Er du ude af form, overvægtig og ryger, er det skidt for dit hjerte. Men endnu værre er det, hvis du er udbrændt. Ny forskning viser, at mental mistrivsel slider mere på dit hjerte end fysiske dårligdomme.

Opret abonnement på PLUS og få indblik i symptomerne på udbrændthed, og hvordan udbrændthed kan koste op til ni år af dit liv. Du får desuden en række gode råd til at undgå at brænde ud.

Det får du i denne PLUS-pakke:

  • Udbrændthed forkorter dit liv
  • Her er symptomerne på udbrændthed
  • TOP 5: Disse ting er farligst for dit hjerte
  • Professor: Sådan undgår du at brænde ud
  • TEST DIG SELV: Er du udbrændt på jobbet eller privat? (to forskellige tests)

 

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.

 


Er du ude af form, overvægtig og ryger, er det skidt for dit hjerte. Men endnu værre er det, hvis du er udbrændt. Ny forskning viser, at mental mistrivsel slider mere på dit hjerte end fysiske dårligdomme.

De fleste af os ved godt, at rygning, overvægt og forhøjet blodtryk er dårligt for hjertet. Men går du rundt og er modløs og nedtrykt er det faktisk meget værre, viser ny banebrydende dansk forskning.

”Det, vi kan konkludere, er, at er du udbrændt, så banker dit hjerte så hårdt, at man skulle tro, det var lyv”, siger hjertelæge Peter Schnohr, der er en af initiativtagerne bag undersøgelsen, som er den første på verdensplan, der sammenligner fysiske og mentale risikofaktorer for hjertekarsygdom.

Her stikker følelsen af at være udbrændt altså op som den største risikofaktor for at få en blodprop i hjertet – foran alle de gængse fysiske risikofaktorer.

Usund livsstil

Der findes ingen entydig definition på udbrændthed, og det er heller ikke en lægelig diagnose. Alligevel er det altså en livsfarlig tilstand, viser undersøgelsen.

”Udbrændthed er bedst beskrevet som en følelse af generel opgivenhed, nedtrykthed og træthed over længere tid”, forklarer professor i kardiovaskulær psykologi Susanne S. Pedersen fra Institut for Psykologi på Syddansk Universitet.

Når det er farligt, er det fordi, at udbrændthed både går ud over immunsystemet og nervesystemet, og er man udbrændt, fører man ofte også en mere usund livsstil, har søvnproblemer, kan lide af depression osv, forklarer Susanne S. Pedersen.

”Udbrændthed slider så meget på hjertet, at det forkorter livet med ni år for begge køn. Det svarer nogenlunde til rygning. Men kolesterol, som der bliver talt så meget om, kan godt gå hen og lægge sig ned i den sammenhæng”, siger hjertelæge Peter Schnohr og peger på, at en lang række undersøgelser viser, at kolesterol enten slet ikke forkorter livet eller blot forkorter det med få år.

Risikofaktor

Selvom resultatet kan virke overraskende, er det som sådan ikke nyt for professor i kardiovaskulær psykologi Susanne S. Pedersen:

”Udbrændthed spiller også en rolle i risikoen for hjerneblødning hos nogle grupper. Ligesom vi i nogen tid har vidst, at udbrændthed kan føre til depression, som igen er en risikofaktor for udviklingen af hjerte-karsygdomme”.

Det overraskende resultatet er udledt det af de største og mest repræsentative talmateriale herhjemme om danskerne, nemlig den såkaldte Østerbroundersøgelse, der har stået på siden 1976.

8.882 danskere indgår i analysen af psykosociale faktorer som årsag til hjertesygdom. De har blandt andet i besvaret et spørgeskema om udbrændthed.

For Peter Schnohr løser den nyfundne sammenhæng mellem psyke og hjerte en gåde, han som hjertelæge ikke tidligere har kunne løse, fordi hjertelæger traditionelt ikke tænker i psykosociale risikofaktorer. Med den danske undersøgelse, er det første gang på verdensplan, at mental mistrivsel måles op mod de fysiske risikofaktorer.

”I min klinik har jeg set utallige kvinder og mænd i 40’erne, der gør alt det, de skal helbredsmæssigt, og alligevel falder om med en blodprop. Hvorfor? Fordi de arbejder 80 timer om ugen, glemmer familien og aldrig stopper op”, siger Peter Schnohr.

Forskningsresultatet bør derfor få danskerne til at tage deres mentale trivsel langt mere alvorligt, mener professor i kardiovaskulær psykologi Susanne S. Pedersen og peger på typiske advarselstegn:

”Det, der oftest går igen, er en følelse af, at kroppen føles som et batteri, der er ved at løbe tør for strøm. En følelse af træthed og en fornemmelse af ikke at have det, der skal til, er meget typisk”, siger Susanne S. Pedersen og opfordrer til, at man går til læge eller psykolog, hvis man:

”Generelt føler sig træt og udmattet, føler at det er svært at komme i gang med noget, man har sat sig for, og har følt det gennem længere tid, så er det et signal om at tage affære”, lyder det fra psykologiprofessoren.

At der er store gevinster ved at forebygge udbrændthed, kan man udlede af de nye forskningsresultater.

”Hos kvinderne kan 28 procent af alle blodpropper undgås, hvis de sørger for ike at blive udbrændte, og hos mændene kan 21 procent undgås. Det er enormt. Gør folk noget ved deres udbrændthed, kan det gøre en hjertelæge som mig arbejdsløs”, siger Peter Schnohr.

 

PROFESSOR: Sådan undgår du at blive udbrændt

Professor i kardiovaskulær psykologi Susanne S. Pedersen giver 4 tips til, hvordan du undgår at blive udbrændt:

1. LAV STATUS
Start med at tage en status på det liv, du lever. Arbejder du for meget, dvs. over 50 timer om ugen, føler du dig stresset og irriteret, og har du en fornemmelse af at du haster fra det ene til det andet og aldrig har tid til at slappe af, og egentlig ikke er glad for det liv du har, så er det måske en ide at lægge nogle vaner om”.

2. SÆNK AMBITIONERNE
I nutidens samfund er vi jo på hele tiden – også pga de digitale udviklinger – internet, apps, smartphones og de sociale mediaer.  Vi skal være supermennesker, der kan men også vil det hele – på arbejde, sammen med familien, socialt og fysisk. Overvej, om du kan sænke ambitionsniveavet og stille dig tilfreds med, at mindre også er godt nok.

3. PRIORITÉR
Forsøg at lave prioriteringer og lev i nuet. Fx. ved måltider i hjemmet så aftal, at alle smartphones er slået fra, mens I spiser. Så er der tid til at slappe af og nyde, at I er sammen. Vi er efterhånden lidt som ‘trænede hunde’ - telefonen ringer, der kommer en sms, app eller email ind, og vi springer hen til telefonen for at se, hvem beskeden er fra. Og så skal der jo helst også svares med det samme. Lad være med det.

4. HVIS SKADEN ER SKET
Hvis du ikke selv er i stand til at løse problemet via ovenstående råd, så bør du søge professionel hjælp fx hos en psykolog. I sværere tilfælde kan der måske være behov for medicinsk behandling med fx. antidepressiv medicin, hvis tilstanden er kronisk og har ført til depression. Så bør man i første omgang henvende sig hos egen læge, som kan henvise videre, hvis nødvendigt. Husk blot, at medicinsk behandling afhjælper symptomerne, men det løser ikke problemet. Man løser kun problemet ved at se på, hvad har udløst tilstanden, tage status på sit liv og ‘rydde op’.

Kilde: Susanne S. Pedersen, professor, kardiovaskulær psykologi, SDU.

TEST DIG SELV: Er du udbrændt på jobbet eller privat?

 

Test om du er personlig er personligt udbrændt:

Sæt kun ét kryds ud for hvert spørgsmål, og besvar alle spørgsmålene.

Hvor tit føler du dig træt?
Altid = 4 point
Ofte = 3 point
Somme tider = 2 point
Sjældent = 1 point
Aldrig eller næsten aldrig = 0 point

Hvor tit er du fysisk udmattet?
Altid = 4 point
Ofte = 3 point
Somme tider = 2 point
Sjældent = 1 point
Aldrig eller næsten aldrig = 0 point

Hvor tit er du følelsesmæssigt udmattet?
Altid = 4 point
Ofte = 3 point
Somme tider = 2 point
Sjældent = 1 point
Aldrig eller næsten aldrig = 0 point

Hvor tit tænker du: ”Nu kan jeg ikke klare mere”?
Altid = 4 point
Ofte = 3 point
Somme tider = 2 point
Sjældent = 1 point
Aldrig eller næsten aldrig = 0 point

Hvor tit føler du dig svag og modtagelig overfor sygdom?
Altid = 4 point
Ofte = 3 point
Somme tider = 2 point
Sjældent = 1 point
Aldrig eller næsten aldrig = 0 point

Læg pointene sammen: _____
0-5 point: Du har ingen tegn på personlig udbrændthed.
6-11 point: Der er nogle ting, som du skal være opmærksom på.
12-17 point: Du har symptomer på personlig udbrændthed, som du bør gøre noget ved.
18+ point: Du er så udmattet og udbrændt, at du straks bør søge hjælp til at ændre din situation.

 

Test om du er udbrændt arbejdsmæssigt arbejde:

Sæt kun ét kryds ud for hvert spørgsmål og besvar alle spørgsmålene.

Udmatter dit arbejde dig følelsesmæssigt?
I meget høj grad = 4 point
I høj grad= 3 point
Delvist = 2 point
I ringe grad = 1 point
I meget ringe grad = 0 point

Føler du dig frustreret af dit arbejde?
I meget høj grad = 4 point
I høj grad= 3 point
Delvist = 2 point
I ringe grad = 1 point
I meget ringe grad = 0 point

Føler du dig udbrændt pga. dit arbejde?
I meget høj grad = 4 point
I høj grad= 3 point
Delvist = 2 point
I ringe grad = 1 point
I meget ringe grad = 0 point

Føler du, at hver time er en belastning for dig, når du er på arbejde?
Altid = 4 point
Ofte = 3 point
Somme tider = 2 point
Sjældent = 1 point
Aldrig/næsten aldrig = 0 point

Er du udmattet om morgenen ved tanken om endnu en dag på arbejdet?
Altid = 4 point
Ofte = 3 point
Somme tider = 2 point
Sjældent = 1 point
Aldrig/næsten aldrig = 0 point

Føler du dig udkørt, når din arbejdsdag slutter?
Altid = 4 point
Ofte = 3 point
Somme tider = 2 point
Sjældent = 1 point
Aldrig/næsten aldrig = 0 point

Har du overskud til at være sammen med familie og venner i fritiden?
Aldrig/næsten aldrig = 4 point
Sjældent = 3 point
Somme tider = 2 point
Ofte = 1 point
Altid = 0 point

Læg pointene sammen: _____
0-6 point: Du har ingen tegn på udbrændthed i relation til dit arbejde.
7-13 point: Der er nogle ting, som du skal være opmærksom på i forhold til dit arbejde.
14-20 point: Du har symptomer på udbrændthed, som du bør gøre noget ved.
21+ point: Du er så udmattet og udkørt, at du straks bør søge hjælp til at ændre din arbejdssituation.

 

Kilde: CBI (Copenhagen Burnout Inventory), Forskningscenter for arbejdsmiljø.