Varm kakao og lange gåture i skoven lyder for de fleste som balsam for sjælen, men for mange kan ferien netop minde os om den utilstrækkelighed, vi oplever i hverdagen. Og det resulterer for mange i stress og sygemelding.

Stresscoach Camila Pearl oplever i hvert fald, at folk ofte bliver opmærksomme på en stressbelastning, når de har været væk fra arbejdet.

»Som stresscoach får jeg rigtig mange henvendelser i forbindelse med slutningen af den årlige ferie. Folk ringer, fordi de kan mærke, at det hele kører i kroppen. Og det gør dem bange. Men det er desværre typisk, at når man trækker stikket og holder fri, så begynder kroppen og psyken for alvor at larme,« har hun for nyligt fortalt til BT.

Det er nu otte år siden, at Lotte Nilsen var sygemeldt med stress. Den nye rolle på arbejdet og en skilsmisse på hjemmefronten var i første omgang de forandringer, som fik Lotte Nielsens indre konflikt til at spire: Slog hun til?

Men i stedet for få lukket op for posen til chefen, rettede hun pilen indad. Og først her gik det rigtig galt:

»Jeg gav mig selv skylden for den dårlige kommunikation mellem ham og mig. Jeg kunne ikke se min chef i øjnene. Det var jo mig, der ikke gjorde tingene godt nok. Jeg forsøgte hele tiden at regne ud, hvad han ønskede af mig,« siger Lotte Nielsen.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om, hvordan du undgår at gå ned med stress. Specielt din ferie kan trigge din overbelastning - slip af med den frygtede lidelse, før det går ud over dig selv, din karriere og de mennesker du holder af ...

Det får du:

  • Artiklen 'Feriedagene trigger kroppens alarmsignaler: Sådan undgår du stress'
  • Fakta: Reager på tegnene
  • GUIDE: Find tilbage på rette spor
  • Artiklen 'Vi skjuler stress'

Hun bankede på døren. Spurgte: ’Forstyrrer jeg?’ Chefens stemme svarede: ’Nej, kom du bare ind’, men han sad med ryggen til og løftede ikke blikket fra skærmen. Kropssproget svarede: ’Bliv væk’.

Sådan var det hver gang, hun opsøgte chefen for at få hjælp. Og hun forstod det ikke. Han havde jo selv forfremmet hende til mellemleder. Men allerede efter få måneder i det nye job følte Lotte Nielsen, at han havde fortrudt sit valg. At hun ikke slog til.

»Han ville have, at jeg skulle lave om på mig selv. At jeg skulle være en anden, end jeg er. F.eks. skulle jeg sige mere til møderne, men det var helt unaturligt for mig, så jeg følte, at jeg øvede vold mod mig selv, når jeg sad der og konstant rakte hånden op,« siger Lotte Nielsen, der i dag er 49 år.

Det er nu otte år siden, hun var sygemeldt med stress. Den nye rolle på arbejdet og en skilsmisse på hjemmefronten var i første omgang de forandringer, som fik Lotte Nielsens indre konflikt til at spire: Slog hun til?

Vendte reaktionen indad

Men i stedet for få lukket op for posen til chefen, rettede hun pilen indad. Og først her gik det rigtig galt:

»Jeg gav mig selv skylden for den dårlige kommunikation mellem ham og mig. Jeg kunne ikke se min chef i øjnene. Det var jo mig, der ikke gjorde tingene godt nok. Jeg forsøgte hele tiden at regne ud, hvad han ønskede af mig,« siger Lotte Nielsen.

I bakspejlet kan hun godt se, at alle de kræfter, hun brugte på at skamme sig og stille spørgsmålstegn ved sin egen præstation, kunne have været brugt langt bedre.

»Jeg kunne have gjort mange ting anderledes, men jeg kunne ikke have gjort det alene. Det er noget, man er nødt til at gøre sammen på arbejdspladsen: Tale om det, fjerne skammen,« siger hun.

Stress og skam. Lotte Nielsen gik for 8 år siden ned med stress. Efter at have fået en ny stilling som personaleansvarlig kører hun og hendes chef skævt af hinanden. Lotte skammer sig over ikke længere at leve op til det, hun gerne vil og giver sig selv skylden for den dårlige kommunikation mellem hende og chefen. Til sidst bliver hun sygemeldt. I dag er Lotte kommet videre, har det godt og er igen jobsøgende.
Stress og skam. Lotte Nielsen gik for 8 år siden ned med stress. Efter at have fået en ny stilling som personaleansvarlig kører hun og hendes chef skævt af hinanden. Lotte skammer sig over ikke længere at leve op til det, hun gerne vil og giver sig selv skylden for den dårlige kommunikation mellem hende og chefen. Til sidst bliver hun sygemeldt. I dag er Lotte kommet videre, har det godt og er igen jobsøgende. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

I stedet for ender skammen med at blive en selvopfyldende profeti. I forbindelse med at hun er på uddannelse, glemmer hun at sørge for, at en anden tager hendes arbejde den dag. Hun bliver indkaldt til samtale hos chefen, som vil degradere hende, og så bryder hun sammen.

Sygemeldt og fratrådt

»Jeg blev sygemeldt, og jeg kunne ikke komme der igen. Det var så pinligt. Jeg skammede mig og var så flov,« siger hun.
Derfor vælger hun også efter kort tids sygemelding at bede om en fratrædelsesaftale, så hun kunne begynde på en frisk et nyt sted. Det lykkedes, og siden har hun været meget opmærksom på og givet udtryk for, at hun har brug for en tydelig chef.

»Jeg har sagt til mine chefer, at jeg er sådan et menneske, som har brug for, at de ved, hvem jeg er, og jeg ved, hvem de er. Vi reagerer ikke ens på belastning. Det er vigtigt at være på forkant,« siger Lotte, der i dag er helt ovenpå igen og nu kan bruge sine erfaringer til at hjælpe andre.

GUIDE: Find tilbage på rette spor

To måder at reagere på

Pernille Steen Pedersen har i sin forskning beskrevet to forskellige reaktionmønstre. Vi kan have begge reaktionsmønstre i os, men jo mere stressede vi bliver, des mere vil det ene mønster dominere.

Kilde: ’Slip stress ud af skammekrogen’ af Pernille Steen Pedersen samt sundledelse.dk

  • A: Ved problemløserreaktioner (PL) er skamfølelsen knyttet til, hvad andre tænker om det arbejde, man præsterer og gør. Tanker: Der er for mange opgaver, jeg ikke kan nå. Jeg bruger for meget tid på ligegyldige opgaver. Jeg bliver ikke målt på det rigtige. Der er ikke tid til at løse opgaver fagligt forsvarligt.
  • B: Ved relationsmesterreaktioner (RM)  er skamfølelsen  knyttet til, hvad andre tænker om den person, man er. Tanker: Jeg føler mig dårligt behandlet. Jeg føler mig misforstået. Jeg er ikke en vigtig del af fællesskabet. Jeg mangler oplæring og sparring.

1: FORANDRING

Vi kommer alle til at opleve forandringer, som kan presse os i en periode: nedskæringer, en ny chef, it-systemer, skilsmisse eller familieforøgelse.

  • Hvis du er RM
    Hvis du bekymrer dig om din leders syn på dig, så bed om et møde, hvor du gør det klart, hvad lederen kan gøre for at hjælpe dig. Fortæl så præcist som muligt om dine bekymringer og undgå at blive personlig. Føler du dig krænket, så sov på det, inden du reagerer, så din reaktion bliver mindre følelsesladet, og du ikke risikerer at miste respekt.
  • Hvis du er PL
    Spørg dine kollegaer: Er jeg den eneste, der er i tvivl her? Afstem løbende forventninger til din arbejdsindsats med din leder. Spørg din leder, om du kan få ro til at arbejde i en periode, f.eks. hjemme.

2: KONFLIKT

Når man ikke længere kan være det, man gerne vil være, opstår der en indre konflikt. Man forsøger at leve lidt op til det hele og tænker: jeg skal bare lige over det her. Men stille og roligt vokser følelsen af ikke at gøre det godt nok.

  • Hvis du er RM
    Vælg dine kampe og vær konkret og ikke følelseladet når du deler dine bekymringer med lederen, så det ikke virker som et angreb og dermed pirrer din leders skamfølelse. Vær opmærksom på at du kan overfortolke den modstand, du møder, så prøv at se situationen udefra. Brug din familie og venner til at lufte bekymringer.
  • Hvis du er PL
    Øv dig i at inddrage din leder, selv om samvittigheden siger dig at det er tegn på svaghed at spørge om hjælp. Få din leder til at hjælpe dig med at prioritere opgaverne, så du oplever at præstere 100 pct., men indenfor en mindre ramme. Fortæl om dine bekymringer men uden at pirre din leders skamfølelse ved at spille overlegen.

3: SKYLD

Skammen tager over, og man retter skylden mod sig selv. Man bruger enormt meget energi på bare at være i det, fordi man er så bange for at blive afsløret i ikke at gøre det godt nok. Man ser spøgelser, føler sig overvåget og begynder at misforstå alt.
Man er uanset reaktionsmønster nået til et punkt, hvor man meget let træffer dårlige beslutninger, fordi man har opdigtet sin egen virkelighed. Det vil ofte være nødvendigt at søge professionel hjælp hos sin egen læge, en psykolog eller psykiater.

4: SAMMENBRUD

Skamfølelsen har overtaget så meget, at man ikke længere kan gå på arbejde og bliver sygemeldt. Fysiske tegn på, at du efterhånden har nået fjerde station, er: søvnløshed, hjertebanken, svimmelhed, trykken for brystet, åndedrætsforstyrrelser, sveder og rysteture og diarré.

Vi skjuler stress

Stress bliver først for alvor skadeligt, når vi i stedet for at søge hjælp skammer os over ikke at slå til

Varm kakao og lange gåture i skoven lyder for de fleste som balsam for sjælen, men for mange kan ferien netop minde os om den utilstrækkelighed, vi oplever i hverdagen.

Stresscoach Camila Pearl oplever i hvert fald, at folk ofte bliver opmærksomme på en stressbelastning, når de har været væk fra arbejdet. Det fortalte hun for nylig til BT:

»Som stresscoach får jeg rigtig mange henvendelser i forbindelse med slutningen af den årlige ferie. Folk ringer, fordi de kan mærke, at det hele kører i kroppen. Og det gør dem bange. Men det er desværre typisk, at når man trækker stikket og holder fri, så begynder kroppen og psyken for alvor at larme,« sagde hun.

Ifølge forfatter til den nye bog ’Slip Stress ud af skammekrogen’ Pernille Steen Pedersen kan det skyldes, at den dårlige samvittighed over for børnene, chefen eller kollegaerne får lidt ekstra næring i ferien.

»Man kommer ud af rutinen og bliver mindet om, at man gerne ville have mere tid sammen med sine børn, ikke har lyst til at vende tilbage til arbejdet, eller omvendt, at man faktisk hellere ville være på arbejdet end derhjemme,« siger Pernille Steen Pedersen, der er cand.scient.pol, ph.d. og ansat på CBS.

Stress og skam. Lotte Nielsen gik for 8 år siden ned med stress. Efter at have fået en ny stilling som personaleansvarlig kører hun og hendes chef skævt af hinanden. Lotte skammer sig over ikke længere at leve op til det, hun gerne vil og giver sig selv skylden for den dårlige kommunikation mellem hende og chefen. Til sidst bliver hun sygemeldt. I dag er Lotte kommet videre, har det godt og er igen jobsøgende.
Stress og skam. Lotte Nielsen gik for 8 år siden ned med stress. Efter at have fået en ny stilling som personaleansvarlig kører hun og hendes chef skævt af hinanden. Lotte skammer sig over ikke længere at leve op til det, hun gerne vil og giver sig selv skylden for den dårlige kommunikation mellem hende og chefen. Til sidst bliver hun sygemeldt. I dag er Lotte kommet videre, har det godt og er igen jobsøgende. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Cirka 430.000 danskere oplever alvorlige symptomer på stress stort set hver dag. Det kan være alt fra søvnløshed og hjertebanken til manglende lyst til at være sammen med andre. For 35.000 er symptomerne blevet så alvorlige, at de er sygemeldt fra jobbet. Men det behøver ikke at gå så galt, mener Pernille Steen Pedersen, der i sin forskning om ledelse af stressede medarbejdere har interviewet en lang række stressramte, deres kollegaer og ledere.

Vi kan ikke undgå i perioder at blive stresset. Det sker ofte, når vi oplever forandringer, som gør det sværere for os at udfylde den rolle, vi plejer. Det kan være en ny chef eller et irriterende it-system på arbejdspladsen – skilmisse eller familieforøgelse på hjemmefronten. Derved opstår der en indre konflikt mellem det, vi gerne vil være, og det vi har mulighed for at være.

Skam blokerer for hjælp

»Men måden, vi håndterer den konflikt på, er afgørende for, om vores stressreaktioner udvikler sig til en skadelig stress og sygemelding. Og her spiller ’skam’ en helt afgørende og indtil nu ubelyst rolle. For når vi skammer os over ikke at slå til og i stedet forsøger at skjule det, så blokerer det for, at man kan få hjælp til at løse konflikten,« siger Pernille Steen Pedersen.

Derfor nytter det heller ikke noget, at man bliver bedt om at lade følelserne blive derhjemme og være mentalt robust på arbejdet.

»Det kan vi ikke hele tiden. Vi går på arbejde med liv og sjæl. Det er enormt nedladende at bede folk om at være halve mennesker,« siger hun.

Og så skal vi lære, at vi ikke alle sammen reagerer ens på en belastning. Nogle har mest brug for at blive anerkendt for deres person, mens andre har mere behov for at blive anerkendt for deres arbejde.

»Det er afgørende for den måde, vi hjælper på. Hvis man har brug for at blive anerkendt for sit arbejde, nytter det ikke noget, at en kollega tilbyder at overtage arbejdet for vedkommende. Så føler vedkommende sig endnu mere utilstrækkelig,« siger hun.

Stress og skam. Lotte Nielsen gik for 8 år siden ned med stress. Efter at have fået en ny stilling som personaleansvarlig kører hun og hendes chef skævt af hinanden. Lotte skammer sig over ikke længere at leve op til det, hun gerne vil og giver sig selv skylden for den dårlige kommunikation mellem hende og chefen. Til sidst bliver hun sygemeldt. I dag er Lotte kommet videre, har det godt og er igen jobsøgende.
Stress og skam. Lotte Nielsen gik for 8 år siden ned med stress. Efter at have fået en ny stilling som personaleansvarlig kører hun og hendes chef skævt af hinanden. Lotte skammer sig over ikke længere at leve op til det, hun gerne vil og giver sig selv skylden for den dårlige kommunikation mellem hende og chefen. Til sidst bliver hun sygemeldt. I dag er Lotte kommet videre, har det godt og er igen jobsøgende. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere