Flere og flere danskere bliver ramt af de inflammatoriske tarmsygdomme Colitis Ulcerosa og Crohns sygdom.
Så mange, at en læge nu slår alarm. Hans besked er: Vi drukner i patienter.
»Hvis en patient lige nu bestiller tid hos mig, så går der et halvt til et helt år, før han kan få en tid,« siger Johan Burisch, der er overlæge ved Gastroenheden på Amager og Hvidovre Hospital.
I dag lider omkring 60.000 danskere i dag af en inflammatorisk tarmsygdom som Colitis Ulcerosa og Crohns sygdom.
Men problemet bliver kun større, for sygdommene er i vækst, siger Johan Burisch, der også forsker i mave-tarmsygdomme ved Københavns Universitet:
»Mange bliver ramt i 20-30 års alderen, netop når man skal i gang med sit liv og sin karriere. Dødeligheden er lav, så det kommer hele tiden nye patienter til. Dét kan vi godt mærke.«
Lige nu er det en procent af befolkningen, der har Colitis Ulcerosa eller Crohns sygdom, men om bare et år er det halvanden procent. Forventningen er, at op mod 90.000 danskere i 2050 vil være ramt.
»De fleste kender én, der har det. Vi ved ikke præcis, hvorfor der er så mange patienter, men vi må formode, det skyldes vores livsstil, at antallet af patienter stiger.«
Mavetarmpatienterne behandles på specialafdelinger rundt om i Danmark. Hver især bestemmer de, hvilken behandling, de tilbyder. Men det stigende antal patienter tvinger lægerne til at finde et fælles fodslag for behandlingen, mener Johan Burisch.
»Der er ikke nok læger. Allerede om et år, bliver det svært at nå at se alle patienter lige meget. Der er nogle, vi skal se mindre, og vi har prøvet at blive enige om en minimums behandling.«
Mave-tarm specialisterne er ganske enkelt tvunget til at prioritere mellem patienternes behov, siger han.
For eksempel kan det blive nødvendigt at justere på, hvor ofte en patient skal til kontrol hos en læge, og hvor ofte de skal have taget blodprøver og afføringsprøver for at følge sygdommens udvikling og behandlingens virkning.
»Det hele er en afvejning af sikkerhed. Kan vi tillade os ikke at se dem? Misser vi noget? Det har også været diskuteret, om vi kunne følge patienterne med hjemmetest, men der er ikke blevet tilført ressourcer.«
Tværtimod. På trods af det stigende patienttal, kommer der ikke flere penge til området:
»Vi skal spare penge. I hovedstaden skal man næste år reducere behandlingerne med 30 procent,« siger Johan Burisch.
»Der findes ingen hårde data på, at man skal se patienterne hver femte måned. Men vi er endt med en konsensus omkring, at man minimum skal ses en gang årligt, ikke hvert halve år og ikke hver tredje måned.«
Vil patienterne opleve, at de får en dårligere behandling?
»Det håber jeg ikke, men der er nok nogle, der vil føle det. Nogle vil være utrygge i starten, og synes, at de bliver fulgt for lidt. Men andre jo har lyst til at glemme, at de har sygdommen.«
Tænker du, at behandlingen bliver dårligere?
»Nej. Det her er en pragmatisk løsning, som jeg kan stå inde for. Målet er, at alle skal kunne få hjælp hurtigt, når de har brug for hjælp.«