I Gentofte er de vilde med Wegovy. I hvert fald er ikke mindre end 87 procent af kommunens borgere med svær overvægt på vægttabsmedicinen. På Læsø er det derimod kun 14 procent af de svært overvægtige, der jævnligt indløser en recept.

Omkring 900.000 danskere lever med svær overvægt. Men på baggrund af tal fra Sundhedsdatabanken og Den Nationale Sundhedsprofil tegner Novo Nordisk et temmelig side-tungt Danmarkskort.

Nu vil en af landets førende fedmeforskere gøre vægttabsmedicin billigere for udvalgte grupper af patienter.

»Problemet med vægttabsmedicin har helt fra starten været, at der er en udtalt skævvridning mellem dem, der har råd til behandlingen og dem, der har behov for den,« siger Jens Meldgaard Bruun, der er professor og lægefaglig leder på Nationalt Center for Overvægt.

Selvom der er flest med svær overvægt i Jylland, for eksempel har mere end hver fjerde borger på Læsø, i Thisted og Brønderslev et BMI over 30, så køber jyderne langt mindre vægttabsmedicin end de svært overvægtige i hovedstaden. 

Dét gælder selvom det i for eksempel Gentofte, Rudersdal og Frederiksberg er mindre end hver tiende borger, der er svært overvægtig.

»Tallene taler ind i historien om, at Wegovy eller Mounjaro – og dermed vægttab – er for de rige,« siger Jens Meldgaard Bruun, der holder foredrag om svær overvægt for lægemiddelvirksomheder - også Novo Nordisk og Eli Lilly:

»Fortsætter det, bærer det ved til en udtalt ulighed i sundhed og gør, at Danmarkskortet bliver endnu mere skævvredet.«

I marts måned kunne vi herhjemme ellers fejre, at fedmekurven er knækket.

For mens andelen af danskere med svær overvægt steg fra 13,6 procent i 2010 til 18,5 procent i 2021, så lå tallet i 2025 fortsat på 18,5 procent.

Det fik i foråret Jens Meldgaard Bruun til at kalde udviklingen ‘glædelig’. 

Men også stagnationen skævvrider landet. Mens tilvæksten af svært overvægtige er faldende i Region Hovedstaden, stiger den nemlig fortsat i flere jyske kommuner, viser beregningerne fra Novo Nordisk.

Skal der fremover være noget at glæde sig over, er det i følge professoren nødvendigt at se på, hvordan medicinen kan bruges af dem, der har mest behov og ikke kun af dem, der har råd, til at betale for den.

I juni måned indgik Regeringen og Danske Regioner en aftale om regionernes økonomi for 2027 og blev  enige om at gøre sig 'erfaringer med effekter ved større udbredelse af vægttabsmedicin'.

Med et ugentlig skud medicin, kan Wegovy og Mounjaro hjælpe personer med svær overvægt til at tabe sig.  Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

'Regionerne vil derfor igangsætte forsøg med, at medicin mod svær overvægt kan udleveres vederlagsfrit som led i sygehusbehandling for afgrænsede grupper,’ står der i rapporten. 

Det er lovende takter, mener Jens Meldgaard Bruun, der håber, det kan åbne op for, at:

»De, der har de mest alvorlige følgetilstande til svær overvægt og dermed mest behov for vægttabsmedicin, får mulighed for at få den udskrevet med tilskud.« 

Skal han pege på udvalgte grupper af personer med svær overvægt, der burde kunne få økonomisk hjælp til at købe vægttabsmedicin, kunne det være:

  • Patienter, der skal gennemgå større operationer - for eksempel brok, og skal tabe sig, før de kan blive opereret.

  • Barnløse, der skal tabe sig, før de kan få fertilitetsbehandling,

  • Unge med psykiatriske diagnoser, der som bivirkning af den medicin, de har brug for, kan tage op til 40-50 kilo på i løbet af et enkelt år.

»Jeg kunne ønske, at man fra offentlig side ville se mere på sygdomme snarere end på økonomi,« siger han.

I dag giver det offentlige ikke generelt tilskud til behandlingen af svært overvægtige. Men patienter kan via deres praktiserende læge i særlige tilfælde søge Lægemiddelstyrelsen om enkelt tilskud.

Det er dog kun få, der får det. For et år siden beskrev Avisen Danmark, hvordan der blandt de 3.070 danskere, der siden 2022 har søgt om tilskud til Wegovy, er givet afslag til tre ud af fire.

Jens Meldgaard Bruun er dog ikke i tvivl om, at det offentlige ved at betale for eller give tilskud til visse patientgruppers vægttab, på længere sigt kan spare penge på sundhedskontoen.

For eksempel når personer med svær overvægt kan blive på arbejdsmarkedet, eller på sigt belaster sygehusvæsenet mindre med livsstilssygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme og kræft.