Selv et lille væsketab kan gøre skade på os, viser ny forskning.

Herunder kan du læse et indlæg om de overraskende konsekvenser ved væsketab. Teksten er skrevet af David Benton, professor i psykologi på University of Swansea i Wales, og du kan læse den i sin helhed på Videnskab.dk,.

Vi får hele tiden at vide, at vi bør drikke otte glas vand om dagen, holde øje med at urinen ikke er for mørk og begrænse indtagelsen af drikkevarer, der indeholder koffein, fordi de har en vanddrivende effekt.

Alle disse hverdagsråd for det til at lyde, som om dehydrering er et almindeligt forekommende problem.

Men denne gængse opfattelse er - set med videnskabens øjne - ikke understøttet af forskning.

Her antager man nemlig, at medmindre vi er fysisk aktive over længere tid, og at det ikke er specielt varmt, så holder væskebalancen i vores kroppe sig på et helt normalt leje.

Læs mere på Videnskab.dk: Cola, kaffe eller energidrik – hvad virker bedst?

Ny forskning udfordrer den gængse opfattelse om dehydrering

Vores seneste forskning - udgivet i The American Journal of Clinical Nutrition - udfordrer denne antagelse.

Vi fandt, at det kan kompromittere hjernefunktionen, hvis vi bare er en smule dehydrerede.

Tidligere undersøgelser har fundet, at et vandtab på cirka to procent af kropsvægten kan have en ugunstig effekt på hukommelse, koncentrationsevne, opmærksomhed og humør.

Et vandtab på to procent er typisk associeret med længerevarende fysisk aktivitet. Størstedelen af forskningen, der omhandler dehydrering, fokuserede på netop dette område og ikke det tab af væske, vi oplever i hverdagen, og som vi så nærmere på.

Læs mere på Videnskab.dk: Vand, vand og atter vand

Vand er livsnødvendigt for os

Menneskekroppen består af knap 2/3 dele vand. Vand er en livsnødvendig næringskilde, der er essentiel for alle kroppens funktioner - heriblandt distributionen af ilt og andre næringsstoffer, afskaffelse af affaldsprodukter og temperaturregulering.

Helt hvor vigtig væskebalancen er, bliver nok bedst illustreret af, at et mennesker vil dø på tre til fem dage, hvis det ikke får noget at drikke.

Men dehydreringen har en effekt, lang tid før det går så galt.

Væsketab har effekt, lang tid før vi føler tørst

Vi ved, at idrætsudøvernes præstationer bliver ringere, hvis de mister for meget væske.

I løbet af én enkelt kamp løber en fodboldspiller 12 kilometer (eller mere) og taber op til tre procent af kropsvægten.

Hvis de begyndte med at veje 75 kilo, betyder det, at de taber 2,25 kilo; det er knap 2,3 liter vand.

Læs mere på Videnskab.dk: Kan vand blive for gammelt?

Men væsketab sker også i hverdagen - og ikke kun når vi motionerer.

Vi fandt, at væskemangel i kroppen kan have en ufordelagtig effekt, længe før vi når op på et tab på to procent.

Effekten er typisk associeret med længerevarende sportsaktiviteter.

Læs mere om, hvad væsketab gør ved vores hukommelse, på Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Det synlige univers er mindre, end man troede

Svær overvægt hos børn skyldes primært ændringer i generne

Aaargh! Hvorfor nyser jeg?