»På et eller andet tidspunkt, når man spørger folk, hvor ondt de har på en skala fra 0 til 10, bliver de helt matte i blikket,« fortæller dansk smerteforsker.

Mennesker med både akutte og kroniske smerter er i markant øget risiko for at få en depression sammenlignet med mennesker uden smerter. Sådan lyder resultatet af et nyt studie i tidsskriftet Science Advances, skriver Videnskab.dk. 

I studiet har forskerne brugt data fra op mod en halv million patienter fra databasen UK Biobank. Patienterne er i gennemsnit blevet fulgt i 14 år.

En dansk smerteforsker kalder resultatet for »superspændende« og mener, det er en vigtig brik til at forstå, hvad smertepatienter egentlig kæmper med.

»På et eller andet tidspunkt, når man spørger folk, hvor ondt de har på en skala fra 0 til 10, bliver de helt matte i blikket og tænker: Det er jo fuldstændig ligemeget, for det er ikke længere smerternes intensitet, der er mit problem,« siger Morten Høgh, der er lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, til Videnskab.dk.

Ifølge ham er problemet derimod, hvad smerten gør ved patienten:

»De mister troen på fremtiden, bliver gejlet op til at tro, at der er en løsning, og bliver skuffede, når den ikke virker. Så det er rigtig meget den personlige, sociale og økonomiske deroute, der følger med smerterne, som er problemet.«

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor gør det ondt, når jeg har sex?

Smerter flere steder øger risikoen mere
I det nye studie har forskerne også undersøgt, om der er bestemte typer af smerter, der øger risikoen for depression mere end andre.

Her finder de, at kroniske smerter øger risikoen for depression mere end akutte smerter.

De finder også, at smerter flere steder i kroppen, såsom hvis du har fibromyalgi - en kronisk sygdom, der giver smerter i muskler, sener og væv - øger risikoen mere, end hvis du kun har smerter et sted, såsom i nakken eller ryggen.

Desværre har forskerne bag det nye studie ikke fulgt de patienter, der havde akutte smerter, i alle årene studiet strækker sig over. Så man kan ikke udlede, om akutte smerter i sig selv kan lede til øget risiko for at få en depressionsdiagnose mange år senere, påpeger Morten Høgh.

Læs mere på Videnskab.dk: Av! Forstå, hvad der sker i hjernen, når du føler smerte

Kommer behandlingen for sent?
Forskerne bag det nye studie har også undersøgt deltagernes DNA, men de fandt ingen mønstre i, om bestemte gener kan forklare, hvorfor for eksempel patienter med smerter mange steder i kroppen er i øget risiko for depression.

Forklaringen er måske i stedet, at lægerne er længere tid om at diagnosticere nogle patienter end andre, foreslår Morten Høgh:

»En person, der møder op med ondt i begge knæ, ryggen og hovedet bruger måske syv år på at få diagnosen fibromyalgi, og i den tid går de rundt og spekulerer på, hvad de har gjort forkert, og om de måske bare er svagere end andre.«

Den lange ventetid og usikkerhed kan føre til et negativt tankemønster, der med tiden leder til en strøm af negative tanker og for nogle måske endda til en depression.

På den måde kaster det nye studie lys over, at mennesker med kroniske smerter, og især mennesker med smerter flere steder, er ekstra udsatte.

Derfor skal læger og andet sundhedspersonale være mere opmærksomme på at hjælpe dem med alle de andre problemer, som smerten kan medføre, lyder det.

Andre artikler på Videnskab.dk
Er det farligt at blive ramt af en strømpistol?
Vores måde at leve på ændrer sig så hurtigt, at evolutionen ikke kan følge med
Svar fra 50.000 afslører, hvornår på dagen vi er mest lykkelige