Stenalderkost oplever massiv hype i øjeblikket. Men er det virkelig så sundt?
Af Videnskab.dk.
Siden vore forfædre i jægerstenalderen for 10.000 år siden betrådte Jorden, har menneskets DNA ikke ændret sig synderligt meget. Derfor skal vores madvaner bringes tilbage til stenalderen, hvis vores kost skal passe til, hvor mennesket langt mennesket er nået i evolutionen.
For tilhængere af stenalderdiæten er det ifølge Videnskab.dk argumentet for at fylde sig med forhistoriske fødevarer.
Kort sagt går diæten ud på at holde sig fra alle fødevarer, som er kommet ind med landbrugsrevolutionen. Man skal spise, som en stenaldermand ville gøre:
1) spise meget mere kød, fisk og æg og mere frugt og grønt, bær, nødder og svampe
2) holde sig fra forarbejdede råvarer, alle kornprodukter som brød og pasta, stivelsesholdige madvarer som ris, kartofler og sukker, majsolie, solsikkeolie og vindruekerneolie, bønner og salt.
3) Nogle mener også, at mælkeprodukter er forbudt.
Læs også på Videnskab.dk: Proteiner gør dig slank
Tor Nørretranders skrev for nogle år siden en hel bog om hans vægttab med stenalderdiæt. I København har den danske stjernekok Thomas Rode åbnet restauranten Palæo, som udelukkende serverer stenaldermad. Tilhængere skriver om deres oplevelser med diæten på blogs, og medierne følger udbredelsen af diæten tæt.
Men kan det virkelig passe, at vores maver efter så mange års kulinarisk udvikling ikke er vænnet til for eksempel mælk og korn? Og er det overhovedet sundere at sværge til en kogekunst, der er 10.000 år gammel?
Et af de mest omdiskuterede elementer af stenalderdiæten er, at man skal spise meget mere kød. Kød indeholder proteiner og mineraler, som kroppen har brug for.
Læs også på Videnskab.dk: Frugt og grønt beskytter ikke mod kræft
Stenalderdiætister begrunder deres høje indtag af kød med, at 65 procent af stenaldermandens diæt bestod af kød. Men ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt holder det ikke helt vand, for kød i dag er ikke det samme som i stenalderen, lyder det fra forskerne.
- Vores forfædre levede af kød fra vilde dyr, der sammenlignet med vor tids kornopfodrede husdyr var magre, og fedtsammensætningen var en anden, pointerer Peter K. A. Jensen, der er overlæge og klinisk lektor på Klinisk Genetisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.
- Derfor var kød fra firbenede dyr dengang sundere, end firbenet kød er i dag.
Det skyldes blandt andet, at kødet indeholdt flere omega 3-fedtsyrer, og forholdet mellem omega 3 og omega 6-fedtsyrerne var bedre. Forskere anbefaler, at forholdet mellem omega 3 og omega 6 er 1:2, hvilket vor tids kødprodukter langt fra kan holde.
Læs også på Videnskab.dk: Raw Food kan gøre dig alvorligt syg
Lektor Susanne Gjedsted Bügel fra Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet forsker i de ernæringsmæssige fordele og ulemper ved forskellige diæter.
Hun er ikke så stor tilhænger af stenalderdiætens råd om at spise mere kød.
- Danskerne skal tænke i at spise meget mere frugt og grønt og ikke overspise kød, siger hun.
Hun fremhæver desuden, at det både er dyrt og besværligt at leve af vildt hver dag. Hun anbefaler at spise fisk og kylling frem for firbenede dyr.
Læs også på Videnskab.dk: Gør Raw Food mig klogere og smukkere?
Susanne Gjedsted Bügel mener heller ikke, man skal skære kornprodukter ud af sin kost, så længe man holder sig til de grove og fuldkornsholdige af slagsen.
Dog råder hun folk fra at spise de hurtige kulhydrater såsom hvid hvede, som hurtigt kommer ind i blodet og hurtigt går ud igen.
- Det får blodsukkeret til at gå op og ned. Men med fuldkornsprodukter skulle det være muligt at holde blodsukkeret stabilt, siger hun.
Problemet med en hurtig blodsukkerstigning er, at man hurtigt bliver træt og får lyst til et 'kick' af nye hurtige kulhydrater. Et svingende eller konstant højt blodsukker kan i sidste ende føre til fedme og hjertekarsygdomme.
- Tilhængere af stenalderdiæten fravælger kornprodukter, og dermed fravælger de også fibre. Hvis man gør det, skal man i hvert fald være meget opmærksom på, hvor man får sine fibre fra, tilføjer Susanne Gjedsted Bügel.
Det tager nemlig lang tid for kroppen at nedbryde fibre, og derfor holder de os mætte længe, samtidig med at de kun langsomt påvirker blodsukkeret.
Læs også på Videnskab.dk: Levende sushi: Gør det ikke ondt at blive spist?
Selvom det er let at kritisere diæten, er det faktisk svært at sætte to streger under, om stenaldermad er sundt eller usundt. Der er både forskningsresultater, der taler for og imod.
Et ældre studie af den oprindelige befolkning på øen Kitava nær Papua Ny Guinea viser, at folk der lever, som de gjorde før landbrugets indtog, ikke har samme problemer med hjertekarsygdomme og blodpropper.
Et andet mindre studie tyder på, at en omlægning til stenalderkost er en effektiv slankekur og påvirker diabetesudvikling i en positiv retning.
Omvendt kan det også vise sig, at stenaldermad slet ikke er så sundt, som det giver sig ud for at være.
Flere diætister og eksperter er enige om, at stenalderdiætens positive egenskaber aldrig er blevet bevist. For eksempel er den af flere omgange blevet rangeret lavest blandt 24 forskellige diæter i en sammenligning foretaget af 22 eksperter i ernæring i online-nyhedsmagasinet U.S. News Health.
Læs også på Videnskab.dk: Sådan spiser du dig til mindre ADHD
Først og fremmest fremhæver Susanne Gjedsted Bügel, at der er masser i stenalderdiæten, der er sundt og bedre end den gennemsnitlige danskers kost.
- Jeg forstår godt, at mange oplever positive resultater med stenalderdiæt. Men det er kun, fordi de tidligere har spist rigtig uhensigtsmæssigt, siger hun.
Hun mener ikke, stenalderdiæten er sundere end at følge Fødevarestyrelsens otte kostråd.
Professor på Afdeling for Ernæring på DTU Fødevareinstituttet Inge Tetens tvivler dog på, at der er noget direkte usundt ved at spise som en stenaldermand.
- Man kan helt sikkert godt overleve på den diæt, men det må være ret vanskeligt at leve på den måde. Ikke umuligt, men vanskeligt, siger hun, og fortsætter:
- Der er jo intet forgjort i at prøve maden. Det er jo altid spændende at prøve noget nyt.
Også selvom det nye i dette tilfælde er meget gammelt.
Relaterede artikler på Videnskab.dk:
