstyrrende stoffer: flourstoffer og bisfenol A (BPA), der kan skade fertiliteten.
