Såkaldt immunterapi har i forsøg vist sig at kunne helbrede op til 90 pct. af patienterne, der var ramt af livstruende kræft-sygdom.
Ekstraordinært. Paradigmeskifte. Gennembrud. Det skorter ikke på de flotte ord, når forskere herhjemme og i udlandet skal karakterisere en ny type behandling mod leukæmi (kræft i blodet), som i nye forsøg har vist sig at kunne helbrede 9 ud af 10 patienter.
Leder af Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital, professor Per thor Straten er en af de forskere herhjemme, der ser et kæmpe potentiale ved T-celleterapi.
»Jeg tror, at det får en meget stor betydning i fremtiden. Det har allerede ført til et paradigmeskifte inden for kræftbehandlingen og givet nogle opsigtvækkende resultater inden for bl.a. modermærkekræft, hvor 20 pct. oplever at blive helbredt,« siger professoren, der samtidig kalder de amerikanske resultater for ’et gennembrud’.
LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om dette fantastike og nye kræft-gennembrud, som vil have en stor betydning for kræftpatienters skæbne i fremtiden. Her får du en dybdegående indsigt i, hvordan behandlingen foregår, hvilke kræftformer det kan behandle, og hvad statistikkerne kan fortælle. Endelig er der godt nyt ...
Det får du:
- Artikel: Nyt kræft-gennembrud
- Grafisk oversigt: Sådan foregår immunterapi
- Hvilke kræftformer kan immunterapi bekæmpe?
- Hvad er leukæmi (blodkræft)?
- Fakta: Kræft i Danmark
Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.
Såkaldt immunterapi har i forsøg vist sig at kunne helbrede op til 90 pct. af patienterne, der var ramt af livstruende kræft-sygdom.
Ekstraordinært. Paradigmeskifte. Gennembrud. Det skorter ikke på de flotte ord, når forskere herhjemme og i udlandet skal karakterisere en ny type behandling mod leukæmi (kræft i blodet), som i nye forsøg har vist sig at kunne helbrede ni ud af 10 patienter.
Den nye behandling - såkaldt immunterapi, der grundlæggende går ud på at styrke immunforsvarets evne til selv at genkende og angribe kræftceller, er allerede blevet anvendt med stor succes på andre type kræftformer. Men det er første gang, at man nu kan dokumentere effekten ved leukæmi. Resultaterne er netop blevet fremlagt af amerikanske forskere på en videnskabskonference i Washington. Her kunne de berette, at 90 pct. af patienterne blev raske igen. Samtidig fremlagde de studier, hvor 80 pct. havde taget godt imod behandlingen, og som inden for 18 mdr. stadig ikke havde fået tilbagefald. Forskerne bag er derfor ikke i tvivl om potentialet ved immunterapi:
Dramatisk respos
»Vi har oplevet dramatisk respons fra patienter, som ellers ikke har reageret på anden behandling, og som kun har haft få måneder tilbage at leve i. Det er ekstraordinært,« siger Stanley Ridell, læge ved Fred Hutchinson Cancer Research Centre i Seattle i USA til den engelske avis The Independent.
Immunterapien (også kaldet T-celle-terapi) går i kort træk ud på, at forskerne udtager såkaldte T-celler fra patientens blodbaner for derefter at genmanipulere dem til at kunne genkende og dræbe kræftceller. Efterfølgende sprøjtes de igen ind i kroppen på patienten, så de går til angreb på kræftcellerne og dermed bekæmper leukæmien.
Herhjemme har vi endnu ikke anvendt metoden mod leukæmi, men andre typer immunterapi er allerede godkendt til bl.a. lungekræft og modermærkekræft. Både herhjemme og i udlandet spår man metoden som en del af fremtidens kræftbehandling. Nogle har endda spået metoden til at kunne ’løse kræftens gåde’ på sigt.
Leder af Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital, professor Per thor Straten er en af de forskere herhjemme, der ser et kæmpe potentiale ved T-celleterapi.
»Jeg tror, at det får en meget stor betydning i fremtiden. Det har allerede ført til et paradigmeskifte inden for kræftbehandlingen og givet nogle opsigtvækkende resultater inden for bl.a. modermærkekræft, hvor 20 pct. oplever at blive helbredt,« siger professoren, der samtidig kalder de amerikanske resultater for ’et gennembrud’:
»Det er en kræftform, som også rammer børn og unge, og som vi ikke har haft særlig gode behandlingsmuligheder for. Derfor er det et stort gennembrud, selvom vi stadig mangler flere og større data, der kan dokumentere effekten. Men det peger bestemt i retning af, at det er en behandling, vi vil se i fremtiden,« siger han.
Forskerne forventer ikke, at immunterapi helt vil tilsidesætte den nuværende kræftbehandling med medicin og kemoterapi. Derimod vil man kunne forestille sig en kombination af de forskellige metoder, mener lægefaglig redaktør i Kræftens Bekæmpelse, Jens Oluf Bruun Pedersen.
»Kemoterapi er stadig et vigtigt våben mod leukæmi«, siger han.
Sygdommen er en af de mere sjældne kræftformer herhjemme. Ca. 300 bliver ramt hvert år.
