Ubehandlet høretab er en overset risikofaktor, når det gælder udvikling af demens, mener førende eksperter
Synes du, folk mumler, og er der ekstra tryk på fjernbetjeningens volumenknap? Så er det oplagt at få tjekket, om du lider af høretab. Behandling af nedsat hørelse er nemlig en af de vigtigste ting, man kan gøre for at forebygge demens.
Det viser et nyere studie publiceret i det anerkendte tidsskrift The Lancet, hvor 24 internationale eksperter har gennemgået den eksisterende forskning og samlet ni ting, vi som enkeltpersoner og samfund kan gøre for at nedsætte risikoen for demens med i alt en tredjedel. Og her topper behandling af høretab altså listen med knap 10 pct.
At høretab har så stor en betydning kommer bag på Kasper Jørgensen, neuropsykologisk fagkonsulent på Nationalt Videnscenter for Demens.
»Det er den af de ni risikofaktorer, der har været mindst fokus på, selvom flere studier de seneste ti år har peget i den retning,« siger han og vurderer, at det nye studie er meget grundigt gennemført.
Forskerne ved endnu ikke, hvordan en nedsat hørelse præcis øger risikoen for demens. Det kan dog udelukkes, at det skyldes det sammenfald, at høretab og demens begge optræder i højere grad hos ældre.
»Det mest sandsynlige er, at høretab indirekte påvirker risikoen for demens, fordi man i højere grad isolerer sig i sin egen boble, og hjernen dermed bliver understimuleret både socialt og kognitivt. Hjernen er lidt ligesom en muskel. Hvis man ikke bruger den, bliver den mindre,« siger Kasper Jørgensen.
At høretab går ud over hjernens funktion er behandlerne de senere år blevet mere opmærksomme på at fortælle patienterne, oplever overlæge og ph.d. på Audiologisk afdeling på Odense Universitetshospital, Jesper Hvass Schmidt.
»Hvis ikke man husker at stimulere høresystemet, så vil hjernen bruge pladsen til noget andet. Desværre er det ofte de bedre stillede, der søger behandlingen, og det giver en kæmpe social ulighed, også når det gælder demens,« siger han.
Ifølge Jesper Hvass Schmidt er det tabuiseret område, og mange ønsker ikke at vise, at de har et høreapparat.
»Mange trækker at få det undersøgt, til det virkelig er blevet et problem. Men noget tyder på, at det kan være en god ide at få det undersøgt tidligere,« siger han.
Knap hver tredje ældre over 65 år har en eller anden grad af hørenedsættelse, mens det blandt ældre over 85 år drejer sig om 70-90 pct. I alt har omkring 800.000 danskere nedsat hørelse i et eller andet omfang, og det har store konsekvenser for den enkelte, som i højere grad vil isolerer sig socialt og er i øget risiko for f.eks. depression. Nu bliver høretab også placeret som en af de tungeste risikofaktorer for udvikling af demens. En sygdom, som omkring 85.000 danskere lever med, og som placerer sig i toppen af de sygdomme, vi frygter mest.
I Høreforeningen har sammenhængen mellem høretab og demens da også skabt bekymring hos medlemmerne. Derfor gør foreningen meget ud af at understrege, at der er tale om ubehandlet høretab – med tyk streg under ubehandlet.
»Den gode nyhed er jo, at man faktisk kan undgå en øget risiko for demens ved at blive behandlet med et høreapparat,« siger Høreforeningens formand, Majbritt Garbul Tobberup.
Men ligesom Jesper Hvass Schmidt oplever hun også, at der går lang tid før, man for det første opdager og erkender høretabet og dernæst gør noget ved det. Undersøgelsen EuroTrak Denmark 2016 viser, at for knap en tredjedel med høretab går der mere end tre år, fra de er blevet opmærksomme på høretabet, til de søger behandling.
»I langt de fleste tilfælde kommer høretabet jo ikke i løbet af en nat. Det kommer snigende. Derfor er det ofte også f.eks. ægtefællen, som bliver opmærksom på, at volumenknappen får lidt ekstra, når de ser fjernsyn. Når høretabet er opdaget, skal man først til et erkende, at man har brug for behandling,« siger hun.
Alzheimerforeningen har ikke undersøgt, om deres medlemmer kender til sammenhængen mellem demens og høretab.
»Men budskabet om, at man kan nedsætte risikoen ved at se på sin livsstil, herunder høretab, er noget, vi har fået skabt en større bevidsthed omkring,« siger direktør for Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen, som pointerer, at det stadigvæk kun er en tredjedel af tilfældene, vi kan forebygge.
»Langt hovedparten ved vi stadig ikke, hvorfor opstår. Derfor er det vigtigt at understrege, at det ikke er folks egen skyld, at de får sygdommen, men at det også kan skyldes bl.a. gener,« siger han.
