Emil Thorup har et ønske for alle danskere. At leve sundt – bare én dag.
»Hvis alle prøvede at sove godt, spise næringtstæt, få naturligt lys, bevæge sig aktivt og være nærværende overfor et andet menneske i stedet for at sidde og scrolle. Så ville man ikke bare være naturligt træt om aftenen, dagen ville også være vanedannende.«
Sådan har podcastværten, der er dansk fanebærer for begrebet longevity, ændret sit eget liv.
»Før var jeg en doven hund, nu løber jeg rundt fra Herodes til Pilatus,« siger han.
I sin podcast 'Lang Levetid' afprøver han på egen krop diverse teorier om vejen til et langt liv.
Tidligere har Emil Thorup vejet sin mad, målt sin søvn, beregnet sin restitution og spist en bunke kosttilskud. Men nu løber han langt og langsomt – hver dag.
»Det er vigtigt for mig at finde noget, der fungerer hver dag, hver uge, resten af mit liv.«
I 2025 har motion eller 'bevægelse' indtaget 1. pladsen blandt longevity-interesserede.
»For mig handler det ikke længere så meget om målinger, gadgets og pis, men mere om at forstå, hvor absolut essentiel motion er, og hvor stor en mængde, der faktisk er behov for, hvis man vil leve længe.«
Sundhedsstyrelsen anbefaler 30 minutters fysisk aktivitet om dagen til voksne, men Emil Thorup tror, der skal meget mere til.
»Jeg har erfaret, at der sker en signifikant ændring, når man begynder at bevæge sig seks til otte timer om ugen.«
Det lyder voldsomt, men handler om at gøre op med tanken om, at man skal stå i fitnesscenteret, sidde på motionscyklen eller have løbeskoene på for at træne.
Selv er han 100 procent færdig med det, han kalder ‘maskiner i fitnesscentret’. Èn tendens, han ønsker dør med 2025, er:
»Tanken om, at man skal ned i fitnesscentret og straffe sig selv. Det er misforstået, at træning skal være hårdt. Man skal ikke have blodsmag i munden,« fastslår han.
I stedet skal vi begynde at lave ti minutters motion hist og pist. Ny forskning viser, at bare et enkelt minuts højintensitetstræning om dagen gør en stor forskel for sundheden. Studiet har fået Emil Thorup til at regne:
»Hvis jeg løber op ad trapperne, giver det mig meget. Sker det to gange om dagen 365 dage om året, så er det jo 730 højintense træningsminutter på et år.«
I 2026 tror han, der kommer mere fokus på at træne med egen kropsvægt:
»Motion bliver trukket ud i virkeligheden. Hvorfor skal vi pakke tasken og skifte tøj, før vi kan træne? Hvorfor gør vi det ikke der, hvor vi arbejder, eller sammen med venner og familie? Jeg tror, vi skal til at træne meget mere sammen.«
Noget andet, han håber, vi efterlader i 2025, er de flade numser:
»Vi skal have et opgør med alt det, der foregår siddende. Mange sidder på deres arbejde, men vi sidder også – og æder – når vi mødes med venner og familie for at hygge os.«
Efter Emil Thorup har øget sit fokus på bevægelse, rider han ikke sine andre longevity-kæpheste, lige så hårdt som før.
»Jeg har skruet voldsomt ned for indtaget af kosttilskud. Jeg tager omega 3, magnesium, D-vitamin, kreatin og collagen. Det er det.«
Desuden har han droppet at være vegetar og er blevet kødspiser:
»Jeg vil prøve, hvad det gør ved min mentale sundhed at leve i ketose. Det har givet mig en helt anden ro og det er som om min hjerne er mindre modtagelig overfor stress.«
Denne sommer fik Emil Thorup fornærmet mange, deriblandt fødevareminister Jacob Jensen, da han udtalte sig negativt om havregryn. Han kalder sagen ‘Havregrynsgate’, og siger:
»Jeg står fast på alt, hvad jeg sagde, men har lært, at man skal passe på med at sige noget om folks kostvaner. Træning og søvn kan man mere frit udtale sig om, men mad er forbundet med mange følelser.«
Personligt sværger han stadig til daglig faste, fordi det passer ham at spise to gange dagligt. Men han tror ikke lige så stærkt på effekten, som han har gjort.
»Jeg tror, at faste er supergodt for mennesker, der er metabolisk usunde – hvilket nok er de fleste. Men er man supersund, metabolisk fleksibel og har et stabilt blodsukker, så er det måske mindre relevant.«
Derimod har han i det forgangne år set et stadig større fokus på vigtigheden af at kunne styre sit nervesystem.
»At forstå, hvordan stresshormonet kortisol og søvnhormonet melatonin virker i kroppen, men også hvordan det modarbejdes af fødevareindustrien og den mad, vi spiser. Og den måde vores indre ur forstyrres af kunstigt lys.«
»Hvis du konstant er i ‘fight-or-flight-mode’, fordøjer du ikke din mad optimalt, du får forstoppelse og sover dårligt. Det vil i en overskuelig fremtid gå op for os, at det, vi har gang i, ikke er hensigtsmæssigt. At vi lever et liv, der gør os syge.«